Finansiel Planlaegning System

Finansiel planlægning: Sådan sætter du det i system!

Læsetid: 7 minutter

FÅ INSPIRATION!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken.
Tilmeld!
Morten Boldsen

Morten Boldsen

Partner

07. juni 2023

Når tiderne er usikre, skal du agere hurtigt. Men sidder du fast i regneark, manuelle processer og forældet teknologi, er din reaktionsevne begrænset. Især når du skal navigere i et omskifteligt miljø. Derfor får du i denne artikel fire gode grunde til, at du skal investere i et moderne planlægningsværktøj og etablere dit FP&A-team som en betroet rådgiver.

 

For at kunne imødekomme og agere i et omskifteligt miljø kræver det fleksibilitet og agilitet. Og her kan moderne planlægningssystemer komme dig til undsætning. De kan hjælpe dig med at forudse ændringer og træffe stærke, strategiske beslutninger i stor skala. Og det kan Excel ikke.

 

Men … måske du allerede nu tænker, at det er for stor en mundfuld? Og begynder at overveje, hvorvidt de mønstre og modeller, der har virket for dig indtil nu, ikke kan fungere lidt endnu?

 

Det kan de – men ikke godt nok. For der er nogle klare ulemper ved traditionel planlægning, som jeg synes, at det er vigtigt at være bevidst om: Traditionel planlægning begrænser din reaktionsevne, beslutninger tager for lang tid, der mangler transparens, og flere gode og nye ideer bliver ikke omsat.

 

Og det kan besværliggøre finans’ muligheder for at realisere det fulde potentiale som strategisk rådgiver i organisationen.

 

Lad os derfor se nærmere på fordelene ved moderne planlægningsmodeller.

Fra tal til strategi: FP&A-teamet som en strategisk partner

Moderne planlægningsmodeller giver dig mulighed for at forudse og reagere mere dynamisk på forandringer. På den måde kan du øge og drive indsigt, muliggøre hurtige strategiske beslutninger og – vigtigst af alt –vil det minimere risikoen for, at du træffer beslutninger i blinde i ustabile tider.

Hvis ikke dét har overbevist dig endnu, så får du her fire grunde til at investere i et moderne planlægningsværktøj, der kan gøre dit FP&A-team til topledelsens betroede rådgiver:

1. Du kan lave effektive planer, der imødekommer krav om agilitet

Planlægningsprocessen er noget af det vigtigste i et FP&A-team. Det handler nemlig om muligheden for at generere what if-scenarier, der giver dig indsigt i kritiske nøgletal såsom likvider eller balanceforhold, når du skal justere på forretningsdrivere.

Hvis du fx har brug for at fastslå, hvad den økonomiske indvirkning er i forskellige forretningsscenarier – herunder ansættelsesforsinkelser, omorganiseringer af arbejdsstyrken, ændringer i salgspipelinen, finansieringsskift osv. – så kan en moderne planlægningsløsning understøtte dette behov med næsten ubegrænsede scenarieversioner for større indsigt, hastighed og nøjagtighed.

2. Det hjælper dig med at forudse potentielle resultater

De fleste organisationer udarbejder en form for prognoser i løbet af året – normalt halvårligt eller kvartalsvis. Men i usikre tider er der behov for mere kontinuerlige, rullende prognoser.

Det kræver, at du har de nyeste finansielle og operationelle data, hvis du skal træffe beslutninger på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året.

Markedsforhold fluktuerer – ligesom din likviditet og indtægter – og det gør det nødvendigt at generere prognoser on-demand.

Ved at anvende en moderne planlægningsløsning kan du få disse forecasts uden at skulle bøvle med at modellere nye versioner (hvilket de fleste traditionelle planlægningsværktøjer lider under). Det nye system hjælper dig derfor godt på vej og minimerer tiden fra dataindsamling til handling.

3. Du holder trit med antallet af rapporter og dybden af analyserne

Dit FP&A-team skal levere dybdegående rapporter og analyser til mange af jeres interessenter. Og det kan være en strabadserende øvelse i tider med økonomisk ustabilitet.

For at øge effektiviteten har dine relevante interessenter brug for interaktive self-service-rapporter.

Der kan være meget at høste, hvis I nørder med og analyserer de data, der findes i sådanne rapporter eller dashboards – såsom produktsalg, medarbejderantal, balanceforhold eller cash-levels. De kan fremhæve afslørende oplysninger, der påvirker et ‘best case’- eller ‘worst case’-scenarie.

Konstant skiftende markeds- og økonomiske forhold kan også diktere dine analyser og beslutninger. Her kan moderne planlægningsmodeller hjælpe med at øge tilliden til jeres planlægningsdata og effektivt give adgang til rapporter.

4. Få udnyttet potentialet, når du integrerer backend-systemer

Din moderne planlægningsmodel skal være system-agnostisk.

Det betyder, at integrationen med et hvilket som helst ERP-, CRM-, datawarehouse- eller andet eksternt kildesystem skal køre problemfrit. På den måde får du adgang til de mest opdaterede data (både finansielle og ikke-finansielle), efterhånden som markedsforholdene udvikler sig. Samtidig kan modellen rumme hele din organisations kompleksitet og skalerbarhedskrav.

Vil du på forkant med din finansielle planlægning?

En samlet planlægningsmodel i et moderne system kan understøtte både dine scenarieanalyser, rolling forecasts, robuste modelleringer, rapporteringer i realtid og analyser.

På den måde kan du gøre det muligt at skabe dybere og bredere indsigt samt skalere organisationen. Det gør det muligt at tilvejebringe grundlæggende funktioner af relevans for forretningens fleksibilitet.

Selvom det er fristende at holde fast i de gamle måder at gøre tingene på, er det umagen værd at følge med i udviklingen, så du ikke ender med at sejle skuden på åbent hav uden et kompas.

Læs denne og flere artikler i magasinet Content her.

Morten Boldsen

Morten Boldsen

Partner

+45 40 83 62 88

mboldsen@basico.dk

Overvejer du at hoppe ud af Excel-tyranniet?

Cloud-baserede finansielle planlægnings- og analyseværktøjer kan være med til at løse de ’klassiske’ problemstillinger. Men de kan også hjælpe finansfunktionens planlægnings- og analyseafdeling med at nå sine ambitioner om at levere kvalitetsarbejde, som løfter den samlede forretning.

Du er meget velkommen til at række ud til Partner Morten Boldsen for en uformel snak om, hvad vi kan gøre for dig og det teknologiske fundament i din finansfunktion.