The new normal: Tre ting vi har lært af coronakrisen

The new normal: Tre ting vi har lært af coronakrisen

Af

Hverdagen er efterhånden ved at indfinde sig igen i de danske virksomheder. Alligevel er intet, som det plejer. For et halvt år siden blev tæppet revet væk under den gængse arbejds- og ledelsesdiskurs, og organisationerne står nu over for en ny virkelighed, hvor det, der var normalt før, ikke længere gælder. Coronakrisen har skubbet til virksomhedernes tilpasningsevne, og denne lektie har udfordret måden, vi anskuer organisationer på fundamentalt: ‘The New Normal’ er født.

 

Morgenhåret bliver febrilsk glattet ud, når vi bliver konfronteret med vores søvndrukne ansigter, der toner frem på computerskærmen to minutter før dagens første Teams-møde. Alt imens den skarpe lugt fra håndspritten brænder os i næsen. For tredje gang. På tyve minutter. Det er normalt. Tilpasningen fra corporate kontorkriger til hjemmegående digitalist har været intet mindre end imponerende.

Da Danmark lukkede ned den 13. marts 2020, blev medarbejderne i de danske virksomheder sendt hjem med computeren under armen – og lederne blev tvunget ud i den svære disciplin distanceledelse.

En disciplin, som har krævet, at lederne turde slippe kontrollen, decentralisere beslutningsprocesserne og stole på medarbejdernes evne til selvledelse.

Og nu, godt seks måneder senere, er effekterne af den tvungne omstilling begyndt at synliggøre sig i virksomhederne.

Nye undersøgelser om medarbejdertrivsel udarbejdet af ARGA Survey tydeliggør nogle af de opsigtsvækkende effekter, som omstillingen har haft på danskerne. Undersøgelsen viser bl.a., at:

  • 65% har oplevet færre afbrydelser
  • 51% har oplevet mindre ‘pseudo-arbejde’
  • 43% har oplevet, at de er mere effektive
  • 42% har oplevet et lavere stressniveau sammenlignet med før coronatiden.

Vi står nu over for et paradigmeskifte i dansk erhvervsliv, hvor den seneste tids værdifulde lektier kommer til at præge den fremadrettede arbejds- og ledelsesdiskurs.

Vi gennemgår her tre ting, som vi har lært af coronakrisen og med fordel kan tage med os videre.

 

1: Fremtidens arbejdsplads skal følge med tiden

At fleksibilitet og øget frihed fører til højnet medarbejdertilfredshed, færre sygedage og mindre stress er ikke en banebrydende nyhed.

Undersøgelser har længe prædiket om de mange fordele, der er ved at lade medarbejdere arbejde hjemmefra. På trods af det er den danske arbejdskultur ikke fulgt med tiden og anbefalingerne – den befinder sig stadig et sted i 1960’erne, hvor ¾ af alle gifte kvinder var registreret som hjemmegående husmødre.

Vi lever i en tid, hvor mænd og kvinder på lige fod stræber efter at udleve deres karriere­aspirationer – og samtidig skal forsøge at forene ambitionerne med et velfungerende familieliv og diverse selv­realiseringsprojekter. Og når bedsteforældre tilmed stadig befinder sig på arbejdsmarkedet, er det vanskeligt at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Med andre ord: Behovet for fleksibilitet har aldrig været større.

Alligevel møver vi os troligt ud i myldretidstrafikken hver morgen for at møde ind på kontoret kl. 9, for senere at stresse igennem selvsamme trafikprop kl. 17 i håbet om at nå lidt kvalitetstid med familien. Men hvorfor dog?

Utroligt nok har det krævet en verdensomspændende sundhedskrise at bryde med forestillingen om, at medarbejderne absolut skal møde på kontoret for at være produktive.

Den teknologiske udvikling har gjort det mu­ligt for os at sende og modtage information på et splitsekund. Vi er tilgængelige 24/7. Vi behøver ikke længere at følge postkontorets åbningstider for at holde kontakten til kunderne. Fyldepennen og frimærkerne er skiftet ud med smartphones, bærbare computere og 5G-internet, hvilket groft sagt gør det stationære kontor overflødigt.

Undersøgelser udført af Danmarks Statistik viser samtidig, at danske virksomheder har den højeste digitaliseringsgrad sammenlignet med resten af Europa. Det giver os alt andet lige de bedste forudsætninger for at gentænke fremtidens arbejdsplads og tilpasse den til samtidens behov.

   

2: Videomøder kan erstatte forretningsrejser, der både koster på bundlinjen og ‘den grønne konto’

En anden væsentlig erfaring, som virksomhederne har gjort sig under coronakrisen, er, at medarbejderne ikke nødvendigvis behøver at være til stede for at være til stede.

Da luftrummet over Europa blev sat i bero, blev flere tusinde forretningsrejser aflyst og erstattet af virtuelle møder – og det ser ud til, at de virtuelle møder er kommet for at blive.

