Legal Services - Consultant

Legal Consultant

Er du verdensmester i kontraktsret? Har du en konsulent gemt i maven? Så er jobbet som Consultant i Legal Services hos os måske karrieremuligheden, som du har ventet på.

I Basico Legal Services samler vi fordelene ved interne juridiske ressourcer og ekstern specialistviden. Vores kunder er primært top-100 virksomheder i Danmark. Vi leverer interimsløsninger, projektassistance og rådgivning i mødefeltet mellem jura og forretning. I tæt samspil med kunderne drøfter vi deres behov og tilfører netop de juridiske ressourcer, som skaber værdi for forretningen.

Vores konsulenter løser opgaver inden for alle de discipliner, der normalt hører hjemme i en intern juridisk funktion. Hovedopgaverne ligger inden for kontraktsret, håndtering af juridiske risici og compliance samt optimering af interne juridiske arbejdsgange.

Du kommer tæt på kunderne og indgår i deres forretning på lige fod med deres interne juridiske afdeling. En af dine vigtigste opgaver bliver at skabe et dynamisk samspil mellem juridisk rådgivning og kundens øvrige forretning. Der vil være stor variation i opgaverne, både type-, kunde- og tidsmæssigt. Din funktion kan være en midlertidig rolle som jurist på et givet område, hvor du sidder hos kunden og arbejder med det eksisterende team. Du kan også blive tilknyttet afgrænsede projekter og opgaveløsninger. 


Du bliver motiveret af at gøre andre til en succes
Du kan se dig selv i konsulentrollen, og du motiveres af juridisk opgaveløsning af høj faglig kvalitet.

  • Du stortrives med en varieret og udfordrende hverdag
  • Du er engageret og udviser ansvarlighed over for dine projekter, kunder og kolleger
  • Du skaber kundeværdi ved at have modet til at udfordre dig selv og dine omgivelser

Dit fundament skal være i orden

  • Du er uddannet cand.jur. suppleret med nogle års erfaring; gerne både fra et advokathus og/eller en større virksomhed
  • Du har bred erfaring som juridisk rådgiver, og du har beskæftiget dig med erhvervsjuridiske områder
  • Din faglighed er omdrejningspunktet for dig, og med den som fundament evner du at skabe tillid og fortrolighed hos kunderne

Du bliver en del af et ambitiøst konsulenthus
Du bliver en del af et team og et konsulenthus i fortsat udvikling. Vi sætter en ære i konstant at oparbejde viden og udvikle værktøjer. Vi arbejder performanceorienteret, og samtidig har vi en kultur, hvor fordybelse, sparring og samarbejde prioriteres højt.

Som Consultant er du på et ”career track”, som du fastlægger i samarbejde med din leder med udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer.

Tine Maud Belfiore

Er du nysgerrig?

Så ring til Signe Marie Jørgensen eller Tine Maud Belfiore på +45 702 703 71 

- Eller søg stillingen med det samme via nedenstående link.

Søg stilling

Om Basico

Basico leverer rådgivning, interimsløsninger og rekruttering inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services, Governance, Risk & Compliance Services og Facility Management Services. Basicos forretningsmodel bygger på erfarne medarbejdere. Vores konsulenter er alle økonomer og jurister med mange års erfaring.

Hos Basico finder vores konsulenter et fagligt miljø omkring løsningen af projekter i spændende virksomheder, og vores kunder oplever kompetente og engagerede konsulenter, der tager ansvar. Med både fastansatte medarbejdere og associate konsulenter er vi ca. 200 kollegaer, og vores kontor er beliggende i attraktive lokaler i Hellerup.

BASICO ROBOTICS KURSUS

Oplever du også et stigende behov for at arbejde hurtigere? Er dine arbejdsopgaver repetitive og tidskrævende?

Hvis du kan svare ja til overstående, så er et Basico Robotics kursus noget for dig!

Læs mere her!