Business Controller - Horsens

Business Controller til børsnoteret virksomhed i vækst

På vegne af vores kunde Coor Service Management A/S, der er blandt de største leverandører af facility management-løsninger i Norden, søger vi en erfaren, resultatorienteret og hands-on Business Controller, der kan supportere ledelsen og forretningen.


Jobbet
Din primære opgave bliver at udvikle Business Controlling-funktionen samt at supportere divisionen ”Cleaning Vest” og dermed bidrage til at skabe et solidt operationelt driftsoverblik. Din opgave bliver ligeledes at skabe et bedre link mellem Finance og forretningen, herunder møde kollegaer og samarbejdspartnere på deres præmisser – kort sagt være en bred sparringspartner. Derudover vil du være involveret i løbende at forbedre processer og modeller samt understøtte automatisering.

Med reference til Head of Business Controlling får du en bred kontaktflade i organisationen samt store muligheder for at sætte dit eget præg på stillingen og den fremtidige Business Controlling-funktion. Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i Business Controller teamet. Du vil være placeret på kontoret i Horsens, hvor du sammen Divisonsdirektøren vil blive ansvarlig for områderne Fyn og Jylland.

 

Arbejdsopgaver

  • Supportere og understøtte divisionen med at skabe økonomisk transparens
  • Udarbejde profitabilitetsanalyser samt gennemgå tilbuds- og udbudsmateriale
  • Deltage i månedsluk, forecast- og budgetlægning samt cashflow-optimering
  • Være ansvarlig for modeller og værktøjer for business controlling-funktionen
  • Udvikle og optimere processer, herunder understøtte automatiseringsinitiativer
  • Udarbejde business reviews og business cases samt følge op på aftalte initiativer.

 

Profil
Vi forestiller os, at du har ca. 8-10 års erfaring fra en større virksomhed som business controller og trives i en rolle, hvor du supporterer forretningen. Det er en fordel, at du har erfaring med controlling af lav margin services, herunder tilbuds-/udbudsmateriale, samt udarbejdelse af analyser og præsentationer. Du har et godt fundament i forhold til de grundlæggende regnskabsmæssige discipliner, kombineret med en solid forretningsforståelse og -interesse. Vi forventer, du har en teoretisk baggrund som cand.merc., HD eller lign.

Du har overblik og evner at eksekvere samt drive forandringsprocesser. Du er analytisk stærk og er god til at kommunikere og indgå i dialog på alle niveauer i og uden for organisationen. Du motiveres af muligheden for at agere ”konsulent i eget hus”.

Du kan begå dig på både dansk og engelsk; brancheerfaring er ikke afgørende.

 

Du tilbydes
Som Business Controller hos Coor Service Management A/S kommer du ind i en organisation, som forventer, at du aktivt deltager i de kommende års udvikling og forandring. Kulturen i virksomheden er karakteriseret ved at være dynamisk, åben og forandringsorienteret. Der er et tæt samarbejde på tværs af organisationen og en høj grad af indbyrdes respekt for hinanden. Der er samtidig gode muligheder for personlig udvikling.

 

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til Basico, som er samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen. Søg stillingen via nedenstående link.

Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion, og samtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse er snarest muligt. 

Bjarke Reffstrup

Har du spørgsmål?

Eller ønsker at drøfte dine muligheder i stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruiting Manager, Bjarke Reffstrup på tlf.nr: +45 3152 9100.

Om Coor Service Management A/S

Coor Service Management A/S blev grundlagt i 1998, er børsnoteret på Nasdaq Stockholm og beskæftiger i dag ca. 10.000 medarbejdere i Norden. Coor har markedets bredeste udbud af services og specialistkompetence inden for eksempelvis kantinedrift, kontorservice, vagtservice, receptionsservice, ejendomsservice samt projekt- og bygherrerådgivning m.v. Blandt Coors kunder findes mange offentlige og private virksomheder i alle størrelser og fra forskellige brancher.

I Danmark servicerer Coor dagligt over 35.000 servicebrugere på mere end 300 adresser. I 2018 har Coor opkøbt virksomheden Elite Miljø og har dermed fordoblet omsætningen i Danmark.

NB!

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Du er ved at søge en stilling via Basico P/S. I henhold til persondatalovgivningen bedes du give dit samtykke til, at vi må opbevare og anvende dine personoplysninger.

Du giver således samtykke til, at vi må opbevare dit CV, din ansøgning og relevante dokumenter i vores database i op til 5 år og registrere oplysninger indeholdt heri.

Formålet med registreringen er at skabe en brugbar, nem og hurtig måde at bringe ansøger og job sammen på. Ved dit samtykke giver du tilladelse til, at Basico må benytte relevante oplysninger i en given rekrutteringsproces, som du enten selv kontakter Basico vedrørende, eller som Basico på kvalificeret vis ønsker at bringe dig i spil til hos ansættende virksomhed.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om at få dine oplysninger slettet i vores database ved at skrive til gdpr@basico.dk. Når perioden for dit samtykke ophører efter 5 år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du fortsat ønsker, at vi opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV blive slettet fra vores database.

Ved dit samtykke bekræfter du samtidig at have læst Basicos persondatapolitik om behandling af personoplysninger. 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her