Forretningsrejserne synes mere og mere overflødige, da videomøderne i udstrakt grad bliver oplevet som mere effektive og ‘to the point’. Samtidig er det de færreste, der nyder de lange rejser og utallige hotelbesøg langt fra familien og de vante hjemlige omgivelser.

Men øget effektivitet og bedre work-life-balance er ikke det eneste vigtige argument for at erstatte forretningsrejser med videomøder. De virtuelle møder har nemlig også vundet indpas set i lyset af en anden verdensomspændende samfundskrise: klimakrisen.

Det er gået op for mange virksomheder, at de kan reducere deres miljømæssige fodaftryk markant ved at skære i mængden af overflødige forretningsrejser.

Fremadrettet kan man forestille sig, at videomøderne kommer til at indgå som en forankret del af virksomhedernes CSR.

Kan det gøres digitalt? Så gør det digitalt.

   

3: Decentralisering af beslutningsprocesserne giver bedre resultater

Coronakrisen har tvunget mange virksomheder og ledere til at træffe beslutninger i et hidtil uhørt tempo og på grundlag, som før ville blive betragtet som risikable – alt sammen i kampen for at sikre arbejdspladsernes overlevelse.

‘Alle mand på dæk-syndromet’ er så småt ved at blive dæmpet, i takt med at hverdagen har genfundet sig i de danske virksomheder ‘post-corona’. Men der kan være værdi i at se tilbage på den effekt, som den øgede beslutningshastighed bragte med sig i kølvandet.

Uddelegering, decentralisering og kortere vej til handling har gjort virksomhederne lettere på fødderne og skarpere i udførelsen af opgaverne. Og det skaber resultater. Ved at give medarbejdere længere nede i hierarkiet autonomi til at træffe beslutninger mobiliserer du nye, hurtigere og ofte simplere løsninger.

En ny undersøgelse af McKinsey tilskynder virksomhederne til at gøre op med de tradi­tionelle strukturer for at gøre plads til kortere beslutningsgange – opfordringen er klar: Beslutningerne skal i højere grad foretages lokalt, ikke centralt.

Der er nemlig kritiske konkurrencefordele at hente ved at afkorte beslutningsprocessen. Det lærte vi allerede i 2008 under finans­krisen, hvor de virksomheder, som tilpassede sig hurtigst, placerede sig bedst på markedet – og vigtigheden af virksomhedernes omstillingsevne er blevet endnu tydeligere under coronakrisen.

Ved at decentralisere beslutningsprocesserne bliver virksomhederne mere agile, og det er afgørende under en krise. 

 

Men … omstilling kommer ikke uden risiko
Vores oplistning af fordelene er selvfølgelig en grov forenkling; omstilling kommer ikke uden udfordring og risiko. Der er mange ting, du risikerer at miste på distancen. En af de største bekymringer ved virtuelt arbejde er, at medarbejderne mister tilhørsforholdet til virksomheden.

En anden risiko er, at medarbejderne overbebyrder sig selv, fordi dét at arbejde hjemme udvisker overgangen mellem arbejde og fritid. Og det er vigtigt at huske, at hjemmearbejde ikke nødvendigvis er et gode for alle.

Nogle personlighedstyper har et større behov for faste strukturer end andre for at være effektive og lykkes med at løse deres opgaver. Medarbejdere med høje strukturbehov vil derfor formentlig trives bedre med at møde ind på kontoret end at arbejde hjemmefra.

Det optimale er derfor at finde en balance, hvor arbejdspladserne bliver indrettet ud fra, hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte medarbejder. Hjemmearbejdspladser bør derfor være en mulighed og ikke en erstatning for de fysiske kontorlandskaber.

Hvis kontorerne bliver afskaffet, og alle mand bliver sendt hjem for at arbejde, risikerer du også at miste den værdifulde videndeling, der ofte finder sted på de fysiske møder.

Mange ideer udspringer fra de uformelle samtaler ved frokostbordet. Det samme gør virksomhedens sammenhængskraft og sociale lim – tilknytningen til kollegerne, som er en stor del af det at gå på arbejde. Du risikerer at glemme, at kollegerne ikke kun er todimensionelle flade ansigter på en computerskærm.

Det fysiske miljø kan ikke erstattes, men der er god ræson i at supplere det med de digitale muligheder, vi har tilgængelige. Det er en balance, hvor det ene ikke kan stå alene.

 

Lykke Pedersen

Har du brug for sparring?

Coronakrisen har medført omstruktureringer, nye arbejdsformer mv. i mange virksomheder – og det kan være en vanskelig ledelsesopgave at guide medarbejderne sikkert gennem forandringerne. I Basicos Human Capital Services arbejder vi bl.a. med at klæde ledere godt på til forandringsledelse.

Kontakt Director Lykke Pedersen, hvis du vil vide mere.

Tag din faglighed til next level

Få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken. Tilmeld dig vores nyhedsmail, og modtag vores faglige magasin Content.

Tilmeld dig her