Basico-Når konsulent og projekt skal passe sammen

Når konsulent og projekt skal passe sammen

Læsetid: 5 minutter

KARRIEREMAILEN
Giver dig nys om åbne stillinger, artikler om konsulentlivet og guldkorn til jobjagten.
TILMELD DIG

Alle virksomheder har deres egen måde at gøre tingene på. Det har vi også. Hos Basico gør vi en dyd ud af at finde det helt rette match mellem konsulenter og kundeprojekter – både hvad angår kompetencer, personlighed og udviklingspotentiale. Men hvad er staffing, hvad kendetegner en staffingproces, og hvad er staffingteamets rolle et sted som hos Basico? 

 

I staffingteamet hjælper vi med at løse opgaverne hos kunderne. Kort fortalt handler staffing om at sikre det faglige match mellem konsulenten og kundeopgaven og at sikre, at du som konsulent får en flyvende opstart på projektet. Uanset om du er fastansat eller associate-konsulent. 

Kan jeg hjælpe?

Sandra Wahl
Sandra Barbara Wahl, Senior Talent & Development Consultant

To måder at være konsulent på

Vores karriereveje og forretningsmodel er designet sådan, at du kan forme din karriere efter det, som betyder noget for dig. Som konsulent i Basico har du mulighed for at vælge den ansættelsesform, der passer til dig og dine karriereønsker. 

Vores fastansatte konsulenter er ansat på en fuldtidskontrakt og spiller en vigtig rolle i vores kundeleverancer og kultur. Det betyder bl.a. udfordrende projekter hos kunderne, medindflydelse på opgaver og adgang til sparring og support. Vi tilbyder desuden løbende kompetenceudvikling og en karrierevej, der bevæger sig opad, fremad eller sidelæns, afhængig af hvad der betyder noget for dig. Hos os bliver du en del af et fagligt, lærerigt og socialt miljø i en flad organisationsstruktur – med plads til at give ambitionerne flyvehøjde. 

Vores tilknyttede underleverandører – eller ’associate consultants’, som vi kalder det i Basico – har en fleksibel tilknytning og arbejdsform. Det betyder i praksis, at du arbejder som selvstændig konsulent med Basico-brandet i ryggen. Det giver mulighed for at tilpasse dit arbejdsliv til den livsstil, du ønsker – uden at gå på kompromis med de faglige udfordringer. Som associate-konsulent indgår du en samarbejdsaftale med os og kan selv planlægge, hvilke konsulentopgaver du takker ja til. 

Når du er på kundeopgave, repræsenterer du Basico hos kunden, og for at klæde dig bedst muligt på afholder vi et opstartsmøde med nye associate-konsulenter, hvor vi introducerer dig til værdier, processer og systemer. Således afstemmes en god tilgang og forventning til den ønskede leverance. Det er nemlig i alles interesse, at du får størst mulig succes i rollen.

Fundamentet for et godt fagligt match

I en konsulentforretning som Basico lægger vi naturligvis vægt på, at konsulenternes faglighed og ønsker passer til den opgave, de skal løse. Det betyder, at vi tager højde for, hvilken erfaring konsulenten har, hvilken branche vedkommende er vant til at arbejde i, og hvilke opgaver konsulenten ønsker at arbejde med. Derudfra vurderer vi, om den konsulent, vi har i kikkerten, passer til den givne kundeopgave.

Læs mere om, hvad det vil sige at være associate

Læs mere om, hvad det vil sige at være associate

Associate i Basico

Hør mere om mulighederne

Er du selvstændig? Og står fleksibilitet højt på din ønskeliste? Læs mere om at være associate consultant og send os dit CV. 

Få en samarbejdsaftale!