Associate Consultants til projekter og interimsopgaver hos vores kunder

Associate Consultants til projekter og interimsopgaver hos vores kunder

Basico Legal Services har travlt og mangler dig, som vil være med til at gøre en forskel hos vores kunder. Vi søger freelance Legal konsulenter til opgaver hos vores kunder.

 

Legal Services – Beyond Business Support
Legal Services har siden 2014 løst spændende in-house opgaver hos vores kunder, og vi søger flere erfarne juridiske samarbejdspartnere, som ønsker at gøre en forskel. I tæt samspil med kunden vurderer vi det konkrete behov og tilfører netop de kompetente juridiske ressourcer, som virksomheden har brug for. Vi leverer interimsløsninger, projektassistance og rådgivning i krydsfeltet mellem jura og forretning. Opgaverne kan både være på fuld- og deltid.

Vores kunder er primært større virksomheder, og vi løser opgaver inden for alle de discipliner, der normalt hører hjemme i en intern juridisk funktion. Hovedopgaverne ligger inden for kontraktforhold, regeloverholdelse, håndtering af juridiske risici og optimering af interne juridiske arbejdsgange. Branchekendskab og specialistviden indgår i flere af vores opgaver, f.eks. GDPR, M&A, finansiel regulering, personalejura, konkurrenceret, fast ejendom, life science, compliance m.v.

 

Rollen som Associate Consultant
Som Associate Consultant bliver du en del af Basicos konsulentteam. Du sidder on-site hos kunden og trives med en selvstændig rolle, samtidig med at du er en del af en ambitiøs konsulentvirksomhed med kollegaer, faglig sparring og høj ekspertise inden for bl.a. Legal og Finance.

Du bliver tilknyttet Basico som Associate Consultant, dvs. du indgår som selvstændig konsulent og har en samarbejdsaftale med os. Der er således ikke tale om en fastansættelse, men derimod en fleksibel mulighed for løbende at blive tilknyttet projekter inden for Legal Services. Du får mulighed for at udvikle dig selv i et professionelt arbejdsmiljø med fordybelse i faglige og udfordrende projekter.

Du kommer tæt på kunderne og indgår i deres interne organisation enten på fuld tid eller på deltid i en kortere eller længere periode. Du fokuserer på at få juraen til at passe optimalt ind i forretningen, og dermed skaber du værdi sammen med det øvrige hold.

 

Din profil
Du har truffet et aktivt valg om at arbejde som selvstændig konsulent. Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. kombineret med solide erhvervsjuridiske kompetencer.

Du har flere års erfaring, gerne både fra advokatvirksomhed og en større virksomhed. Du har oparbejdet en solid forretningsforståelse og indsigt i, hvordan jura skal serveres i forhold til forretningen for at skabe værdi. Du har et højt drive og en evne til at motivere og skabe gnist i samarbejdet med andre.

Endvidere kan du begå dig i større virksomheder og trives i en udadvendt rolle. Du motiveres af variation og forskellige udfordringer – og du kan selvfølgelig også genkende dig selv i vores værdier: Faglighed, Ansvarlighed og Engagement.

I Basico går vi på arbejde for at gøre andre til en succes. Vi leverer Beyond Business Support – vores kunders udfordring er vores udfordring, og projekterne gennemføres med kunderne og ikke for kunderne.

 

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link.

Såfremt du oplever problemer med systemet, kan ansøgning og cv sendes til job@basico.dk.

Gita Rønn Schmidt

Ønsker du yderligere information?

Du er velkommen til at kontakte Anna Christoffersen eller Gita Rønn Schmidt på tlf. 702 703 71. Vi ser frem til at høre fra dig.

OM BASICO

Basico leverer rådgivning, interimsløsninger og rekruttering inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services, Governance, Risk & Compliance Services og Facility Management Services. Basicos forretningsmodel bygger på erfarne medarbejdere. Vores konsulenter er alle økonomer og jurister med mange års erfaring.

Hos Basico finder vores konsulenter et fagligt miljø omkring løsningen af projekter i spændende virksomheder, og vores kunder oplever kompetente og engagerede konsulenter, der tager ansvar. Med både fastansatte medarbejdere og associate konsulenter er vi ca. 200 kollegaer, og vores kontor er beliggende i attraktive lokaler i Hellerup.

Engelsk flag
Samtykkeerklæring

Indledning

Ved at acceptere denne samtykkeerklæring giver du samtykke til, at Basico P/S kan behandle personoplysninger som beskrevet herunder og i Basicos persondatapolitik, der findes på vores hjemmeside. I persondatapolitikken kan du finde uddybende oplysninger om bl.a. eventuelle kategorier af modtagere af personoplysningerne, dine rettigheder som registreret og din mulighed for at klage til Datatilsynet.


Typer af personoplysninger

Samtykket omfatter de personoplysninger, der fremgår af relevante dokumenter i en rekrutteringsproces, såsom CV, ansøgning, testresultater, eksamensbeviser og lignende oplysninger, du giver Basico.

Formål og behandling

Basico behandler de personoplysninger, du giver til os, og som er omfattet af denne samtykkeerklæring, for at kunne opbevare og anvende dem i fem år i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Formålet med registreringen er at skabe en brugbar måde at bringe kandidat og job sammen på.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Basico P/S (”Basico”), CVR-nr.: 35852190, Philip Heymans Allé 3, 5. sal, 2900 Hellerup, er dataansvarlig.

Ved spørgsmål eller kommentarer til denne samtykkeerklæring eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan vi kontaktes på gdpr@basico.dk.

Tilbagekaldelse af samtykke

Samtykket i denne samtykkeerklæring afgives frivilligt og kan til enhver tid tilbagekaldes ved at rette henvendelse ved brug af oplysningerne ovenfor.

Hvis samtykket tilbagekaldes, sletter Basico de personoplysninger, som behandles under samtykket.

Når perioden for dit samtykke ophører efter fem år, vil du blive kontaktet om, hvorvidt du ønsker, at vi fortsat opbevarer dine oplysninger. Hører vi ikke fra dig på dette tidspunkt, vil dit CV og andre oplysninger blive slettet fra vores database.

 

Med venlig hilsen
Basico P/S

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her