insights article

Samfundskontrakten – hvad kan du som virksomhedsleder gøre?

Få inspiration
Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken.
Del artikel
Anders Olesen
Senior Partner

Stat og erhvervsliv er dybt afhængige af hinanden, og der skal være et sundt samspil og balance mellem dem for at skabe et inkluderende samfund med en høj sammenhængskraft. Det er hovedpointen i Tue Mantonis bog Samfunds-kontrakten, som han talte ud fra på vores morgenmøde i efteråret 2020. Vi har siden tænkt over, hvordan virksomheder kan bidrage til samfundskontrakten, og i denne artikel anviser vi en række konkrete forslag.

Del artikel

Tue Mantonis bog Samfundskontrakten udkom i maj 2020. Kort fortalt handler den om, at velstand og velfærd er hinandens forudsætninger i et velfungerende samfund: Det private erhvervsliv skaber velstand, som er nødvendigt for at kunne betale for vores velfærd.

Det offentlige bidrager med tryghed, uddannet og fleksibel arbejdskraft, infra-struktur, sundhedsvæsen m.v., så virksomhederne har de bedste forudsætninger for at klare sig. Dét, Tue Mantoni kalder samfundskontrakten, er ikke en nedskrevet kontrakt, men de uskrevne regler mellem erhvervslivet og det omgivende samfund.

Tue Mantoni kalder selv bogen for en danmarksrejse på jagt efter fremtiden. Bogen er nemlig bygget op som en række samtaler med fremtrædende personer med indsigt i – og erfaring fra – erhvervsliv og samfundsforhold. Undervejs giver de hver især deres bud på, hvordan vi skaber et stærkere Danmark, hvor sam­spillet mellem velfærd og velstand får de bedste betingelser. 

Samfundskontrakten – en del af en vigtig debat

Bogen skriver sig ind i en relevant og tiltagende debat om udviklingen af den vestlige kapitalisme – et meget spændende emne, som den engelske økonom Paul Collier også tager under behandling i sin anbefalelsesværdige bog “The Future of Capitalism” fra 2018.

Men tilbage til Tue Mantonis bog: Samfundskontrakten udkom umiddelbart efter, at coronaen kom til Danmark. For at komme igennem denne krise er der for alvor brug for det brede samarbejde og samfundssind, som bogen lægger op til. Timingen har således vist sig at være ualmindelig velvalgt.

Bogen bidrager til en vigtig debat, som vi ønsker at dele med vores netværk. Vi inviterede derfor Tue Mantoni til at dele sine tanker om Samfundskontrakten på vores morgenmøde i september 2020. Ved sin side havde han Senior Partner Lars Terney fra Nordic Capital, der bidrog med sit perspektiv set fra en kapitalfonds side.

 

Mange erhvervsledere, specielt i Danmark, tager deres samfundsansvar meget alvorligt.

Det ansvar skal videreføres og forstærkes. Virksom-heder skal vise, at de udnytter nye teknologiske muligheder til at udvikle bæredygtige løsninger, som gavner samfundet og samtidig skaber en god forretning.

-Tue Mantoni

Tanker i kølvandet på morgenmødet hos Basico

Der blev stillet og besvaret mange gode spørgsmål på mødet, men der var ikke tid til at gå i dybden med dette både store og vigtige emne. Mange forlod mødet med en øget interesse og med en lyst til at bidrage, men også med ubesvarede spørgsmål om, hvad man helt konkret kan gøre i den enkelte virksomhed.

Med denne artikel ønsker jeg derfor at dele de tanker, jeg har gjort mig siden da, og komme med nogle konkrete bud på, hvad vi alle kan gøre for at bidrage til samfundskontrakten.

