Senior Business Controller


- Träumen Sie von einem internationalen und ehrgeizigen Arbeitgeber, bei dem Sie Buchhaltung und Management mit Ski- und Outdoor-Aktivitäten kombinieren können?

Drømmer du om at komme til udlandet og arbejde som Senior Business Controller, så er her en unik mulighed i Zürich. Vi søger en tysktalende Senior Business Controller til Fitness World Groups nyopkøbte og hurtigt voksende fitnesskæde, Basefit.ch, i Schweiz.


Stillingen
Med reference til virksomhedens CFO vil du som Senior Business Controller få ansvar for at drive finansfunktionen, herunder ansvar for at sikre en effektiv og troværdig regnskabspraksis samt for at udvikle og etablere ”best-in-class”-processer.

I stillingen får du ansvar for at lede et ungt og dynamisk, tysktalende regnskabsteam bestående af 2-3 bogholdere samt en medarbejder i payroll.

Du vil få ansvaret for den daglige drift i finansfunktionen, herunder sikre rettidige betalinger, drive budget- og forecast-processen samt måneds- og årsafslutningsprocessen. Du vil samtidig skulle kvalitetssikre den månedlige rapportering til Group i Danmark samt sikre overholdelse af deadlines. Din daglige base vil være på kontoret i Zürich.


Dine primære ansvarsområder

  • Ledelse og udvikling af regnskabsteam
  • Opbygning af procedurer og standarder for finansfunktion
  • Udvikling og optimering af processer, udarbejdelse af retningslinjer samt bidrag til kvalitetssikring af rapporteringen
  • Controlling, herunder afstemninger, periodiseringer og hensættelser
  • Udarbejdelse af månedsafslutning samt månedsrapportering
  • Udarbejdelse af årsregnskab (IFRS)
  • Udarbejdelse af budget og forecast
  • Udarbejdelse af analyser, herunder indkøbsanalyser

Rollen indebærer en bred kontaktflade med mange stakeholders både internt og eksternt, og du formår at forklare og formidle regnskabspraksis, problemstillinger m.v. på en konstruktiv og let forståelig måde med det formål at få de krævede forbedringer implementeret, og du bidrager dermed til at højne niveauet i regnskabsfunktionen. Du vil selvstændigt skulle udføre en række hands-on opgaver, herunder have den løbende dialog med leverandører m.v.


Din profil
Du har en relevant økonomisk uddannelse som f.eks. HD (R) eller cand.merc.aud.

Du har erfaring som revisor, hvor du har arbejdet med internationale kunder, og/eller du har erfaring som controller fra en økonomifunktion.

Du har en solid regnskabsmæssig værktøjskasse og har erfaring med optimering og implementering af processer, eventuelt fra en lignende eller mellemstor virksomhed, kombineret med en god forretningsforståelse. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra en virksomhed i forandring og i hastig vækst.

Du er robust, udadvendt og god til at kommunikere samt skabe relationer på tværs af organisationen, og som person har du drive, er struktureret og selvkørende, og du har fokus på at levere kvalitet samt at overholde deadlines.

Forretningssproget er tysk, og det er derfor væsentligt, at du kan begå dig på tysk både mundtligt og skriftligt.

Du har generelt flair og interesse for IT-værktøjer, og du har erfaring med MS Dynamics (Navision) samt et godt kendskab til Excel.


Du tilbydes
Du tilbydes en unik mulighed for at prøve kræfter med en international karriere med stort ansvar i en virksomhed med store ambitioner for fremtiden. Derudover vil du i din fritid få rig mulighed for at dyrke skisport og andre aktiviteter i området omkring Zürich.


Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV samt evt. relevante eksamensbeviser til Basico, som er samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen, via nedenstående link.

Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion, og samtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.

Gitte Hjortskov Larsen

Har du spørgsmål ?

Eller ønsker at drøfte dine muligheder i stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Manager Gitte Hjortskov Larsen eller Senior Researcher Helene Rasmussen hos Basico på tlf. 702 703 71.

Om Fitness World/Basefit.ch

Fitness World Group er den største fitnesskæde i Danmark med 190 fitnesscentre og over 500.000 medlemmer. Inden for et par år er Fitness World vokset hurtigt, både hvad angår antallet af medlemmer og antallet af fitnesscentre. Efter at have opnået en dominerende markedsposition på hjemmemarkedet har gruppen udvidet i udlandet i de senere år.

Senest har Fitness World Group i 2018 opkøbt Basefit.ch, den næststørste fitnesskæde i Schweiz, med 70.000 medlemmer og 35 centre fordelt over hele den tysktalende del af Schweiz. Købet er en del af Fitness Worlds internationale vækststrategi, og målet er at blive en af Europas fem største fitness-operatører.

NB!

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Du er ved at søge en stilling via Basico P/S. I henhold til persondatalovgivningen bedes du give dit samtykke til, at vi må opbevare og anvende dine personoplysninger.

Du giver således samtykke til, at vi må opbevare dit CV, din ansøgning og relevante dokumenter i vores database i op til 5 år og registrere oplysninger indeholdt heri.

Formålet med registreringen er at skabe en brugbar, nem og hurtig måde at bringe ansøger og job sammen på. Ved dit samtykke giver du tilladelse til, at Basico må benytte relevante oplysninger i en given rekrutteringsproces, som du enten selv kontakter Basico vedrørende, eller som Basico på kvalificeret vis ønsker at bringe dig i spil til hos ansættende virksomhed.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om at få dine oplysninger slettet i vores database ved at skrive til gdpr@basico.dk. Når perioden for dit samtykke ophører efter 5 år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du fortsat ønsker, at vi opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV blive slettet fra vores database.

Ved dit samtykke bekræfter du samtidig at have læst Basicos persondatapolitik om behandling af personoplysninger. 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her