insights article

Rekrutteringsprocessen – kort fortalt!

Få inspiration
Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken.
Del artikel
Gita Rønn Schmidt
Director
Karina Stoltze
HR Director

Vi ved, at der er lige så mange rekrutteringsprocesser, som der er virksomheder, og at det som ansøger er dejligt at kende til slagets gang. Derfor har vi herunder skitseret, hvordan rekrutteringsprocessen a la Basico ser ud, så du er klædt godt på.

 

Del artikel

Din faglighed med få ord

Vi venter allerede spændt på at modtage dit CV og et par linjer om din motivation. Vi ved, at du har brugt tid og kræfter på at formidle din faglighed. Derfor gør vi os umage for at vende tilbage til dig, så hurtigt vi kan, og eventuelt invitere dig til en samtale – så lad endelig være med at have telefonen på lydløs. 

Dejligt at møde dig

Yes! Nu skal vi endelig møde dig, og vi er ivrige efter at give dig et indblik i dit potentielt kommende team. Til den første samtale vil du derfor møde en kommende kollega, som introducerer dig til Basico og teamet, men selvfølgelig også spørger en masse ind til dig, din motivation og faglighed. Formålet er, at vi lærer hinanden bedre at kende. Og har du et par spørgsmål med i lommen, synes vi bare, det er fedt! 

Tak for sidst

Efter første samtale vender vi tilbage med vores indtryk af første møde og den videre proces. Vi gør os umage for, at ventetiden ikke bliver lang, men samtidig vil vi også gerne give dig mulighed for at reflektere over dit indtryk af os. 

Godt at se dig. Igen.

Jubii, vi synes begge, at vores første møde gik godt, så vi har aftalt at mødes igen. Formålet med anden samtale er, at du møder din kommende leder, og den dykker mere ned i bl.a. din faglighed og motivation. Inden samtalen har du udfyldt en personlighedsanalyse og en logiktest, der skal danne baggrund for en dialog med vores HR-repræsentant. Formålet er at sikre, at dine karriereønsker og person kan trives hos os. 

Tak for sidst

Efter anden samtale vender vi tilbage med vores samlede indtryk af matchet imellem din faglighed og dine karriereønsker og rollen hos os. Igen gør vi os umage for at vende tilbage hurtigt, men samtidig vil vi også gerne give dig en chance for at vurdere, om du oplever en mulighed for at indfri dine ønsker hos os. 

Et par ord med på vejen

For at få lidt kontekst på din karriere vil vi efterspørge en reference, som vi kan kontakte for at få et supplerende perspektiv på dig som kandidat. 

Jubii – det var et match!

Sådan! Alle flueben er sat, og den rolle, vi kan tilbyde, matcher dine ønsker som hånd i handske. Så vores HR-afdeling springer til tastaturet for at få en kontrakt klar til underskrift. Nu kan du læne dig tilbage og glæde dig til vores kommende samarbejde. Det lover vi dig, at vi gør! 

 

Vil du vide mere om Basico?
Basico tilbyder en karriere i en ambitiøs konsulentvirksomhed, der har skabt værdi for nogle af Danmarks største virksomheder siden 2003. Vi vækster, og vi har de senere år oplevet en vedvarende stærk efterspørgsel. Vores mål er at levere mere, end det kunderne forventer. Vi lover Beyond Business Support – vi vil være tættere på og de mest kompetente.
Hvis du ønsker uddybende information, er du velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er skrevet af
adv-image
Gita Rønn Schmidt
Director
adv-image
Karina Stoltze
HR Director
Få vores faglige magasin Content

I Content finder du masser af inspiration til supportfunktionerne i form af faglige artikler og tankevækkende interviews.