Den vestlige kapitalisme har ført meget godt med sig, men …

Kapitalismen har som ingen andre styreformer ført til massive velstandsstigninger for milliarder af mennesker. Særligt i åbne og demokratiske samfund har kapitalismen været med til at skabe en historisk høj levestandard og udbredt livskvalitet. Denne udvikling tog især fart efter afslutningen af 2. verdenskrig, hvor de vestlige demokratier gik sammen om at etablere en række internationale institutioner med henblik på at fremme sikkerhed, samhandel, demokrati m.v.

Men der er en stigende erkendelse af, at alt for mange mennesker – også i de vestlige demokratier – ikke får tilstrækkelig del i den positive udvikling. Ikke overraskende fører det til, at tilliden i samfundet bliver udfordret eller ligefrem brister. Med tillid mener jeg både borgernes tillid til myndighederne og tilliden mellem de forskellige befolkningsgrupper.

“The social responsibility of business is to increase its profit”. Sådan lyder Milton Friedmans berømte citat fra 1970. Nogle mener, at dette citat og den tænkning, som det førte med sig, bærer en del af skylden for den tiltagende ulighed m.v. Det vil jeg ikke spekulere i her, men blot konstatere, at der siden da er sket en betydelig for-skydning i fordelingen af goder og muligheder.

Tiltagende forskelle er ikke uden problemer

Her tænker jeg på de stigende forskelle mellem lande, mellem mennesker i by og på land, mellem dem med og dem uden uddannelse og mellem dem med menings-fyldte jobs og dem uden. For første gang i historien er der store grupper i vestlige samfund, hvis forventede levealder og levestandard er lavere end den forrige generations!

Det er muligt, at både den sam­lede og den gennemsnitlige indkomst er stigende. Men tiltagende forskelle skaber skel, som kan føre til spændinger og konflikter og udfordre samfundskontrakten: balancen mellem velfærd og velstand.

Coronakrisen er med til at udstille og forøge den sociale skævvridning. Vi ser det specielt i USA, men også i Europa: Aktie- og ejendomsmarkedet er all-time-high, samtidig med at mange mindre virksomheder bukker under, og arbejdsløsheden er stigende for de mindst privilegerede. De fattige bliver fattigere, og de rige bliver rigere. Sådan er det ofte, når krisen rammer: Det går hårdest ud over udsatte og sårbare. Derfor er et socialt sikkerhedsnet også så vigtigt for samfundskontrakten.

Hvad kan vi gøre på virksomhedsniveau?

For at løse denne massive udfordring er det nødvendigt at sætte ind på flere forskellige niveauer: nationalt, internationalt, lokalsamfund, virksomhed, familie og individ. Men at favne dem alle bliver for omfattende i denne artikel. Derfor vil jeg her holde mig til at se på, hvad vi kan gøre på virksomhedsniveau. 

 

Tillid og respekt

Det starter med en forståelse og erkendelse af, at stat og erhvervsliv er dybt afhængige af hinanden; den ene er ikke bedre eller vigtigere end den anden. Der skal være et sundt samspil og balance imellem dem; det bidrager til et inkluderende samfund med en høj sammenhængskraft, hvilket jo også er i virksomhedernes interesse.

Tillid, respekt og gensidige forpligtelser er fundamentet for et effektivt samfund. På virksomheds- og individniveau handler det også om respekt og aner-kendelse og om at skabe rammer, så alle kan lære, udvikle sig og bidrage med noget meningsfyldt.

 

Formål

Som en del af virksomhedens ledelse kan du være med til at tydeliggøre, hvad jeres formål er, og hvordan I ønsker at opnå det og – ikke mindst: at være med til at efterleve det.

Virksomheder, der alene har til formål at maksimere afkastet til ejerne (ud fra samme tankegang som i førnævnte Milton Friedman-citat), kan have svært ved at overbevise sine forskellige interessenter om deres bidrag til samfunds-kontrakten. Selvfølgelig skal virksomheder have en sund økonomi og give et rimeligt afkast – det er en forudsætning for overlevelse og udvikling – men er det målet i sig selv?

