Consultant til Facility Management i Basico

Er du skarp og logisk tænkende, og har du interesse for udbud, tilbud, compliance og kontrakter? Drømmer du om en spændende hverdag i et dynamisk konsulenthus, hvor du kommer til at sætte turbo på din faglige og personlige udvikling? Så er det nu, du skal smide alt, hvad du har i hænderne, og skynde dig at skrive din ansøgning til os!

 

En dynamisk, udfordrende og sjov hverdag

Hos Basico er vi eksperter inden for Finance, Finance IT, Legal, Human Capital og Facility Management (FM) – og det er inden for FM, at vi gerne vil gøre brug af dine evner.

Du får en dynamisk, udfordrende og sjov hverdag – og vi lover, at du ikke kommer til at kede dig. Dine arbejdsopgaver kommer til at omfatte alt fra kravspecifikationer i forbindelse med udbud og udarbejdelse af tilbud, over forhandlinger med leverandører og kontrakt- og procesgennemgang, til markedsdialoger og udarbejdelse af præsentationer m.v. Samtidig hjælper vi vores kunder med at tænke compliance og CSR ind i deres kontrakter.

Hos Basico arbejder vi tæt sammen med vores kunder, som findes både i den private og den offentlige sektor. Vi er med til at udvikle, implementere og forankre løsningerne, så vi sikrer den bedst mulige leverance til kunderne. Du kommer til at indgå som en del af Facility Management Services-teamet. Ud over ovenstående opgaver arbejder vi bl.a. med analyser og en unik spend cube-metode.

Der kommer fart på fra dag 1. Du bliver nemlig hurtigt involveret i projekter og præsentationer hos kunderne, så du kan se frem til at få en stejl læringskurve og at lære forretningen og vores kunder godt at kende.

 

Du bliver motiveret af at skabe værdi for kunderne

For at få succes i rollen skal du være fagligt ambitiøs. Du er nysgerrig, struktureret og tager ejerskab for opgaverne. Du er analytisk anlagt og er glad for at arbejde med juridiske problemstillinger. Du har en høj grad af kontekstforståelse og kan nemt finde frem til, ”hvad der står i ordene”. Du trives med projektarbejde og kan se dig selv i en udadvendt konsulentrolle, hvor du kommunikerer med interessenter på alle niveauer. Du har en holistisk tilgang til opgaverne, hvor grundighed og planlægning er nøgleord.

Dit fundament er – indtil nu:

  • Du har eller er snart færdig med din kandidatuddannelse, fx cand.merc.jur.
  • Du er muligvis på sidste semester af din kandidatgrad, alternativt nyuddannet med relevant erfaring.
  • Du har erfaring med og/eller interesse for udbud, tilbud, CSR, compliance og kontrakter.
  • Du kan formulere dig ubesværet på både dansk og engelsk. Du er en dygtig formidler af kompleks information.

 

   

Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder i FM-teamet, via dette link.

Anna  Christoffersen

Har du spørgsmål til stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte Staffing & Recruitment Consultant Anna Christoffersen, hvis du har spørgsmål og gerne vil vide mere om stillingen.

Du bliver en del af et ambitiøst konsulenthus

Du bliver en del af et team, hvor det går stærkt – og hvor vi har det sjovt og hjælper hinanden.

Basico har en stærk markedsposition, og du kommer til at arbejde med en række spændende projekter hos top200-virksomheder i Danmark.
Vi er ca. 200 kolleger, som sætter en ære i at skabe værdi hos vores kunder og konstant oparbejde viden og udvikle værktøjer. Vi arbejder performanceorienteret, og samtidig har vi en kultur, hvor vi prioriterer fordybelse, sparring og samarbejde højt. Det betyder også, at vi ikke kaster dig ud på ’det dybe’ alene. Du vil få en mentor og have tæt sparring med dine kolleger i teamet.

Som konsulent kommer du desuden på et ”career track”, som du fastlægger i samarbejde med din leder med udgangspunkt i dine erfaringer, kompetencer og mål.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Indledning

Ved at acceptere denne samtykkeerklæring giver du samtykke til, at Basico P/S kan behandle personoplysninger som beskrevet herunder og i Basicos persondatapolitik, der findes på vores hjemmeside. I persondatapolitikken kan du finde uddybende oplysninger om bl.a. eventuelle kategorier af modtagere af personoplysningerne, dine rettigheder som registreret og din mulighed for at klage til Datatilsynet.


Typer af personoplysninger

Samtykket omfatter de personoplysninger, der fremgår af relevante dokumenter i en rekrutteringsproces, såsom CV, ansøgning, testresultater, eksamensbeviser og lignende oplysninger, du giver Basico.

Formål og behandling

Basico behandler de personoplysninger, du giver til os, og som er omfattet af denne samtykkeerklæring, for at kunne opbevare og anvende dem i fem år i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Formålet med registreringen er at skabe en brugbar måde at bringe kandidat og job sammen på.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Basico P/S (”Basico”), CVR-nr.: 35852190, Philip Heymans Allé 3, 5. sal, 2900 Hellerup, er dataansvarlig.

Ved spørgsmål eller kommentarer til denne samtykkeerklæring eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan vi kontaktes på gdpr@basico.dk.

Tilbagekaldelse af samtykke

Samtykket i denne samtykkeerklæring afgives frivilligt og kan til enhver tid tilbagekaldes ved at rette henvendelse ved brug af oplysningerne ovenfor.

Hvis samtykket tilbagekaldes, sletter Basico de personoplysninger, som behandles under samtykket.

Når perioden for dit samtykke ophører efter fem år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du ønsker, at vi fortsat opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV og andre oplysninger blive slettet fra vores database.

 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her