Fem gode råd til din jobsamtale (eller Tinder-date)

Ligesom så mange andre steder i tilværelsen hersker der uskrevne regler, når du går til jobsamtale. Desværre er der bare ikke nogen Emma Gad, der har suppleret takt og tone til middagsselskabet med god skik til jobsamtalen. Hvilket efterlader dig med din sunde fornuft og velmente råd som kompas til at hjælpe dig uden om faldgruberne.

De uskrevne regler kan selvfølgelig variere, og vi kan kun udtale os på egne vegne. Men det vil vi til gengæld også gøre, så du – eller andre nye i jobsøgningsræset – ikke er nødsaget til at sætte deres lid til subjektive navigationsredskaber. Derfor har vi sat vores kollega Ida stævne; hun arbejder med at matche dygtige talenter med karrieremuligheder, hvilket der er kommet fem råd ud af.

Det er selvfølgelig altid en god idé at være forberedt ret grundigt, hvis du er inviteret til jobsamtale på en stilling, du tænker kunne være lige dig. Ligesom du heller ikke kommer med spinat mellem tænderne til din kaffe-date med en, du har sendt lange blikke.

På den anden side skal du heller ikke til eksamen.

Så ligesom du frarådes at gennemtrævle internettet og udsætte fælles bekendte for krydsforhør om ham eller hende, du skal på date med, frarådes du også at forberede dig så meget, at du har et perfekt svar parat til alle tænkelige og utænkelige spørgsmål. Af to årsager.

For det første kan for megen forberedelse føre til, at samtalen ikke bliver nærværende, fordi du er så forhippet på at brillere med dine perfekte svar, så du glemmer at lytte aktivt og være til stede i samtalen. Det virker i værste fald ikke bare uautentisk, men spænder også ben for en afslappende atmosfære, fordi den person, du sidder over for, kan mærke, at du sidder på pinde.

For det andet er det en illusion, at du kan forberede dig på alle tænkelige scenarier, så det er ikke dine anstrengelser værd.

Gør dig i stedet nogle refleksioner over dét, som betyder noget for dig, og hvilke forhold der skal gøre sig gældende, for at du ville kunne blive en succes i rollen. Og forbered så spørgsmål, der afdækker de områder, der er vigtige for, at du vil takke ja til jobbet.

Dernæst skal du selvfølgelig danne dig et billede af virksomheden ved at læse på dens hjemmesiden og scrolle igennem dens sociale medieplatforme, så du har læst dens formål, værdier, kultur m.v.

Ikke fordi du bliver quizzet i det. Men fordi det er fundamentet for, at du kan stille gode reflekterede spørgsmål og placere de mange informationer, du får på første samtale, i en kontekst.

Og søger du et job inden for regnskab, så tjek lige op på virksomhedens årsregnskab. Måske det ikke kommer op, men det er tjekket og rart for dig at vide, at du ved det. Det giver dig nemlig ro i maven.

Desuden er det den mest gennemsigtige måde for dig at vide, hvad du går ind til. Fordi det står sort på hvidt, hvordan det går med den virksomhed, du bejler til, eller som bejler til dig.

Med andre ord: Papegøjer snakker, og tal taler.

Uanset om du er nyuddannet eller gammel i gårde på jobmarkedet, er samtalen gensidig. Det vil sige, at det ikke kun er virksomheden, som skal vurdere, hvorvidt du passer til rollen. Du skal også vurdere, om du ser dig selv i den givne rolle og oplever et personligt match.

For ud over at virksomheden bruger samtalen på at lære dig bedre at kende, dine kompetencer, erfaringer og baggrund, er samtalen også til, for at du kan lære virksomheden bedre at kende. Derfor er det vigtigt for en god samtale, at du er dig selv og er ærlig i forhold til, hvad der betyder noget for dig.

Matchet går jo begge veje.

Særligt hvis du er nyuddannet, kan det være svært at huske på, når man brændende ønsker sig et job og ikke oplever de helt store forhandlingsmuligheder. Men ikke desto mindre uhyre vigtigt.

For hverken du eller din kommende arbejdsgiver er tjent med, at du takker ja til et samarbejde med lunken mavefornemmelse.

Jobmarkedet er glohedt, hvilket gør, at mange virksomheder tager nye og mere direkte metoder i brug for at komme i kontakt med dygtige kandidater – search er en af dem.

Og her kan der være nogle uoverensstemmelser i forventningen til sådan en proces.

