Personlig Assistent for Aquaporins CFO

Spændende karrieremulighed som Personlig Assistent for Aquaporins CFO

 

Har du flair for tal og analyser, og trives du med højt tempo og stort ansvar? Så er her en spændende mulighed i en supportrolle tæt på ledelsen i en global og innovativ cleantech-virksomhed.

Som Personlig Assistent (PA) for Aquaporins CFO bliver din fornemste rolle at sikre det daglige flow i opgaveporteføljen. Du har et højt serviceniveau, tænker strategisk, og du tør udfordre og rådgive i et alsidigt job tæt på ledelsen og tæt på beslutningsprocesserne. Med stærke investorer i ryggen er Aquaporin i en spændende udviklingsfase, hvor fokus er på at udvikle virksomheden yderligere med henblik på at indfri det enorme værdipotentiale, som virksomheden har. I rollen som PA kommer du til at arbejde tæt sammen med og rapportere til CFO’en og vil skulle arbejde for at sikre maksimal fremgang på udvalgte initiativer. Stillingen som PA er nyoprettet.

 

Bred vifte af opgaver
Du vil i stillingen dække CFO’en 360 grader med alt fra kalenderstyring til opgaver, hvor du vil blive stærkt involveret i, hvordan et firma køres, og beslutninger træffes. Det betyder, at du har rig mulighed for også at gøre brug af dine analytiske og strategiske evner. Du skal derfor være forberedt på en rolle, hvor opgaverne favner bredt og vil være på strategisk, taktisk såvel som operationelt niveau.

 

Nøgleopgaver

  • Udarbejde business cases og feasibility studies på forretningsmæssige overvejelser, efterfølgende planlægning, koordinering og eksekvering.
  • Forberede præsentationer f.eks. til investorer og IR i øvrigt.
  • Projektstyring og -eksekvering f.eks. ved opstart i nye lande (Asien og USA).
  • Overblik over årshjulsaktiviteter, sikre levering, kvalitet samt styre processer op mod deadlines.
  • Være tovholder på og overvåge implementering af udvalgte initiativer på tværs af virksomheden.
  • Levere ad hoc på opgaver under Aquaporins finansfunktion.
  • Planlægge og koordinere audit committee-møder, årsrapporten mv.
  • Være "go-to”, når CFO’en er bortrejst.
  • Sikre en vellykket daglig plan og arbejdsgang for CFO’en, herunder kalenderstyring, håndtering af rejsearrangementer, planlægning af møder og engagementer.

 

Forventninger til dig
Et af de vigtigste succeskriterier er din lyst til at præge din egen hverdag og gøre en forskel for dem, du er i berøring med. Du bliver mødt af krav om at være omstillingsparat og fleksibel, og i den forbindelse er det vigtigt, at du har lyst til at udfordre og hele tiden forbedre. Din baggrund opfylder følgende kriterier: 

  • Relevant akademisk uddannelse, fx cand.merc.fir., cand.merc.jur., cand merc aud.
  • 2-3 års erfaring fortrinsvis fra et ledende konsulentfirma og/eller i en Executive Assistant-rolle.
  • Stærk økonomifaglig værktøjskasse kombineret med evnen til at opstille hypoteser og konklude-re på analyser og data.
  • Erfaring med projektledelse, at arbejde med strategi, analyser, forretningsudvikling og har bistået med gennemførelse af transformationsprojekter, herunder fx håndtering af komplekse grupper af interessenter.
  • International orientering med multikulturel forståelse.
  • Har evne til at tænke strategisk samt tilrettelægge og koordinere inddragende processer.
  • Kan kommunikere kort, klart og effektivt både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.
  • Kan prioritere i en travl hverdag, samtidig med at kvalitet fastholdes.
  • Er arbejdsom, selvstændig, fleksibel og med pondus.
  • Og så er du typen, der har en fleksibel indstilling til at få løst de arbejdsopgaver, der lander på dit skrivebord, også selvom de ikke lige er beskrevet i din jobprofil!
  • Du vil få en central placering og en bred kontaktflade i organisationen, og det er derfor vigtigt, at du har veludviklede samarbejds- og kommunikationsevner.

 

Aquaporin tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job med en stejl indlæringskurve og garanteret personlig udvikling.
  • En central rolle i et dynamisk og ambitiøs team på en international vækstrejse.
  • Fantastiske kontorfaciliteter i et innovativt miljø tæt på DTU og det centrale København.

 

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende dit CV og din ansøgning via nedenstående link til Basico, som er Aquaporin A/S rekrutteringspartner i denne proces. Alle henvendelser behandles med fuld diskretion, og interview af-holdes løbende. 

Lykke  Pedersen

Har du nogle spørgsmål?

Kontakt venligst Director Lykke Pedersen på tlf. 2888 2510.

Om Aquaporin A/S

Aquaporin A/S er en global cleantech-virksomhed etableret i 2005. Aquaporin er dedikeret til at revolutionere vandrensning ved hjælp af industriel biotek. Metoden udnytter proteiner, i form af aquaporiner, til at rense vand på samme måde, som det sker i naturen. I 2014 vandt Aquaporin den europæiske patent-Oscar. Prisen gives til virksomheder, der står bag de mest innovative opfindelser. Aquaporins enestående teknologi gør det muligt at filtrere og rense urenheder fra vand, så det bliver til rent drikkevand.

Markedet for Aquaporins teknologi er betydeligt og globalt. Med stærke investorer i ryggen har Aquaporin den helt rette opbakning til at fokusere på at udvikle virksomheden yderligere med henblik på at indfri det enorme værdipotentiale, som virksomheden har.

https://aquaporin.dk

NB!

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Du er ved at søge en stilling via Basico P/S. I henhold til persondatalovgivningen bedes du give dit samtykke til, at vi må opbevare og anvende dine personoplysninger.

Du giver således samtykke til, at vi må opbevare dit CV, din ansøgning og relevante dokumenter i vores database i op til 5 år og registrere oplysninger indeholdt heri.

Formålet med registreringen er at skabe en brugbar, nem og hurtig måde at bringe ansøger og job sammen på. Ved dit samtykke giver du tilladelse til, at Basico må benytte relevante oplysninger i en given rekrutteringsproces, som du enten selv kontakter Basico vedrørende, eller som Basico på kvalificeret vis ønsker at bringe dig i spil til hos ansættende virksomhed.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om at få dine oplysninger slettet i vores database ved at skrive til gdpr@basico.dk. Når perioden for dit samtykke ophører efter 5 år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du fortsat ønsker, at vi opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV blive slettet fra vores database.

Ved dit samtykke bekræfter du samtidig at have læst Basicos persondatapolitik om behandling af personoplysninger. 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her