Financial Controller

På vegne af Netcompany, en international børsnoteret virksomhed, søger vi en kandidat til en stilling, der er designet til at være næste skridt for en revisor eller Financial Controller, som er klar til at folde sit potentiale ud.

Som Financial Controller vil du blive en del af et engageret og ambitiøst finance-team, hvor der er plads til humor, og hvor man spiller hinanden gode. Teamet består af 20 kollegaer, og Finance har ca. 40 medarbejdere på tværs af seks lande, der understøtter forretningen med regnskabs-, års- og ledelsesrapportering samt økonomistyring. I stillingen vil du referere til virksomhedens Senior Accounting Manager og arbejde tæt sammen med både Finance Director og CFO.

 

 

Ansvarsområder og opgaver

• Controlling af datterselskaber

• Måneds-, kvartals- og årsrapportering efter IFRS

• Investorrapportering

• Risikorapportering

• M&A (integration af processer og systemer)

• Interne kontroller

• Selskabsskat

• Transfer pricing

 

I stillingen vil du få ansvar for et-to datterselskaber, og der er bl.a. mulighed for at få ansvaret for det interne kontrolmiljø eller for at specialisere sig yderligere inden for selskabsskat.

Du skal i stillingen være klar på at få berøring med mange aspekter af, hvad det vil sige at være en børsnoteret virksomhed, og du vil komme til at varetage kontakten til og dialogen med Finance i ”dine” datterselskaber.

 

Din baggrund

Du har en uddannelse som HD (R) eller cand.merc.aud. og har nogle års erfaring som revisor, gerne fra Big 4, hvor du har arbejdet med revision af internationale kunder. Alternativt har du erfaring som Financial Controller i en børsnoteret virksomhed.

Det er afgørende, at du har opbygget IFRS- og DK GAAP-kompetencer samt har erfaring med koncernkonsolidering.

Som person er du god til at sætte dig ind i nye ting, kan overskue mange opgaver, arbejder struktureret og er disciplineret. Herudover er du analytisk stærk, ekstrovert og har mere ’drive’ end gennemsnittet, hvilket sikrer, at du leverer høj kvalitet og tal til tiden.

Du har den indstilling, at man kommer bedst fremad ved at være arbejdsom og vedholdende, ved at have kampgejst og ved at bidrage til den stærke teamånd.

Du er superbruger af Excel og PowerPoint og er god til at formidle og udarbejde præsentationer. Du er desuden flydende på dansk og engelsk og har stærke kommunikative egenskaber.

   

Ansøg

Er du interesseret, send da venligst din ansøgning og dit CV til Basico via nedenstående link. Vedhæft gerne relevante eksamensdokumenter m.v.

Alle henvendelser behandles med fuld diskretion. Interviews afholdes løbende.

Gitte Hjortskov Larsen

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål eller ønsker at drøfte dine muligheder i stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Manager Gitte Hjortskov Larsen.

 

Om Netcompany

Netcompany er en dansk IT-succesvirksomhed, der er gået fra at være en mindre startup-virksomhed til at være blandt eliten i den danske IT-branche. Netcompany beskæftiger i dag ca. 2.500 medarbejdere og har en omsætning i 2018 på ca. 2 mia. DKK. Netcompany er repræsenteret i seks forskellige lande, og selskabet har hovedsæde på Grønningen midt i København.

På trods af en hurtigt voksende forretning fokuserer Netcompany til stadighed på at bevare en kultur med et fladt hierarki, hurtige beslutningsgange og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Der er samtidig konstant fokus på at finde medarbejderes talent og realisere deres succes.

For yderligere information om Netcompany se: www.Netcompany.com

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Indledning

Ved at acceptere denne samtykkeerklæring giver du samtykke til, at Basico P/S kan behandle personoplysninger som beskrevet herunder og i Basicos persondatapolitik, der findes på vores hjemmeside. I persondatapolitikken kan du finde uddybende oplysninger om bl.a. eventuelle kategorier af modtagere af personoplysningerne, dine rettigheder som registreret og din mulighed for at klage til Datatilsynet.

Typer af personoplysninger

Samtykket omfatter de personoplysninger, der fremgår af relevante dokumenter i en rekrutteringsproces, såsom CV, ansøgning, testresultater, eksamensbeviser og lignende oplysninger, du giver Basico. Derudover accepterer du, at Basico kan anvende oplysningerne i relation til relevante stillinger hos vores kunder. Basicos rekrutteringskunder er selvstændigt dataansvarlige for de oplysninger, de modtager fra os i forbindelse med en rekruttering.

Formål og behandling

Basico behandler de personoplysninger, du giver til os, og som er er omfattet af denne samtykkeerklæring, for at kunne opbevare og anvende dem i fem år i forbindelse med rekrutteringsprocesser. Formålet med registreringen er at skabe en brugbar måde at bringe kandidat og job sammen på.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Basico P/S (”Basico”), CVR-nr.: 35852190, Philip Heymans Allé 3, 5. sal, 2900 Hellerup, er dataansvarlig.

Ved spørgsmål eller kommentarer til denne samtykkeerklæring eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan vi kontaktes på gdpr@basico.dk.

Tilbagekaldelse af samtykke

Samtykket i denne samtykkeerklæring afgives frivilligt og kan til enhver tid tilbagekaldes ved at rette henvendelse ved brug af oplysningerne ovenfor.

Hvis samtykket tilbagekaldes, sletter Basico de personoplysninger, som behandles under samtykket.

Når perioden for dit samtykke ophører efter fem år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du ønsker, at vi fortsat opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV og andre oplysninger blive slettet fra vores database.

 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her