Fagligt kompetent økonomiansvarlig

- Er du revisor og trænger til mere fart over feltet …

Bliv en del af en entreprenant forretning, hvor du får masser af ansvar og mulighed for at være med til at udvikle forretningen. Ordentlighed og et højt energiniveau er kendetegnende for virksomheden.

På vegne af vores kunde søger Basico en fagligt kompetent økonomiansvarlig til Leto Leasing P/S beliggende i Greve. Hos Leto Leasing P/S vil du blive en del af en lille, men solid forretning med store ambitioner.


Stillingen

Som økonomiansvarlig får du ansvaret for selskabets regnskabs- og økonomifunktion med direkte reference til virksomhedens direktør og ejer. Funktionen er hidtil blevet varetaget af en ekstern samarbejdspartner. Det betyder, at du får mulighed for at etablere en intern økonomi- og regnskabsfunktion med alt, hvad det indebærer af opbygning af processer og daglige rutiner. Du vil indgå i et tæt samarbejde med direktøren, herunder levere indspark, når der skal træffes strategiske beslutninger. Du vil være den eneste ansatte i økonomiafdelingen, så det er vigtigt, at du både er stærk fagligt og selvstændigt kan håndtere de daglige opgaver, samtidig med at du kan levere analyser og bevare overblikket.


Dine ansvarsområder og opgaver:

  • Bogføring, kundeordrer, fakturering, debitor- og kreditorstyring samt lønadministration
  • Likviditetsstyring og opfølgning på forfaldsposter
  • Regnskabsafslutninger, periodiseringer og afstemninger
  • Sikre korrekt måneds- og årsrapportering til ledelse og bestyrelse
  • Sikre compliance i forhold til dansk lovgivning og efterlevelse af danske regnskabsstandarder
  • Koordinere opgaver relateret til revision, pengeinstitut, forsikring m.v.
  • Udarbejde og vedligeholde processer for regnskabsfunktionen
  • Agere økonomisk sparringspartner for ledelsen samt rådgive i regnskabsmæssige spørgsmål
  • Samarbejde med de øvrige medarbejdere samt bistå ved forskelligartede ad hoc-opgaver
  • Tilpasse og udvikle anvendelsen af MS Navision
  • Kontinuerligt fokus på at udvikle og løfte virksomhedens regnskabsfunktion.

Ansvarsområdet vil med tiden blive udvidet, i takt med at forretningen og virksomheden ekspanderer, og der er derfor gode muligheder for at vokse med opgaven og for at komme med på en spændende rejse.


Din profil

Du har en relevant teoretisk uddannelse som HD (R) eller tilsvarende og har erfaring som revisor, hvor du selvstændigt har opnået bred regnskabsmæssig erfaring. Du er hands-on og resultatorienteret og motiveres af at nå deadlines og målsætninger med høj kvalitet. Du er analytisk og evner dagligt at prioritere mellem en lang række forskelligartede opgaver. Du tager ansvar for udvikling, processer og resultater og forstår dynamikken i en mindre forretning, hvor du den ene dag præsenterer regnskabet for ledelsen og den næste dag hjælper en kunde i farten.

Som person er du proaktiv, udadvendt og kommunikerende og befinder dig godt i et kommercielt miljø. Du er desuden ivrig efter at gøre en forskel og understøtte forretningen og dine kollegaer i dagligdagen. Du er ikke for fin til at tage fat, hvor der er brug for dig.

Du er stærk i Excel og har flair for IT, herunder gerne kendskab til MS Navision. Det forventes, at du behersker dansk flydende – både skriftligt og mundtligt.


Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV samt relevante eksamensbeviser til Basico, som er samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen, via nedenstående link. 

Lykke  Pedersen

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt venligst Director Lykke Pedersen på 2888 2510 eller Senior Researcher Helene Merete Rasmussen på 5374 3819.

Om Leto Leasing P/S

Leto Leasings hovedaktivitet er at formidle erhvervsbiler på leasingkontrakter til små og mellemstore virksomheder samt anden dermed beslægtet virksomhed. Virksomheden har været i gang siden 2010 og har oplevet stærk vækst samtlige år siden etableringen. Leto Leasing har til huse i nyindrettede, attraktive lokaler i Greve.

For yderligere information om Leto Leasing P/S se www.letoleasing.dk.

NB!

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Du er ved at søge en stilling via Basico P/S. I henhold til persondatalovgivningen bedes du give dit samtykke til, at vi må opbevare og anvende dine personoplysninger.

Du giver således samtykke til, at vi må opbevare dit CV, din ansøgning og relevante dokumenter i vores database i op til 5 år og registrere oplysninger indeholdt heri.

Formålet med registreringen er at skabe en brugbar, nem og hurtig måde at bringe ansøger og job sammen på. Ved dit samtykke giver du tilladelse til, at Basico må benytte relevante oplysninger i en given rekrutteringsproces, som du enten selv kontakter Basico vedrørende, eller som Basico på kvalificeret vis ønsker at bringe dig i spil til hos ansættende virksomhed.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om at få dine oplysninger slettet i vores database ved at skrive til gdpr@basico.dk. Når perioden for dit samtykke ophører efter 5 år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du fortsat ønsker, at vi opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV blive slettet fra vores database.

Ved dit samtykke bekræfter du samtidig at have læst Basicos persondatapolitik om behandling af personoplysninger. 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her