Associate Consultants til regnskabsopgaver

Associate Consultants til regnskabsopgaver

Basico har travlt og mangler dig, som vil være med til at gøre en forskel hos vores kunder

CFO Services – Beyond Business Support
Som Associate Consultant i CFO Services løser du midlertidige behov on-site i vores kunders økonomiafdelinger, i form af enten projekter eller interimsopgaver. Opgaverne har typisk en varighed af 3-9 måneder, hvor du arbejder fuldtid (eller deltid).

Vores kunder repræsenterer forskellige brancher og er primært Top 1000-virksomheder i Danmark.

Hovedparten af opgaverne omfatter:

  • Kreditorstyring og debitorstyring samt bogføring og større afstemninger
  • Oprydning i bogholderiet og procesdokumentation
  • Udarbejdelse af regnskab
  • Controlling og rapportering
  • Måneds-, kvartals- og årsafslutning.

Rollen som Associate Consultant
Vi søger dig, som er etableret selvstændig konsulent eller ønsker at blive det. I praksis betyder det, at du indgår en samarbejdsaftale med os i stedet for at blive ansat som funktionær. Det er en fleksibel tilknytning, hvor du løbende bliver tilknyttet projekter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har regnskabserfaring fra større virksomheder og/eller har arbejdet som konsulent/revisor i et etableret konsulenthus
  • Har en økonomisk uddannelse, fx HD-R
  • Tager selvstændigt ansvar for projekter, kunder og kolleger
  • Stortrives i en konsulentrolle, hvor du har hænderne nede i maskinrummet.

Du kan selvfølgelig også genkende dig selv i vores værdier: Faglighed, Ansvarlighed og Engagement.

Du bliver en del af et ambitiøst konsulenthus
Du bliver en del af en seriøs og anerkendt konsulentvirksomhed, som har førende ekspertise inden for CFO’ens område. Dagligdagen er varieret med mulighed for at arbejde i og med nogle af landets førende virksomheder og koncerner. Samtidig bliver du en del af et miljø med høj faglig sparring og sociale arrangementer.

I Basico går vi på arbejde for at gøre andre til en succes. Vi leverer Beyond Business Support – vores kunders udfordring er vores udfordring. Projekterne gennemføres med kunderne og ikke for kunderne.

Signe Marie Jørgensen

Er du nysgerrig?

Ring til Signe Marie Jørgensen på tlf.: 3122 6518 eller søg med det samme via nedenstående link.

OM BASICO

Basico leverer rådgivning, interimsløsninger og rekruttering inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services, Governance, Risk & Compliance Services og Facility Management Services. Basicos forretningsmodel bygger på erfarne medarbejdere. Vores konsulenter er alle økonomer og jurister med mange års erfaring.

Hos Basico finder vores konsulenter et fagligt miljø omkring løsningen af projekter i spændende virksomheder, og vores kunder oplever kompetente og engagerede konsulenter, der tager ansvar. Med både fastansatte medarbejdere og associate konsulenter er vi ca. 200 kollegaer, og vores kontor er beliggende i attraktive lokaler i Hellerup.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Du er ved at søge en stilling via Basico P/S. I henhold til persondatalovgivningen bedes du give dit samtykke til, at vi må opbevare og anvende dine personoplysninger.

Du giver således samtykke til, at vi må opbevare dit CV, din ansøgning og relevante dokumenter i vores database i op til 5 år og registrere oplysninger indeholdt heri.

Formålet med opbevaring og registrering er at skabe en kvalificeret, nem og hurtig måde at bringe ansøger og job sammen på.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om at få dine oplysninger slettet i vores database ved at skrive til gdpr@basico.dk. Når perioden for dit samtykke ophører efter 5 år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du fortsat ønsker, at vi opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV blive slettet fra vores database.

Ved dit samtykke bekræfter du samtidig at have læst Basicos persondatapolitik om behandling af personoplysninger.

Med venlig hilsen
Basico P/S

Kontorrobotter er fremtiden

Vil du se, hvordan kontorrobotter i fremtiden vil revolutionere supportfunktionerne? Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få 5 videoeksempler på, hvorfor robotter er fremtiden, og hvordan de kan gøre dig mere effektiv og understøtte dig i dit arbejde.

Tilmeld dig her