Senior Consultant, Finance IT Services

Opererer du gnidningsfrit i spændingsfeltet mellem Finance og IT? Og drømmer du om en karriere som konsulent, hvor du får lov at brillere både på projekterne og som rådgiver? Så har vi det helt rigtige job!

 

Vi tilbyder nemlig en udviklende karriere i en ambitiøs konsulentvirksomhed i stor vækst. Finance IT Services er en serviceline i rivende udvikling – ligesom udviklingen inden for IT og digitalisering hos vores kunder.

Måske kender du allerede konsulentbranchen indefra, eller du kommer fra en intern rolle i en virksomhed, hvor du har arbejdet i finansfunktionen, f.eks. som Controller eller Finance Manager. Det vigtigste er, at du har et solidt fundament og ambitioner om at udvikle dig gennem interessante opgaver.

 

Sæt turbo på din udvikling som Senior Consultant i Finance IT Services

Som Senior Consultant i Finance IT Services (FITS) er det vigtigt, at du er god til relationer. Du kommer nemlig til at arbejde tæt sammen med senior stakeholdere hos vores kunder, der tæller nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder.

Du får selvstændigt ansvar for dele af kundeleverancer på projekter, og i din rolle vil der især være fokus på:

  • Rådgivning og konsulentydelser
  • Projektledelse og -deltagelse på større og mindre projekter
  • Support med kravspecifikationer til IT-leverandører på vegne af Finance/forretningen.

 

Som Senior Consultant i Finance IT Services lover vi dig, at der kommer fart på din udvikling. Du kommer til at udvikle dig både fagligt og personligt gennem din sparring med partnere og peers – og ikke mindst gennem projekterne, der byder på et væld af interessante og faglige udfordringer i spændingsfeltet mellem Finance og IT.

Når du ikke er ude på opgaver hos vores kunder, vil du have din gang på Basicos kontor i Tuborg Havn. Her vil vi gerne bruge dit skarpe hoved i interne projekter og den videre udvikling af Basico som virksomhed.

 

I krydsfeltet mellem Finance og IT

Finance IT Services i Basico er en serviceline i stærk vækst. Som erfarne konsulenter leverer vi den rådgivning, vores kunder efterspørger, for at optimere, tilpasse og forbedre den måde, Finance anvender deres IT-systemer på. Det indebærer bl.a. rådgivning om:

  • ERP-implementeringer før, under og efter
  • Procesautomatiseringer
  • Business intelligence
  • Digitaliseringsprojekter
  • Datavalidering, -modellering og -visualisering
  • IT cost analyser.

 Du bliver en del af et team og et konsulenthus i konstant udvikling. Vores stærke markedsposition og attraktive kundeliste giver dig mulighed for at arbejde med interessante projekter i mange forskellige brancher og virksomheder.

 

Hvad har du med i rygsækken?

Du har en baggrund inden for Finance og forstår processerne i økonomifunktionen – og hvordan økonomifunktionen skaber værdi i tæt samarbejde med forretningen.

I din karriere har du bevæget dig fra Finance til Finance IT-området, og du bliver motiveret af at arbejde med forandringsprocesser i spændingsfeltet mellem IT og Finance.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har projektledererfaring fra større eller mindre projekter inden for ERP eller andre forretningskritiske applikationer, BI-systemer, lønsystemer eller lign.
  • Din uddannelsesbaggrund er cand.merc. eller lignende.
  • Du hurtigt sætter dig ind i nye og komplekse problemstillinger, er nysgerrig, modig, har et højt drive og vil trives i en konsulentrolle.
  • Du har erfaring inden for et eller flere ERP-, BI- og konsolideringssystemer (Navision, SAP, Power BI).
  • Du kan genkende dig selv i Basicos værdier: faglighed, ansvarlighed og engagement. Du tager ejerskab for opgaven – både hos kunden og for udviklingen af FITS.

 

Lyder det som dig? Så send os dit CV via knappen nederst på siden. En ansøgning er ikke nødvendig, men inkluder gerne et par linjer om din motivation for at søge stillingen.

Hvis du stadig mangler lidt overtalelse for at søge jobbet, synes vi, at du skal læse med forneden. Der præsenterer vi dig nemlig for et par af dine (måske) nye kolleger.

