Content Creator med flair for videoproduktion

Content Creator med flair for videoproduktion

Elsker du at skrive? Og synes du, det er spændende at opsøge den gode – til tider komplekse – historie og videreformidle den gennem vores forskellige platforme? Og har du stiftet bekendtskab med videoproduktion og story telling og kan filme og klippe små videosekvenser? Og sidst men ikke mindst, vil du være en del af et superengageret marketingsteam, hvor man løfter i flok og hjælper hinanden?

Så er du måske vores nye Content Creator!


Jobbet

Du skal planlægge og producere indhold til vores skriftlige kommunikationsplatforme, herunder brochurer, ugentlige nyhedsmails samt vores faglige magasin Content, der udgives 3-4 gange årligt. Du opsøger den gode historie, og i samarbejde med partnerne, directors og konsulenter skaber du indholdet til magasinet. Du bliver tovholder på indhentningen af artikler, både ved hjælp af interviews, modtagelse af stikord og korrekturlæsning på udkast. Du bruger din naturlige forretningsforståelse til at vinkle artiklerne, så de altid er spændende og aktuelle for kunderne, og du er velskrivende og god til at tænke i budskaber og sælge den gode historie. Du bliver en del af arbejdet med at styrke og udvikle vores kommunikation gennem videoproduktion til brug på vores digitale platforme. Herudover har vi en række årlige aktiviteter og events for vores kunder, som det forventes, at du hjælper i planlægningen af og deltager i.


Din profil

Vi forestiller os, at du har 5-8 års erfaring med skriftlig produktion til nyhedsbreve, magasiner og brochurer. Du har formentlig en journalistisk uddannelse eller en relevant kandidatuddannelse inden for kommunikation, som gør dig i stand til at lave content creation fra bunden og målrette artiklen til modtageren. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at skrive inden for et eller flere af vores fagområder: økonomi, Finance IT, jura og Facility Management og derigennem har en solid faglig og forretningsmæssig forståelse. Vores skriftlige kommunikation er fortrinsvis på dansk, men vi har også engelske medier, så det er vigtigt, at du behersker det engelske sprog flydende. Erfaring med SEO vil bestemt være et plus!


Du tilbydes

Du bliver en del af et marketingteam på 3 i en konsulentvirksomhed, som har førende ekspertise inden for vores fagområder. Med godt 160 ansatte og ca. 100 kunder har vi mange spændende historier at fortælle, hvilket sikrer dig udvikling og en dynamisk hverdag. Vi har et professionelt og fagligt arbejdsmiljø og et supergodt humør, som smitter af på stemningen i afdelingen. Kan du genkende dig selv i ovenstående og sætte ”tjek” hos vores værdier: faglighed, ansvarlighed og engagement, så hører vi meget gerne fra dig!

Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link.

Heidi  Riise-Jakobsen

Vil du høre nærmere?

Ring til Marketing Manager Trine Krogh Krarup på 2510 2213 eller HR-konsulent Heidi Riise-Jakobsen på 5194 0047 

Om Basico

Basico leverer rådgivning, interimsløsninger og rekruttering inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services, Governance, Risk & Compliance Services og Facility Management Services. Basicos forretningsmodel bygger på erfarne medarbejdere. Vores konsulenter er alle økonomer og jurister med mange års erfaring.

Hos Basico finder vores konsulenter et fagligt miljø omkring løsningen af projekter i spændende virksomheder, og vores kunder oplever kompetente og engagerede konsulenter, der tager ansvar. Med både fastansatte medarbejdere og associate konsulenter er vi ca. 200 kollegaer, og vores kontor er beliggende i attraktive lokaler i Hellerup.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Du er ved at søge en stilling via Basico P/S. I henhold til persondatalovgivningen bedes du give dit samtykke til, at vi må opbevare og anvende dine personoplysninger.

Du giver således samtykke til, at vi må opbevare dit CV, din ansøgning og relevante dokumenter i vores database i op til 5 år og registrere oplysninger indeholdt heri.

Formålet med opbevaring og registrering er at skabe en kvalificeret, nem og hurtig måde at bringe ansøger og job sammen på.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om at få dine oplysninger slettet i vores database ved at skrive til gdpr@basico.dk. Når perioden for dit samtykke ophører efter 5 år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du fortsat ønsker, at vi opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV blive slettet fra vores database.

Ved dit samtykke bekræfter du samtidig at have læst Basicos persondatapolitik om behandling af personoplysninger.

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her