Business Controller

På vegne af vores kunde Bonava Danmark A/S, der er blandt Nordeuropas førende virksomheder indenfor boligudvikling, søger vi en erfaren, resultatorienteret og hands-on Business Controller. Der er tale om en meget central stilling i design og produktionsafdelingen hvor du får ansvar for business- og project controlling. Du vil arbejde tæt sammen med Produktionsdirektøren for at sikre udvikling og implementering af nye forretningsgange og procedurer.

Jobbet
Du vil få ansvar for at kvalitetssikre rapporteringen fra Bonava’s forskellige projekter. Du skal være med til at sikre effektive og transparente processer, som sikrer høj kvalitet i rapporteringen til CFO’en, men ligeledes sikre en god rapportering/kommunikation og sparring med byggeledelsen på de forskellige projekter.

Du skal være med til at understøtte organisationens forskellige afdelinger med udvikling af Excel-baserede modeller og analyser.

Du bliver bindeled mellem produktion og økonomi, og skal være med til at sikre et effektivt samarbejde.

Du kommer til fysisk at sidde sammen med produktionsdirektøren og vil i mange tilfælde være hans højre hånd.

På den mere forretningsorienterede side forventes det, at du involverer dig indgående i projektporteføljen med særligt fokus på økonomien i igangværende projekter, herunder project controlling. Dette inkluderer en løbende dialog med projektudvikling og projektchefer, dels på Bonava’s kontor, dels på byggepladserne. Der vil blive mulighed for at arbejde med den danske forretning, samt den norske.

For den rette kandidat er der en unik mulighed for at sætte sit præg på en spændende virksomhed, som er i udvikling og har store ambitioner for fremtiden. Det er samtidig en unik mulighed for at dygtiggøre sig og udleve egne ambitioner.

Man får hurtigt et stort ansvar i Bonava-koncernen.

Du vil referere til CFO samt have stiplet reference til produktionsdirektøren. Du vil være placeret på det danske hovedkontor i Søborg.


Primære arbejdsopgaver

  • Være en proaktiv Business Controller, der evner at have en værdiskabende dialog med produktionen og at sikre bedre økonomi i Bonava’s projekter.
  • Være et effektivt bindeled mellem produktionen og økonomi.
  • Være med til at sikre mere effektive processer.
  • Udarbejde analyser, afstemninger, specifikationer m.v.
  • Deltage aktivt i forecast-processen.
  • Project controlling, herunder tæt dialog og sparring med projektorganisationen.
  • Andre Business Controller-opgaver såsom at udvikle og beskrive processer, sikre kvalitet i den interne projektrapportering og korrekt anvendelse af Bonava’s virksomhedssystem samt være superbruger i Bonava’s projektstyringsværktøj og koordinere visse administrative opgaver af kritisk karakter i de enkelte projekter.
  • Være en værdiskabende Business Controller for organisationen.


Profil
Vi forestiller os, at du i dag sidder i en lignende stilling og har mindst 5 års relevant erfaring. Du er uddannet HD(R), cand.merc.aud. eller tilsvarende. Du har evt. en baggrund og uddannelse fra revision samt nogle års erfaring fra den anden side af skrivebordet i en større virksomhed.

Erfaring med project controlling er en fordel, men ikke et krav.

Du har erfaring med procesforbedring og har vist, at du kan implementere procesforbedringer med succes.

Du har solid forretningsforståelse, og du er vant til at kommunikere og samarbejde med alle led i en virksomhed. Du er en typisk selvstarter og formår at drive processer, forbedringer og projekter i mål.

Din økonomiske og regnskabsmæssige værktøjskasse er naturligvis i top, ligesom du har en stærk IT- og systemforståelse (f.eks. ERP og BI).

Du har overblik og evner at eksekvere samt drive forandringsprocesser. Du er analytisk stærk og er god til at kommunikere og indgå i dialog på alle niveauer i og uden for organisationen. Du motiveres af muligheden for at agere ”konsulent i eget hus”.

Du kan begå dig på både dansk og engelsk. Brancheerfaring er ikke afgørende.


Du tilbydes
Som Business Controller hos Bonava Danmark A/S kommer du ind i en organisation, som forventer, at du aktivt deltager i de kommende års udvikling og forandring. Kulturen i virksomheden er karakteriseret ved at være dynamisk, åben og forandringsorienteret. Der er et tæt samarbejde på tværs af organisationen og en høj grad af indbyrdes respekt for hinanden. Der er samtidig gode muligheder for personlig udvikling.


Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til Basico, som er samarbejdspartner i rekrutteringsprocessen. Søg stillingen via nedenstående link.

Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion, og samtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.

 

Bjarke Reffstrup

Har du spørgsmål eller ønsker at drøfte dine muligheder i stillingen?

Du er velkommen til at kontakte Recruitment Manager Bjarke Reffstrup på tlf.nr. 3152 9100.

Om Bonava Danmark A/S

Bonava er en af Nordeuropas førende boligudviklere, og den danske del af forretningen leverede i 2017 en omsætning på over 1 mia. kroner. Vi skaber hjem og nabolag hvor mennesker trives og føler sig hjemme. Bonava udvikler lejligheder og rækkehuse, der sælges til både private og investorer. Vi fokuserer på bæredygtighed og har næsten 750 svanemærkede boliger som er solgt eller på vej i Danmark.

Bonava har skabt hjem og nabolag siden 1930’erne. I dag er vi 2.000 medarbejdere og er aktive i Sverige, Tyskland, Finland, Danmark, Norge, Skt. Petersborg, Estland og Letland, med en omsætning på SEK 14,5 milliarder i 2017. Bonava’s aktier er noteret på Nasdaq børsen i Stockholm. 

Du kan læse mere på bonava.dk og bonava.com.

NB!

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Du er ved at søge en stilling via Basico P/S. I henhold til persondatalovgivningen bedes du give dit samtykke til, at vi må opbevare og anvende dine personoplysninger.

Du giver således samtykke til, at vi må opbevare dit CV, din ansøgning og relevante dokumenter i vores database i op til 5 år og registrere oplysninger indeholdt heri.

Formålet med registreringen er at skabe en brugbar, nem og hurtig måde at bringe ansøger og job sammen på. Ved dit samtykke giver du tilladelse til, at Basico må benytte relevante oplysninger i en given rekrutteringsproces, som du enten selv kontakter Basico vedrørende, eller som Basico på kvalificeret vis ønsker at bringe dig i spil til hos ansættende virksomhed.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og bede om at få dine oplysninger slettet i vores database ved at skrive til gdpr@basico.dk. Når perioden for dit samtykke ophører efter 5 år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du fortsat ønsker, at vi opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV blive slettet fra vores database.

Ved dit samtykke bekræfter du samtidig at have læst Basicos persondatapolitik om behandling af personoplysninger. 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her