insights article

Sådan skaber legal tech-værktøjer operationel værdi ...

Få inspiration
Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken.
Del artikel
Michael Ro Mejer
Manager

Det er pludselig gået stærkt på legal tech-området. En række specialiserede værktøjer er kommet på markedet med potentiale for at kunne skabe værdi i legal-funktionerne. Særligt de operationelle værktøjer, som afhjælper tunge og tidskrævende driftsopgaver, ser vi kan gøre en forskel og ændre både behovene for og anvendelsen af juridisk rådgivning. I denne artikel vil vi derfor præsentere dig for ét af disse operationelle værktøjer – ComplyCloud – samt dets stifter, som deler sit perspektiv på legal tech.

Del artikel

Aldrig før har det været så tydeligt, at data er vores tids valuta. Derfor er det også naturligt, at håndtering af persondata og navigering i GDPR-reglerne fylder meget i virksomhederne. Men selvom ingen betvivler vigtigheden af GDPR og af det at passe på persondata, er og bliver det en opgave i bunken af driftsopgaver.

Derfor vil vi gerne præsentere dig for ­ComplyCloud, der er ét blandt flere opera­tionelle værktøjer i legal tech-sektoren, som har potentiale til at skabe stor værdi i din legal-funktion.

GDPR-løsningen til den travle hverdag

ComplyCloud er, som navnet indikerer, et cloudbaseret complianceværktøj med GDPR i fokus. Visionen med ComplyCloud er at gøre det nemt for virksomheder at leve op til lovkravene og samtidig reducere den administrative byrde med automatiseret løbende kontrol og effektiv ajourføring.

Med andre ord er det en platform til den travle hverdag, som opleves brugervenlig samt operationel fra start med reelt brugbart 'indhold', bl.a. en stor dokumentpakke, et årshjul m.v. Derudover skabes dokumenter nemt og hurtigt via intelligente question­naires. Virksomheden hjælper med at sikre, at værktøjet når stort set hele vejen rundt.

Værktøjet indeholder alle de funktioner, du skal bruge for at drifte og dokumentere overholdelse af GDPR. Og det er nærmest, som om du har en digital ekspert siddende på skødet 24/7, der holder GDPR-dokumentationen ajour og husker dig på kontrollerne.

 

ComplyCloud fordele

  • ComplyCloud kan hjælpe dig med at blive GDPR­-selvkørende og nå i mål med dine GDPR-projekter.
  • Via en dynamisk to-do-liste holdes du opdateret på, hvilke opgaver på årshjulet der skal klares. Din GDPR-håndtering kan kortlægges sammen med de relaterede processer, ligesom der kan udarbejdes dokumentation herfor, som samles ét sted, så du er sikret et konstant overblik.
  • Krav og features opdateres løbende, efter­hånden som lovgivningen udvikler sig; en kærkommen feature, der sikrer korrekt håndtering og dokumentation af GDPR.

ComplyCloud – vi brænder for at beskytte privatlivet

Det er spændende at følge med i udviklingen på legal tech-området, fordi den buldrer derudaf. Men hvad er opskriften på succesfuld juridisk rådgivning i teknologisk klædedragt? Og hvad skal du holde øje med, hvis du vil drage nytte af legal tech-bølgen i din legal-­funktion? Det tog vi en snak om med Martin Folke Vasehus, stifter af ComplyCloud.

“Da ideen til ComplyCloud opstod, vidste jeg, at det var afgørende for mig at finde en co-founder, som var programmør, så vi fik et stærkt ståsted med teknologisk og juridisk viden. Og det er faktisk her, hvor vi som virksomhed – i min optik – udmærker os. At vi er et team bestående af virkelig dygtige juridiske hjerner, som gerne vil teknologi, og tech-nørder, der gerne vil jura. For hvis du ikke har en dyb nok viden, kan du heller ikke lave et værktøj, der håndterer kompleksitet på en simpel måde,” indleder Martin vores snak.

