Vores historie

Tilbage hvor det hele startede

I 1993 møder Basicos stiftere, Nicolai Kühl og Jacob Poulsen, hinanden første gang i Arthur Andersen. Intet peger på det tidspunkt på et livslangt parløb. Men fire-fem år senere får de alligevel skabt fundamentet til det, der senere skal vise sig at blive en succesfuld forretning. Da muligheden for at udvikle forretningsorienteret outsourcing af økonomifunktionen dukker op, indleder de et målrettet makkerskab i Arthur Andersen-regi. Afdelingen vokser lynhurtigt, og da Arthur Andersen fusionerer med Deloitte i 2002, er den firmaets største.

I takt med at fusionen af de to kulturer falder på plads, bliver det dog klart for Nicolai og Jacob, at markedet har brug for en uafhængig leverandør af CFO Services:

En ny spiller på markedet med fokus på at levere hands-on projekter sammen med kunden supporteret af konsulenter med erfaring fra CFO’ens maskinrum frem for unge kandidater, som kunden lærer op.


I 2003 bliver grundstenen til Basico lagt. Nicolai og Jacob vil opbygge en forretning ud fra følgende principper:

CFO’ens ansvarsområde skal være det primære fokus.

Erfaring tæller. Konsulenter med praktisk erfaring har langt mere værdi for kunderne end konsulenter, som alene har prøvet at arbejde på den anden side af bordet.

Projekterne gennemføres med kunderne og ikke for kunderne. Det er vigtigt, at kunderne tager ejerskab over det arbejde, Basico leverer, og at de føler sig delagtiggjort i konsulenternes anbefalinger.

Alle i Basico tager ejerskab over værdierne faglighed, ansvarlighed og engagement.

 

I dag er det de samme grundprincipper, som gennemsyrer Basico-kulturen.
Det forretningsmæssige fokus er fortsat at supportere CFO’en og økonomifunktionen, men i dag er der flere servicelines, som sammen understøtter en bredere del af supportfunktionerne hos kunderne: Basico – Beyond Business Support. Meget er sket siden opstarten i 2003. I dag er Basico en anerkendt konsulentvirksomhed med seks servicelines og et unikt hold bestående af mere end 150 partnere og konsulenter. Men uden en solid rygrad går det ikke. En stor del af succesen skal findes i Basicos egen supportfunktion med de omkring 20 medarbejdere, som hver dag knokler bag linjerne for at få maskinrummet til at køre.  

Jeg påtager mig gerne ansvar og har også oplevet, at alle med en faglig og professionel tilgang har muligheder i Basico. Hvis du vil tage fat i noget, bliver det hilst velkommen. Der bliver kun sagt stop, hvis du ikke leverer på dine primære opgaver. Basico træder ud af hamsterhjulet og sikrer udvikling. Basico er en virksomhed, som jeg i høj grad kan identificere mig med, og som jeg er stolt af at være en del af.
Henrik Dahlgaard Partner / Ansat siden 2006
Vores Services

Vores Services

Kernen i Basico er vores konsulenters mange års erfaring fra erhvervslivet i Danmark og udlandet. Vi har specialiseret os inden for seks områder, der alle sammen understøtter vejen til udvikling og succes for din virksomhed.

Vores medarbejdere

Vores medarbejdere

Basico har opbygget en stab af fastansatte og associerede konsulenter. Vores forretningsmodel understøtter konsulenterne med modeller og metoder, så de kan fokusere deres tid, evner og energi på at servicere dig.

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her