 

Mød din nye kollega Sompop, Manager i Finance IT Services

”I vores afdeling, Finance IT Services, kan jeg kombinere min økonomibaggrund med min store passion for IT. Man får lov til at eksperimentere og fordybe sig i de nyeste og bedste software-løsninger på markedet. Aktivitetsniveauet er højt, og projekterne er af forskellig karakter, hvilken gør hverdagen spændende, alsidig og lærerig. Og det er bare så givende at levere løsninger til glade og tilfredse kunder, i samarbejde med gode kolleger.” 

Sompop startede hos Basico i april i år og kom fra en stilling som Director i Scanbur A/S, med ansvar for bl.a. Finance og IT. Han har også prøvet kræfter med flere business controller-roller og har en baggrund som M.Sc. i Finance & Accounting.

Mød din nye kollega Thomas, Director i Finance IT Services

“Jeg kan rigtigt godt lide at ’gå på arbejde for at gøre andre til en succes’. Fokus er på kunden, kundens behov og kundens tilfredshed med leverancen. Vores opgaver er spændende, alsidige og leveres i samarbejde med knalddygtige kolleger,” fortæller Thomas, der kom til Basico i 2017 efter at have haft en rolle som Transformation Manager for A/S Dansk Shells divestment til DCC Energi A/S.

Med en M.Sc. i Finance & International Business i bagagen har Thomas haft roller i Royal Dutch Shell som bl.a. Finance Analyst, Finance Advisor, Cards MI Lead og Project Lead.

Ditte Rosendahl

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte Ditte Rosendahl, Recruitment Manager, hvis du har spørgsmål og gerne vil vide mere om stillingen.

Bliv en del af en ambitiøs virksomhed i vækst

Basico tilbyder en karriere i en ambitiøs konsulentvirksomhed, der har skabt værdi for nogle af Danmarks største virksomheder siden 2003.

Finance IT Services er en serviceline præget af stor udvikling – helt i tråd med den eksponentielle udvikling, vi ser inden for IT og digitalisering hos vores kunder. Basico vækster og har de senere år oplevet en vedvarende stærk efterspørgsel. Vores mål er at levere mere, end det kunderne forventer. Vi lover Beyond Business Support – og vi sætter en ære i at indfri det løfte. Vi vil være tættere på og de mest kompetente på markedet.

Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne – og vi er agile og har fokus på kontinuerligt at tilpasse os markedets behov. Vi er nærværende over for hinanden, og vi har en kultur, hvor vi prioriterer fordybelse, sparring og professionalisme højt.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Indledning

Ved at acceptere denne samtykkeerklæring giver du samtykke til, at Basico P/S kan behandle personoplysninger som beskrevet herunder og i Basicos persondatapolitik, der findes på vores hjemmeside. I persondatapolitikken kan du finde uddybende oplysninger om bl.a. eventuelle kategorier af modtagere af personoplysningerne, dine rettigheder som registreret og din mulighed for at klage til Datatilsynet.


Typer af personoplysninger

Samtykket omfatter de personoplysninger, der fremgår af relevante dokumenter i en rekrutteringsproces, såsom CV, ansøgning, testresultater, eksamensbeviser og lignende oplysninger, du giver Basico.

Formål og behandling

Basico behandler de personoplysninger, du giver til os, og som er omfattet af denne samtykkeerklæring, for at kunne opbevare og anvende dem i fem år i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Formålet med registreringen er at skabe en brugbar måde at bringe kandidat og job sammen på.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Basico P/S (”Basico”), CVR-nr.: 35852190, Philip Heymans Allé 3, 5. sal, 2900 Hellerup, er dataansvarlig.

Ved spørgsmål eller kommentarer til denne samtykkeerklæring eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan vi kontaktes på gdpr@basico.dk.

Tilbagekaldelse af samtykke

Samtykket i denne samtykkeerklæring afgives frivilligt og kan til enhver tid tilbagekaldes ved at rette henvendelse ved brug af oplysningerne ovenfor.

Hvis samtykket tilbagekaldes, sletter Basico de personoplysninger, som behandles under samtykket.

Når perioden for dit samtykke ophører efter fem år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du ønsker, at vi fortsat opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV og andre oplysninger blive slettet fra vores database.

 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Tag din faglighed til next level

Få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken. Tilmeld dig vores nyhedsmail, og modtag vores faglige magasin Content.

Tilmeld dig her