Nærvær er vigtigt - ikke kun som konsulent

Nærvær er vigtigt - ikke kun som konsulent

I Basico lægger vi vægt på at skabe nærvær for vores konsulenter.


Vi har derfor undersøgt, hvad der skaber glæde i arbejdslivet som konsulent, og det har resulteret i en række konkrete initiativer.

Ét af disse initiativer er vores Basico Dag –  en konsulentdag, der understøtter nogle af de behov og interesser, vores konsulenter har.

”Jeg synes, at det var en superfin dag og dejligt at komme ind og lave noget socialt kun med CFO Serviceline og fastansatte”, fortæller Joan Christiansen, Senior Consultant, CFO Services.

Basico Dag bliver afholdt i hver af vores servicelines flere gange i løbet af et år.

 

 

Her er fokus på konsulenterne, deres udvikling og læring, vidensdeling og det sociale samvær med kollegerne – det gælder både konsulenter, managers, directors og partnere, der alle er samlet sådan en dag.

Vores forskellige servicelines tager forskellige tiltag i brug i forhold til at skabe nærvær for deres konsulenter.

”Jeg synes, at ’Basico Dag’ er et supergodt initiativ – først og fremmest at vi samles, får snakket og sat navn og ansigt på de nyeste konsulenter”, fortæller Joan Christiansen.

For nyligt afholdt CFO Services en CFO Dag (Basico Dag) med deres konsulenter, managers, directors og partnere.

Her havde Morten og Mikkel, Directors i CFO Services, fået ansvaret for at planlægge dagen, der stod på fælles morgenmad, kurser i PowerPoint, think-cell og Power BI, kundecases præsenteret af konsulenterne og meget mere. Dagen sluttede af med en middag og teambuilding ude i byen.

”Fordelingen af socialt og fagligt indhold var god, og det var supersjovt med teambuilding om aftenen, hvor vi skulle lave mad sammen”, fortæller Joan Christiansen og fortsætter:

”Indholdet på dagen var helt sikkert relevant. Især vidensdelingen var jeg glad for. Det giver rigtig meget at høre, hvad de andre konsulenter får af erfaringer på deres opgaver. Personligt var jeg glad for Power BI-indlægget, da det er noget, jeg meget gerne vil høre og lære mere om.”

”Basico Dag bidrager helt sikkert positivt med relationer, indlæring og det sociale!”

 



Kunne du tænke dig at komme med om bord? Så kan du altid se vores ledige stillinger her. Vi søger bl.a. konsulenter til CFO Services.

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her