Er din finance-funktion klar til efterårets strabadser?

Er din finance-funktion klar til efterårets strabadser?

Af

Corona-pandemien sendte budgetterne i skraldespanden i marts måned, og børsmarkederne har for længst spolet filmen fremad og kigger ind i 2021/22. Den luksus har vi desværre ikke i Finance, for der har vi travlt. Travlt med kvartalsregnskab, likviditetsstyring, scenarie- og budgetplanlægning og finansprojekter samt travlt med at analysere og bearbejde nye datagrundlag for at skabe strategisk og forretningsmæssig værdi.

Hos Basico har vi i de sidste par år afholdt flere arrangementer under temaet: Morgendagens CFO. Hvordan ser CFO-rollen ud fremover, og hvad kendetegner morgendagens CFO? Flere nuværende CFO’er og ’rising stars’ har indtaget gulvet for at give deres bud på, hvad der kommer til at kendetegne morgendagens CFO, og hvilke udfordringer vedkommende skal tackle.

Fællesnævnerne har været, at morgendagens CFO er en katalysator for forandring, har digitalisering og automatisering højt på agendaen og – ikke mindst – tager aktiv del i det strategiske arbejde og dermed også den kontinuerlige værdiskabelse i forretningen. En rolle, vi i denne artikel sætter spot på i lyset af corona-krisen.

Corona-krisen har skabt yderligere fokus på effektive og værdiskabende finance-funktioner

Corona-krisen har stresstestet mange virksomheders forandringsvillighed, herunder evnen til at navigere i nye farvande under betydelige forandringer. Kompasset har peget mod Finance for guidance, indsigt og beslutningskompetence. Hvordan ser salget, indtjeningen og likviditeten ud? Kommer der penge i kassen? Skal betalinger udskydes og debitoropfølgning intensiveres? Har scenarieplanlægning og forecast været pålidelige. Skal der søges lønkompensation? Skal investeringerne sættes i bero? Hvordan kan forretningen tilpasses for at spare omkostninger? osv.

 

Finance kom under betydeligt pres under nedlukningen i marts. Scenarieplanlægning erstattede skrottede budgetter, og der opstod behov for at tilpasse den eksisterende rapportering til at styre den kortsigtede likviditet. Planlagte finansprojekter blev sat i bero for at supportere forretningen med analyser og indsigt til at træffe kritiske beslutninger osv.

Selvom corona-pandemien ikke er overstået, er tiden alligevel inde til at kigge lidt fremad igen. Hvilke projekter og prioriteter har I planlagt for efteråret? Og er prioriteringslisten tilpasset læring og erfaring fra den hektiske corona-periode?

  

 

Det er nok for tidligt at gøre status på corona-krisen, da vi fortsat kigger ind i andet halvår af 2020 med betydelig usikkerhed.

Alligevel vil vi opfordre dig til at stoppe op og se tilbage på din og dit teams foreløbige indsats under krisen, fordi der kan være god læring at hente i en evaluering – hvordan har din finance-funktion tacklet krisen?

  • Var der behov for et dynamisk og operationelt forecasting-værktøj – og fik I etableret det?
  • Havde I styr på den kortsigtede likviditet?
  • Kunne I skabe forretningsmæssig indsigt på nyt datagrundlag? Og dermed faktabaserede input til virksomhedskritiske beslutninger?
  • Kunne I lave en god og effektiv månedsrapportering på distancen?
  • Havde I styr på de kritiske finansprocesser? Var de effektive, agile og veldokumenterede?
  • Var jeres finanssystemer og værktøjer parate til forandringerne?
  • Var der forandringsvillighed i finansteamet og styr på roller og ansvar?

Hvad har du lært af krisen? Og har du været en værdiskabende finance partner, der har leveret forretningsmæssig indsigt til key stakeholders i virksomheden? Er der områder eller aktiviteter, der skal forbedres eller optimeres inden den travle tid i efteråret?

 

2021 banker snart på døren

Efteråret er altid en travl tid i Finance. Der bliver knoklet med strategiarbejde, budgetter, afslutning eller opstart af vigtige finansprojekter og mange andre initiativer, der skal sætte retningen og sikre virksomhedens fortsatte udvikling og succes de kommende år.


Planlægning/budget

Har du overvejet, hvilke erfaringer og indsigter fra corona-krisen der med fordel kan implementeres i 2021-planlægningsprocessen? Måske er det blevet tid til at få designet en mere dynamisk og effektiv budgetproces, der gør virksomheden mere omstillingsparat og agil? Mere scenarieplanlægning? Og langt mindre af den planlægningsproces, som i mange virksomheder tager fokus i 2. halvår.

Indsigt med en god BI-løsning

Har krisen fremskyndet en BI-implementering for at levere bedre forretningsmæssig indsigt – eller tydeliggjorde den, at jeres nuværende løsning ikke er god nok? Hvis det sidste er tilfældet: Hvad er så årsagen til, at jeres nuværende løsning ikke fungerer tilfredsstillende?

Kan udfordringerne med jeres BI-løsning relateres til et masterdata-problem og dermed svigtende datakvalitet? Handler det om manglende forankring i organisationen? Eller måske er det ’bare’ et spørgsmål om at få optimeret design og dashboards?

Det kan lyde banalt, men at få identificeret årsagerne til de problemer og udfordringer, I oplever, er vigtigt for at finde ud af, hvor du skal fokusere dit arbejde – og dermed undgå at bruge værdifulde ressourcer på unødvendige projekter.

Har I working capital på agendaen?

Mange virksomheder har allerede haft fokus på working capital-optimering under corona-krisen – og for mange vil det fortsat være et vigtigt fokusområde i den kommende tid. Med god grund.

En pragmatisk tilgang til working capital-optimering kan frigøre betydelig likviditet, som også kan have en positivt afsmittende effekt på bundlinjen. Det er vores erfaring, at det er muligt at opnå effektive resultater via stærk eksekvering af målrettede initiativer – fremfor et stort omfattende working capital-projekt.

 

Risikoanalyse og compliance i ’New Normal’

I de forgangne måneder har de fleste virksomheder haft et ekstraordinært behov for en handlingsorienteret ledelse, og det har måske været nødvendigt at tilpasse strategi og operationelle planer. En ny hverdag er så småt begyndt at indfinde sig. Medarbejdere er vendt retur, nogle fra hjemsendelse på løntilskud, andre fra interimistiske hjemmearbejdspladser. Kort sagt: Det har været en periode præget af væsentlige forandringer.

Hvordan har jeres processer og kontroller fungeret i denne periode? Har I kunnet opretholde et stærkt kontrolmiljø, og har der været tid til at evaluere nyopståede og eksisterende risici?

  

Basico P/S

Basico er klar til at hjælpe

Efteråret bliver utvivlsomt meget travlt, og travlheden vil fortsætte i 2021. Finance har en gylden mulighed for at drive forandringer, digitalisering, automatisering og samtidig tage aktiv del i både den kort- og langsigtede værdiskabelse af forretningen. Er din finance-funktion klar til udfordringerne? Du er meget velkommen til at række ud, hvis du har brug for sparring eller eksekveringskraft til at levere på opgaverne. Vi er klar til at hjælpe dig.

Tag din faglighed til next level

Få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken. Tilmeld dig vores nyhedsmail, og modtag vores faglige magasin Content.

Tilmeld dig her