Derfor er eksterne ressourcer en nødvendighed i en velfungerende finansfunktion

Derfor er eksterne ressourcer en nødvendighed i en velfungerende finansfunktion

Derfor er eksterne ressourcer en nødvendighed i en velfungerende finansfunktion

Af

Fremtidens arbejdsmarked er karakteriseret ved en stigende brug af eksterne ressourcer. I lande som USA, England og Australien udgør brugen af konsulenter eksempelvis allerede 20% af arbejdsstyrken[1]. Det er der mange grunde til:

  • Vi skifter job på livet løs. Det betyder, at loyaliteten blandt medarbejdere er dalende. Vi motiveres af nye spændende udfordringer og projekter, og lange ansættelser kan sende et signal om stilstand og manglende udvikling.
  • Virksomheder oplever et skiftende, tidsbegrænset og ofte pludseligt behov for tilførsel af kompetencer pga. hastige forandringer, den øgede globalisering, disruption osv. 58% af danske virksomheder har inden for de seneste år udtrykt, at de har oplevet et akut behov for nye kompetencer[2].
  • Mange virksomheders business-modeller er under konstant forandring. For at sikre at Finance er toptunet og på forkant til at møde fremtidens krav, både i markedet og internt, skal der løbende investeres i mere effektive processer. Det er næsten umuligt med begrænsede ressourcer, som udelukkende har fokus på driften.
  • Finance er i disse dage under et voldsomt pres – der skal leveres mere for mindre. At drive Finance i Danmark er op til 27 procentpoint dyrere i forhold til omsætningen[3] – samtidig kræver virksomhedens stakeholdere større involvering fra Finance.
  • Brugen af konsulenter er en fleksibel og omkostningseffektiv vej til specialiseret viden for en hurtigere og målrettet eksekvering og dermed øget værdiskabelse.

Udviklingen er også tydelig herhjemme. Danske virksomheder benytter sig i stadig højere grad af konsulenter og rådgivning i forbindelse med arbejdsopgaver inden for bl.a. finansiering og økonomistyring, revision og bogføring, jura, projektstyring og IT-systemer samt rekruttering.

En undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv slår fast, at hele 72% mener, at bl.a. den teknologiske udvikling øger behovet for rådgivning og konsulentydelser. Derudover mener 73% af topcheferne i Berlingskes Toplederpanel, at konsulenter er en værdifuld investering[4].

Det er statistiske facts, der tydeligt understreger værdien af at bruge konsulenter til driftsopgaver og projekter.

I Basico rådgiver vi ikke kun. Vi hjælper og tager ansvar for den løbende udvikling af Finance og andre supportfunktioner og tilfører erfarne konsulenter med specialiserede kompetencer. Vi bringer den nødvendige ekspertise til bordet og giver et udefra-og-ind-perspektiv, som fører til handling. Vi kan naturligvis også levere konsulenter til kritiske driftsopgaver og projekter og derved sikre, at du ikke mister momentum i forbindelse med en kritisk opsigelse, sygdom eller ’carve in/out’.

 

 

Ved at bruge konsulenter får du tilført ressourcer, som kan levere en høj grad af fleksibilitet og hastighed i eksekvering. Det øger din agilitet over for konjunkturer og konkurrenter i markedet.”


Ønsker du sparring om, hvordan Basicos konsulenter kan løfte udviklingen af din finansfunktion? Så kontakt mig på mbille@basico.dk / 2510 2233.


[1] Australian HR Institute.
[2] Freelance Worldwide.
[3] Trends in Finance – Basico Survey.
[4] Dansk Erhverv.