“Jeg har altid været optaget af, hvor man kan skabe varige løsninger. Og udrulningen af GDPR satte mine tanker i gang – her var der både en mulighed og brug for en ny form for juridisk service. Fordi alle virksomheder ville blive berørt af GDPR. Hvilket i min optik satte to streger under behovet for noget nyt, da det ikke var – eller er – alle virksomheder, der har råd til at drifte den type regulering ved brug af traditionelle juridiske ydelser”.

Juridiske ydelser i brugervenligt software

Det spændende ved markedet inden for juridisk rådgivning lige nu er, at det bevæger sig hastigt mod større gennemsigtighed om, hvorvidt du køber juridisk rugbrødsarbejde eller specialiseret juridisk rådgivning.

Kigger vi nærmere på legal tech-verdenen, kan den inddeles i tre forskellige tilgange til at digitalisere juridisk rådgivning.

  • En af måderne går ud på at lave værktøjer, der supporterer advokatbranchen med de mest lavpraktiske opgaver.
  • En anden er 'do-it-­yourself'-værktøjer, der fraskriver sig det juridiske ansvar, men gør det muligt for alle at lave et testamente hjemme i stuen.
  • Den sidste tilgang sigter efter – med hjælp fra en type software – at levere en advokatydelse, du normalt vil bruge mange interne og/eller eksterne ressourcer på. Det er her, det største potentiale findes, og det er den tilgang, som ComplyCloud selv repræsenterer.

“Dem, der kan se, hvilke ydelser der kunne passe ind i en software, tror jeg, er dem, der kommer til at gå forrest. Men som jeg selv mærker med ComplyCloud, er det langt fra nemt at forenkle og pakke en juridisk service helt ind i en platform, der er både brugervenlig og operationelt værdiska­bende.”

“Det har stillet store krav til vores evne til at bryde komplekse juridiske spørgsmål ned til spørgsmål, du kan svare ja/nej til, for at bruge platformens evne til at komme hele vejen rundt om GDPR på en måde, der kan hjælpe alle typer virksomheder med deres GDPR-rugbrødsarbejde,” fortæller Martin og fortsætter:

“En af de største erfaringer, jeg har gjort mig i forhold til produktudviklingen, er at holde det simpelt. Men det er lettere sagt end gjort. Vi arbejder ud fra den tese, at hvis vi ikke kan forklare til vores farmor i tre sætninger, hvorfor vi skal udvikle en ny feature, så skal vi ikke lave den,” runder han af med et smil.

Og spørger man lidt ind til Martins fremtids­ambitioner for ComplyCloud, fornemmer man tydeligt, at han brænder for beskyt­telsen af privatlivet, og for ham er Comply­Cloud stadig under udvikling.

Han fortæller om, hvordan teamet bag ComplyCloud sigter mod at blive den bedste 'best-of-breed'-softwareløsning til GDPR-­compliance og blive ved med at forfine det, som er værktøjets force – nemlig dets faglige dybde og brugervenlighed.

Der er ingen tvivl om, at det bliver spændende at følge ikke blot ComplyCloud, men operationelle legal-værktøjer generelt og den udviklingsrejse, de er med til at drive i måden, vi ser, køber og yder juridisk ­rådgivning på.

 

Michael Ro Mejer
Michael Ro Mejer
Manager
Vil du drage nytte af legal tech-bølgen?
Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at automatisere nogle af de repetitive manuelle processer i Legal for at få frigjort tid til at agere business partner for forretningen.
I Basico har vi mange års erfaring med at bygge bro mellem IT og supportfunktionerne, og vi kan hjælpe med både valg, implementering og drift af legal tech-løsninger i forbindelse med projekter og interimsopgaver. Du er meget velkommen til at række ud, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.
Få vores faglige magasin Content

I Content finder du masser af inspiration til supportfunktionerne i form af faglige artikler og tankevækkende interviews.