Tænk over alle de positive ting, som jeres virksomhed allerede bidrager med til kunder og andre interessenter, når I skal formulere jeres virksomheds formål. Gør herefter formålet til en integreret del af, hvordan I arbejder og opfører jer, hvordan I definerer succes, og hvordan I sætter mål og følger op.

 

Uddannelse

Tag et medansvar for dine medarbejderes udvikling og uddannelse. Som virksomheder kan vi være med til at tilbyde praktik- og lærepladser, så langt flere unge langt hurtigere kan komme ud og stifte bekendtskab med arbejdslivet og bidrage med noget meningsfyldt.

Vi bør også give mulig­hed for, at lærepladserne suppleres med uddannelse, både internt i virksomheden og med boglig uddannelse, fx gennem pro-fessionshøjskoler og erhvervsakademier.

Der er efterhånden udbredt enighed om, at alt for mange unge mennesker tager en lang akademisk uddannelse, som de aldrig får brug for; det er et enormt spild for samfundet.

 

Lokalt engagement

Tag del i lokalsamfundet. Særligt uden for de større byer er der behov for at skabe aktivitet, så affolkning i landområder og den tiltagende polarisering mellem land og by kan blive vendt.  

Tænk over, hvad I kan bidrage med i de lokalsamfund, som jeres virksomheder og medarbejdere hører til. Engager jer sammen med både offentlige og andre private aktører. Meningsfyldte jobs står selvfølgelig højt på listen, men mange former for støtte til lokale aktiviteter kan bidrage.

Ovenstående gælder herhjemme, men vil ofte også være relevant i de andre lande, som jeres virksomhed opererer i.

 

Outsourcing og offshoring

Mange virksomheder har i årevis gjort brug af outsourcing og offshoring for at nedbringe omkostninger og forbedre konkurrenceevnen. I første omgang var der tale om, at produktion blev flyttet til lavtlønslande, og senere fulgte en lang række services.

Det er relativt enkelt i en business case at beregne gevinsten ved denne form for lønarbitrage, men der er ganske mange omkostninger og risici, som ofte overses; og nogle af disse udfordrer samfundskontrakten.

Vi opfordrer til at tænke over, om jeres (nuværende eller påtænkte) out-sourcing/offshoring-løsning bidrager til eller udfordrer samfundskontrakten.

Overvej fx at bruge ny teknologi til at opkvalificere medarbejdere, reducere risici, øge service/kvalitet samt forbedre konkurrenceevnen – og dermed bidrage til samfundskontrakten.

 

Aflønning/bonus

Sørg for, at lønninger og bonusser ikke ’stikker af’. Selvfølgelig skal dygtige, flittige og værdiskabende ledere og medarbejdere belønnes – også økonomisk – men det skal ske med måde: Aflønningen skal være rimelig og kunne retfærdiggøres.

I mange virksomheder er det alene dem i de øverste lag, der er omfattet af bonusordninger.

Tænk over, hvilke signaler det sender til alle andre. Og hvis det nu er så god en ide med bonus/variabel løn, hvorfor så ikke lade alle andre få mulighed for at være omfattet af disse ordninger?

Tænk også over, hvordan I fastsætter bonusmålene, og over, hvordan medarbejderne forsøger at opnå dem. Oplever I, at dette driver den ønskede adfærd i virksomheden? Hvis ikke, så er der noget galt med jeres processer eller med selve ordningen, og så bør I overveje alternativer til de traditionelle bonusordninger: Bonus kan fx helt enkelt blive erstattet af fast løn. Hvis I ønsker et variabelt lønelement, så overvej over­skudsdeling. Hvis I ønsker øget samarbejde og fælles­skab i virksomheden, så sørg for, at alle stræber efter samme mål.

 

Ejerform/medejerskab

Der er også en række aspekter vedrørende virksomhedens ejerform, som er relevante i denne forbindelse. Ejerformen kan nemlig have betydning for, hvordan der bliver bedrevet ledelse, og hvordan samfundskontrakten bliver efterlevet.

