Group Financial Controller

Brænder du for koncernregnskab, skat og faglige udfordringer?

 

På vegne af vores kunde M. Goldschmidt Holding A/S søger vi en Group Financial Controller med solid regnskabsmæssig erfaring. Du vil arbejde fra koncernens hovedkontor beliggende på Grønningen, København K.

Som Group Financial Controller vil du indgå i et tæt samarbejde med virksomhedens koncernøkonomidirektør og regnskabschef og blive en del af et fagligt stærkt team på ni personer.

I stillingen vil du få medansvaret for konsolidering og rapportering af M. Goldschmidt Holding A/S’ årsrapport, inkl. koncernregnskab efter IFRS, samt for udarbejdelse af årsrapporter for en række af koncernens datterselskaber. Regnskabsmæssigt indgår flere spændende opgaver relateret til kapitalandele, finansielle instrumenter, værdipapirer, værdiansættelse af ejendomme og immaterielle rettigheder, samt impairment-tests af disse.

Du vil kontinuerligt opleve nye faglige udfordringer, da koncernens forretningsområder er ret så forskellige og fortsat udvikler sig. Samtidig vil du bidrage til projektopgaver, herunder bl.a. facilitere og implementere nye processer og initiativer i koncernens selskaber.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Konsolidering og udarbejdelse af M. Goldschmidt Holding A/S-koncernens IFRS-regnskab, samt regnskabsudarbejdelse for en række af koncernens datterselskaber
  • Udarbejdelse af kvartalsrapporter for koncernen samt budgetlægning og -opfølgning
  • Modtagelse og behandling af samt krav til regnskabsmæssige input fra koncernens selskaber og sikring af, at al regnskabs- og rapporteringsmateriale kontinuerligt lever op til alle krav, herunder IFRS
  • Opgørelse af skat og udarbejdelse af sambeskatning i koncernen
  • Sikring af compliance i forhold til transfer pricing-dokumentation i samspil med koncernens revisor
  • Facilitering af processer og initiativer i koncernens selskaber samt deltagelse i controlling af ejendomsudviklingsprojekter m.v.

For den rette kandidat er der en unik mulighed for at sætte sit faglige og professionelle præg på den finansielle rapportering i en dynamisk ejerledet koncern med stolte traditioner og store ambitioner for fremtiden.

 

Din baggrund og kvalifikationer
Du har en uddannelse som HD(R), cand.merc.aud. eller lign. og arbejder i dag enten som revisor i et af de store eller mellemstore revisionshuse og har primært fokus på ”MidTier”-segmentet eller er skiftet fra revision til ”den anden side af bordet” til en stilling som Financial Controller og har nogle års erfaring fra den rolle.

Din regnskabsmæssige værktøjskasse er stærk, og du har et stort kendskab til regnskabspraksis efter ÅRL og IFRS. Du har erfaring med – og stor interesse i – at arbejde med regnskab, konsolidering på koncernniveau og skat, herunder sambeskatning. Erfaring med ejendomssektoren er en fordel, men ikke et krav.

Du trives med at arbejde selvstændigt og drive processer og nå i mål. Med din stærke økonomiforståelse har du erfaring med at supportere forretningen, herunder datterselskaber, således at der leveres høj kvalitet, og deadlines imødekommes.

Du tager ansvar og engagerer dig, og du er nysgerrig og fagligt interesseret. Du trives med at være del af et miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i højsædet.

Du fremstår kompetent og tillidsvækkende, samtidig med at din entusiasme smitter af på dine kollegaer.

Du har evt. kendskab til UNIK-Bolig 4 og en god forståelse for traditionelle ERP-systemer og Excel.

 

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til Basico, som er samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen, via nedenstående link. 

Såfremt du oplever problemer med systemet, kan ansøgning og cv sendes til job@basico.dk.

Bjarke Reffstrup

Har du spørgsmål?

Eller ønsker at drøfte dine muligheder i stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiting Manager, Bjarke Reffstrup på telefon 702 703 71.

Om M. Goldschmidt Holding A/S

M. Goldschmidt-koncernen blev grundlagt i 1979 af koncernens stifter og ejer Mikael Goldschmidt. Koncernen har i dag fokus på tre hovedaktiviteter: investering i fast ejendom, virksomheder og værdipapirer.

Vækst og optimal udnyttelse af potentialer er omdrejningspunktet hos M. Goldschmidt Holding A/S og koncernens selskaber. M. Goldschmidt Holding A/S investerer i ejendomme, virksomheder og værdipapirer med henblik på at skabe langsigtet, bæredygtig værdiforøgelse.

Koncernen består bl.a. af selskaberne M. Goldschmidt Ejendomme A/S og M. Goldschmidt Capital A/S. Disses aktiviteter involverer blandt andet Atlas Ejendomme A/S, Imerco Holding A/S, Danish Aerospace Company ApS og Aquaporin A/S.

M. Goldschmidt Holding A/S beskæftiger i helt eller delvist kontrollerede datterselskaber flere end 2.000 medarbejdere fordelt på 34 virksomheder, hovedsageligt i Danmark.

Koncernens samlede årsomsætning udgør over 1,6 milliarder kroner, og egenkapitalen udgør 2,8 milliarder kroner. Koncernens samlede aktiver udgør over 7 milliarder kroner, og koncernen fremstår således som en særdeles velkonsolideret, moderne og veldrevet virksomhed.

Læs mere om M. Goldschmidt Holding A/S: www.mgh.dk

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Indledning

Ved at acceptere denne samtykkeerklæring giver du samtykke til, at Basico P/S kan behandle personoplysninger som beskrevet herunder og i Basicos persondatapolitik, der findes på vores hjemmeside. I persondatapolitikken kan du finde uddybende oplysninger om bl.a. eventuelle kategorier af modtagere af personoplysningerne, dine rettigheder som registreret og din mulighed for at klage til Datatilsynet.

Typer af personoplysninger

Samtykket omfatter de personoplysninger, der fremgår af relevante dokumenter i en rekrutteringsproces, såsom CV, ansøgning, testresultater, eksamensbeviser og lignende oplysninger, du giver Basico. Derudover accepterer du, at Basico kan anvende oplysningerne i relation til relevante stillinger hos vores kunder. Basicos rekrutteringskunder er selvstændigt dataansvarlige for de oplysninger, de modtager fra os i forbindelse med en rekruttering.

Formål og behandling

Basico behandler de personoplysninger, du giver til os, og som er er omfattet af denne samtykkeerklæring, for at kunne opbevare og anvende dem i fem år i forbindelse med rekrutteringsprocesser. Formålet med registreringen er at skabe en brugbar måde at bringe kandidat og job sammen på.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Basico P/S (”Basico”), CVR-nr.: 35852190, Philip Heymans Allé 3, 5. sal, 2900 Hellerup, er dataansvarlig.

Ved spørgsmål eller kommentarer til denne samtykkeerklæring eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan vi kontaktes på gdpr@basico.dk.

Tilbagekaldelse af samtykke

Samtykket i denne samtykkeerklæring afgives frivilligt og kan til enhver tid tilbagekaldes ved at rette henvendelse ved brug af oplysningerne ovenfor.

Hvis samtykket tilbagekaldes, sletter Basico de personoplysninger, som behandles under samtykket.

Når perioden for dit samtykke ophører efter fem år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du ønsker, at vi fortsat opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV og andre oplysninger blive slettet fra vores database.

 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her