For nogle kandidater, der ofte oplever at blive kontaktet på LinkedIn, kan have en forventning om, at den virksomhed, der henvender sig, er afklaret om, hvorvidt de er et perfekt match til rollen eller ej – for hvorfor skulle de ellers række ud?

Men faktisk kan dét at blive kontaktet på LinkedIn sammenlignes med at blive swipet til højre på Tinder.

Nogle synes, du ser interessant ud på papiret, så NU kan du gribe chancen, hvis det er gensidigt, og vifte med alle dine talenter, så I kan finde ud af, om I er et match.

Det uheldige sker, når den, der er blevet kontaktet, kommer til første møde – kaffesamtale jobsamtalen, you name it – i den tro, at vedkommende allerede er valgt til og bare kan læne sig tilbage i stolen uden forberedelse eller anstrengelse.

For også ved search går matchet begge veje – så forberedelse er også alfa og omega her.

Hvornår begynder du at afstemme forventningerne til et fremtidigt samarbejde? Det korte svar er, at den proces starter helt af sig selv, lige så snart du trykker din måske kommende leder eller kollega i hånden.

For allerede ved at fornemme stemningen på kontoret får du et indtryk af, hvad du kan forvente af virksomheden, og hvilket miljø du skal indgå i. For ikke at nævne, hvad der bliver sat af forventninger til dig.

Derfor kan det være en god ide, at du er bevidst om både de implicitte og eksplicitte forventningsafstemninger, der forløber hen over jobsamtalen. Det gør nemlig, at du kan spørge mere direkte ind til de ting, som er vigtige parametre for, at du vil komme til at trives i rollen, og til dét, du fornemmer under overfladen.

Det kan være, at du fornemmer, at det er påkrævet med en særlig dresscode, og bliver bekymret for, hvorvidt du vil leve op til den. Det kan være, du observerer, at kontoret er propfyldt, selvom du har været til samtale efter arbejdstid, hvilket gør dig bekymret for, om work-life-balancen er en fabel, som du blot er blevet fortalt om i anledning af din samtale.

Det korte af det lange er, at hvis du er bevidst om, hvilke indtryk der påvirker dit samlede beslutningsgrundlag og skaber opmærksomhedspunkter hos dig, ja, så kan du bedre afklare dem i en åben dialog.

Det gode ved det er, at du ikke drager forkerte antagelser. Kontoret kunne jo være fyldt af en helt anden grund end den, du forestiller dig.

Vi kender det alle. Den der lille nagende fornemmelse af, at der er noget usagt i rummet. Noget, vi ofte får færden af, når den, vi sidder over for, har gjort sig umage for at lægge masken i de helt rette folder – for hvad nu, hvis de bliver gennemskuet?

Men faktisk er det jo lige det, som er hele formålet med jobsamtalen.

For kun ved at du lader din kommende arbejdsgiver gennemskue, hvad der skal til, for at du kan trives, hvad der motiverer dig, og hvilken træning du har brug for, kan de sikre det bedste match for både dig og virksomheden.

Så lad for guds skyld være med at under- eller oversælge dine kompetencer. For selvom stillingsannoncen indeholdt en ønskeliste af kompetencer, virksomheden drømmer om, at du besidder – ja, så er det en ønskeliste.

Derfor er din selvbevidsthed om, hvilke kompetencer på listen der er dine styrker, og hvilke du har lyst til at udvikle og gøre til dine styrker, vigtig.

Sandheden er nemlig, at mange ansætter på baggrund af fremtidigt potentiale og læringsiver, hvorfor en selvreflekteret og ærlig tilgang til dine egne kompetencer kan hjælpe dig godt på vej til at lande jobbet.

Og i forlængelse af det kommer dit kropssprog.

For dit kropssprog afslører nemlig også alt det, som du forsøger at gemme af vejen. Vær derfor bevidst om, hvilke handlinger der afslører dig – både på godt og ondt.

Det kan være helt fint at udvise en smule nervøsitet, fordi det er menneskeligt, og fordi det faktisk betyder meget for dig at blive inviteret til samtale. Men det er knap så heldigt, hvis du med et par korslagte arme signalerer skepsis, allerede inden jobsamtalen er begyndt – særligt hvis det blot er, fordi du er ubekvem ved situationen og ikke ved, hvor du skal gøre af dine hænder.

Så læg svesken på disken, og hav åbne arme.

Held og lykke med din jobsøgning. Vi krydser fingre for, at du lander dit drømmejob!