Del opslag

Junior Consultant til Finance IT Services

Employees

Er du en skarp og logisk tænkende studerende, der drømmer om et spændende studiejob, hvor du arbejder med digitalisering, tal og analyse? Så er det nu, du skal læse med!

Vi søger nemlig en ny junior consultant til vores stærke team i Finance IT Services (FITS), som til daglig rådgiver og hjælper vores kunder med at digitalisere og automatisere kritiske finansprocesser.

En hverdag med kunderne i fokus

Som junior consultant i FITS får du en udfordrende hverdag i tæt samarbejde med vores kunder – og vi lover, at du ikke kommer til at kede dig. Du vil hurtigt blive involveret i spændende projekter og præsentationer hos vores kunder, og dine arbejdsopgaver omfatter alt fra udvikling og opsætning af automatiseringsløsninger på tværs af platforme og kodesprog til implementering af løsningen hos kunden.

Og hvad betyder det så for dig? Det betyder bl.a.:

  • Du hjælper kunderne i hus med optimering og automatisering af deres finansprocesser.
  • Du udarbejder økonomiske analyser og dataanalyser til modellering og rapportering i Power BI.
  • Du deltager i udvikling, opsætning, implementering og forankring af løsninger.
  • Du får mulighed for at anvende dine tekniske færdigheder og udvikle din digitale værktøjskasse.

I FITS bliver du en del af et team med en stærk dynamik og et fantastisk sammenhold – både professionelt og socialt. Vi har det sjovt og spiller hinanden gode gennem daglig sparring – og vi ses af og til uden for arbejdet til en burger eller en øl.

Din hverdag vil primært foregå på vores kontor i Hellerup, men der vil også være enkelte dage hos kunderne i forbindelse med kundemøder og implementering.

Ambitiøs og nysgerrig på nye teknologier

For at få succes i rollen skal du være fagligt ambitiøs. Du er nysgerrig, struktureret og tager ejerskab for opgaverne. Du får et kick ud af at arbejde med nye teknologier. Du trives med projektarbejde og kan se dig selv i en udadvendt konsulentrolle, hvor du kommunikerer med interessenter på alle niveauer.

Dit fundament er – indtil nu:

  • Du er i gang med din kandidatgrad, fx cand.merc. (fir., IT. eller aud.), cand.polit., cand.scient.oecon. eller anden relevant uddannelse og kan begynde som student assistant.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere studiejobs inden for finans.
  • Du har erfaring med og interesse for et eller flere værktøjer såsom Excel, Power BI, Robotics, API’er, og databaser – og eventuelt økonomisystemer.
  • Det er en fordel, hvis du har interesse for programmering og udvikling inden for fx Python, SQL, C#, VBA eller noget helt femte.

Du behøves ikke at være verdensmester til alle værktøjer; det vigtigste er, at du kommer med en teknisk interesse. Du har måske berørt nogle af ovenstående værktøjer og har yderligere interesse for at udvikle din tekniske kunnen – fx inden for programmering.

Lyder det som dig?
Send os dit CV. En ansøgning er ikke nødvendig, men inkluder gerne et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.

Mød din nye kollega Mads Schmidt Rasmussen, Junior Consultant i Finance IT Services

Allerede fra start hos Basico blev jeg sat på en kundeopgave, hvor jeg fik lov til at få praktisk erfaring med de værktøjer, vi arbejder med i afdelingen. Jeg stod for den primære udvikling på projektet, mens jeg sideløbende havde samtaler med min leder. Både min leder, men også mine kollegaer, var gode at sparre med og få hjælp af i processen. Det var rigtig fedt så tidligt at få chancen for at få hænderne i mulden og prøve kræfter med kundeprojekter. Det gav mig stort mod i den nye rolle, og det har samtidig givet mig en oplevelse af, at jeg bliver vist tillid i min rolle.” Mads begyndte som Junior Consultant hos Basico i august 2022 og har sideløbende fulgt kandidatstudiet i Business Administration and Information Systems på Copenhagen Business School. Mads har tidligere arbejdet som Finance Assistant hos UMAGE ApS.

Bliv en del af en ambitiøs konsulentvirksomhed

Fra dag ét vil du spille en vigtig rolle i både vores kundeleverancer og kultur. Basico er forbundet af mennesker – vores fagligheder, engagement og fælles ansvar for at gøre menneskene omkring os til en succes gør Basico til en spændende og udviklende arbejdsplads. Og i al ubeskedenhed har vi et fantastisk hold af fænomenale individer, der alle sammen bidrager til en helt særlig kultur, hvor det er sjovt og hyggeligt at gå på arbejde.

Sammen har vi opbygget en stærk markedsposition, og vi er i dag ca. 250 Basico’ere, som sætter en ære i at skabe værdi for vores kunder, oparbejde ny viden og udvikle nye værktøjer.

Som Basico’er bliver du en del af et fagligt, lærerigt og socialt miljø, der har en flad organisationsstruktur og plads til at give ambitionerne flyvehøjde. Det betyder, at du har rig mulighed for at engagere dig i interne projekter og sociale aktiviteter, alt efter hvad der interesserer lige netop dig. Du vil også løbende blive inviteret med til en masse sociale arrangementer såsom vinsmagninger, fredagsbarer, sportsaktiviteter og firmature.

Vil du vide mere?
cta
Vil du vide mere?
Caroline Risager Krzton, Talent Aquisition & Development Manager