Det hedder sig – meget forenklet – at ledelsen i børsnoterede virksomheder altid jagter det næste kvartals tal, fordi de bliver målt på aktiekursens udvikling. Ledelsen i private, familie- og fondsejede virksomheder har derimod bedre mulighed for at tænke bredere på samfundet og mere langsigtet.

Dette er selvfølgelig en voldsomt karikeret beskrivelse. Som an­svar­lig ledelse er man (uanset ejerform) nødt til at finde den rette balance mellem de forskellige interessenter og mellem det korte og det lange perspektiv. Der er fx ofte på den korte bane behov for at sikre et afkast, som er tilstrækkeligt til at kunne investere i de rigtige, langsigtede initiativer.

Når det er sagt, så vil det nok være positivt for samfundskontrakten, hvis der var en større accept af et lavere finansielt afkast på kort sigt, hvis det til gengæld kan medføre et højere og mere bæredygtigt afkast på lang sigt.

En anden overvejelse vedrørende ejerskab har at gøre med jeres med-arbejdere: Har I overvejet at gøre jeres medarbejdere til medejere af jeres virksomhed? Der er en udbredt opfattelse af, at medejerskab øger engagement og motivation. I mange virksomheder er denne mulighed forbeholdt den øverste ledelse. Men hvis det virker for denne gruppe, hvorfor så ikke lade flere deltage?

Og endelig: Hvis jeres virksom­hed har en ejerstruktur, der involverer holdingselskaber i skattelylande, så sender det uundgåeligt et signal om, at strukturen er drevet af et ønske om at undgå eller minimere skat.
Det stiller meget store (ja, næsten umulige) krav til jeres evne til at forklare dette til omverdenen. Hvis ejerne ønsker at bevare en
sådan struktur, så er det nødven­digt at forberede en god forsvars­tale til, når medierne før eller siden stiller kritiske spørgsmål.

 

Måling

Det kan være svært at måle, hvordan og hvor meget virksomheden bidrager til samfundet. Men hvor det er muligt, giver det absolut mening at måle det og dele denne viden. Det kan bl.a. føre til en øget bevidsthed om virksomhedens bidrag til samfundet, styrke virksomhedens brand, give medarbejderne øget arbejdsglæde og mening samt tiltrække dygtige og ambitiøse medarbejdere.

Men husk: Det er ikke alt, der er vigtigt, som kan måles. Så hvis al fokus er på de målbare indsatser, kan noget andet vigtigt blive overset.

Det kan give mening at sætte ambitiøse mål inden for områder, som har med samfundskontrakten at gøre. Men vær varsom med at knytte bonus eller anden
belønning til opnåelse af forud fastsatte mål; det fører ofte uønsket adfærd med sig (som beskrevet i afsnittet om bonus).

Hvor ser du din virksomhed bidrage?

Listen ovenfor er selvfølgelig langt fra udtømmende, men jeg håber, at den kan være med til at sætte nogle tanker i gang.

Med en øget bevidsthed om emnet er jeg sikker på, at du kan komme på endnu flere gode ideer, som jeg håber vil blive ført ud i livet og bidrage til samfunds-kontrakten.

 

Kilder:

Tue Mantoni: Samfundskontrakten (2020)

Paul Collier: The Future of Capitalism (2018)

Mihaly Csikszentmihalyi: Flow (1990)

Gary Hamel & Michele Zanini: The biggest problem with capitalism: Not enough capitalists (2020)

Anders Olesen
Anders Olesen
Senior Partner
Lad os tales ved.
Uanset om du var en af dem, der deltog i vores morgenmøde i september 2020, om du har læst Tue Mantonis bog, eller om denne artikel er din første introduktion til Samfundskontrakten, vil vi meget gerne fortsætte samtalen.
Du er derfor velkommen til at række ud for at høre vores perspektiver og dele dine egne.
Få vores faglige magasin Content

I Content finder du masser af inspiration til supportfunktionerne i form af faglige artikler og tankevækkende interviews.