Bliv Consultant i Legal Services

En spændende karriere udelukker ikke, at der skal være plads til at være menneske. To ud af tre advokater overvejer at forlade advokatbranchen. Hos os udelukker en spændende karriere ikke, at du har et liv uden for arbejdspladsen. Vi tilbyder en udviklende karriere som konsulent med mange forskellige typer opgaver og tæt samarbejde med forretningen, hvor der samtidig er plads til at være menneske.

Vi er på udkig efter dig, der har bred erfaring som juridisk rådgiver, og som motiveres af en rolle, hvor du løser udfordringer for en række forskellige kunder. Du trives i et tæt samarbejde med kunden, og du formår at omsætte juridiske råd til konkrete og håndterbare løsninger.

 

I Basicos Legal Services samler vi fordelene ved interne juridiske ressourcer og ekstern specialistviden.

Vi leverer interimsløsninger, projektassistance og rådgivning i krydsfeltet mellem jura og forretning. Vi arbejder tæt sammen med kunderne, og vi sætter en ære i at afdække deres behov, så vi kan tilføre lige netop de juridiske ressourcer, der skaber størst værdi for den enkelte kundes forretning.

Vi løser opgaver inden for alle de discipliner, der normalt hører hjemme i en intern juridisk funktion. Hovedopgaverne ligger inden for kommercielle kontrakter i mange typer af brancher, selskabsret, finansieringsret, markedsføringsret, ansættelsesret, compliance såsom GDPR og anti-bribery, daglig juridisk rådgivning samt større projekter som M&A og IPO.

Som Consultant i vores Legal Services kommer du helt tæt på kunderne og indgår i deres forretning på lige fod med deres interne juridiske afdeling.

En af dine vigtigste opgaver bliver at skabe et dynamisk samspil mellem juridisk rådgivning og kundens øvrige forretning. Der vil være stor variation i opgaverne, både type-, kunde- og tidsmæssigt. Din funktion kan være en midlertidig rolle som in-house jurist, hvor du sidder on-site hos kunden og arbejder med det eksisterende team. Du kan også blive tilknyttet afgrænsede kundeprojekter og opgaveløsninger. 

Fælles for opgaverne er, at du får bred indsigt i kundernes forretning og udvikling, og at du som ”trusted advisor” er med til at skabe værdi for kunden.

 

Fundamentet skal selvfølgelig være på plads

Du er uddannet cand.jur. suppleret med i alt minimum fem års erfaring; både fra et advokathus og en større virksomhed. Det er nemlig vigtigt for os, at vi kender ’begge sider af bordet’ som rådgivere.

Du har bred erfaring som juridisk rådgiver, og du har beskæftiget dig med flere erhvervsjuridiske områder, f.eks. kontraktsret, selskabsret, fast ejendom, GDPR el.lign.

Din faglighed er omdrejningspunktet for dig, og med den som fundament evner du at skabe tillid og fortrolighed hos kunderne.

 

Du bliver motiveret af at gøre andre til en succes

Hos Basico går vi på arbejde for at gøre andre til en succes, så det er vigtigt, at du kan se dig selv i den mission.

 

  • Du stortrives i en kommerciel og hands-on-konsulentrolle, hvor hverdagen er varieret og udfordrende.
  • Du udstråler engagement, er energisk og har en evne til at motivere og skabe gnist i samarbejdet med andre.
  • Du bliver motiveret af at løse juridiske opgaver med høj faglig kvalitet.
  • Du tager selvstændigt ansvar for projekter, kunder og kolleger.
  • Du skaber værdi for kunderne ved at have modet til at udfordre dig selv og dine omgivelser.
Ditte Rosendahl

Har du spørgsmål til stillingen?

Du er velkommen til at ringe til Ditte Rosendahl, Recruitment Manager eller Trine Damsgaard Vissing, Partner, +45 53 51 11 25, hvis der er noget, du gerne vil vide mere om.

Du bliver en del af et ambitiøst konsulenthus

Basico tilbyder en karriere i en ambitiøs konsulentvirksomhed, der har skabt værdi for nogle af Danmarks største virksomheder siden 2003.

Basico vækster og har de senere år oplevet en vedvarende stærk efterspørgsel. Vores mål er at levere mere end det, kunderne forventer. Vi lover Beyond Business Support – og vi sætter en ære i at indfri det løfte. Vi vil være tættere på og de mest kompetente på markedet.

Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne – og vi er agile og har fokus på kontinuerligt at tilpasse os markedets behov. Vi er nærværende over for hinanden, og vi har en kultur, hvor vi prioriterer fordybelse, sparring og professionalisme højt.

Som konsulent i Basico er du på et ’career track’, som du fastlægger i samarbejde med din leder med udgangspunkt i dine erfaringer, kompetencer og ønsker.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Indledning

Ved at acceptere denne samtykkeerklæring giver du samtykke til, at Basico P/S kan behandle personoplysninger som beskrevet herunder og i Basicos persondatapolitik, der findes på vores hjemmeside. I persondatapolitikken kan du finde uddybende oplysninger om bl.a. eventuelle kategorier af modtagere af personoplysningerne, dine rettigheder som registreret og din mulighed for at klage til Datatilsynet.


Typer af personoplysninger

Samtykket omfatter de personoplysninger, der fremgår af relevante dokumenter i en rekrutteringsproces, såsom CV, ansøgning, testresultater, eksamensbeviser og lignende oplysninger, du giver Basico.

Formål og behandling

Basico behandler de personoplysninger, du giver til os, og som er omfattet af denne samtykkeerklæring, for at kunne opbevare og anvende dem i fem år i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Formålet med registreringen er at skabe en brugbar måde at bringe kandidat og job sammen på.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Basico P/S (”Basico”), CVR-nr.: 35852190, Philip Heymans Allé 3, 5. sal, 2900 Hellerup, er dataansvarlig.

Ved spørgsmål eller kommentarer til denne samtykkeerklæring eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan vi kontaktes på gdpr@basico.dk.

Tilbagekaldelse af samtykke

Samtykket i denne samtykkeerklæring afgives frivilligt og kan til enhver tid tilbagekaldes ved at rette henvendelse ved brug af oplysningerne ovenfor.

Hvis samtykket tilbagekaldes, sletter Basico de personoplysninger, som behandles under samtykket.

Når perioden for dit samtykke ophører efter fem år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du ønsker, at vi fortsat opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV og andre oplysninger blive slettet fra vores database.

 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her