Tag Klimakravene I Haanden Naar Du Bygger Nyt

Tag klimakravene i hånden, når du bygger nyt!

Læsetid: 8 minutter

FÅ INSPIRATION!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken.
Tilmeld!

Klima og beskyttelse af klimaet er på manges læber. Også i byggebranchen. For fra den 1. januar 2023 stilles der nye krav til byggeriet. Ønsker du at bygge nyt, må du samtidig have omtanke for klimaet og dokumentere, at du lever op til kravene. Men hvad betyder reglerne i praksis? Hvor meget vil byggeprocesserne i virkeligheden ændre sig? Og hvad kan du med fordel have fokus på, når du bygger nyt?

 

Det er et kendt faktum, at bygninger står for en betydelig del af Danmarks samlede CO2-udledning. Produktionen af byggematerialer, byggeprocessen samt den efterfølgende drift af bygningerne udgør op mod 30% af Danmarks CO2-udledning. Svimlende 30-35% af alt affald kommer fra bygge- og anlægsbranchen.

Derfor er der fra politisk side, men også fra branchen selv, stort fokus på at finde veje til at nedbringe byggebranchens klimaaftryk som et led i Danmarks mål om en samlet 70% CO2-reduktion i 2030.

På den baggrund er der fra den 1. januar 2023 indført nye regler i bygningsreglementet. Det betyder, at klimapåvirkningen (her forstået som CO2-udledningen) skal dokumenteres i nybyggeri ved at lave en LCA-vurdering (Life Cycle Assessment) af klimapåvirkningen. Når byggeriet står færdigt, og før det kan tages i brug, skal en LCA-vurdering dokumentere, at byggeriet ikke overskrider en grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter/m2/år.

Vi har samlet fire gode råd, så du på bedste vis kan navigere i de nye regler.

1. Afklar ambitionsniveauet fra begyndelsen

Grænseværdien på 12 kg CO2 og kravet til omfanget af LCA-rapporteringen i bygningsreglementet kan bedst beskrives som en forsigtig introduktion for at vænne branchen til at indtænke klimapåvirkning i byggeriet.

Alligevel er bygherren nødt til fra begyndelsen at få afklaret, om byggeriet skal have et bestemt klimaaftryk, eller om lovkravene bare skal overholdes. En ting er overholdelse af krav, noget andet er et ambitiøst klimamål.

Samtidig skal niveauet for udarbejdelse af løbende vurderinger og rapporteringer afklares. Hvis der ændres i design, konstruktion eller materialevalg undervejs, som der tit gør i byggeri, er det en fordel, hvis det rapporteres undervejs. Ellers kan rapporteringen principielt laves til sidst, men der vil det oftest være for sent at foretage ændringer.

Det ligger dig frit for, hvilken form dokumentationen skal præsenteres i for kommunen. Faktisk er der ingen krav om certificering af den rådgiver, der udarbejder vurderingen. Når LCA-vurderingen fremstår, som om den overholder gældende normer, forventes det ikke, at kommunernes byggesagsbehandlere efterprøver beregningerne. Men det betyder ikke, at gærdet skal hoppes over, hvor det er lavest.

For det kan sagtens tænkes, at banker eller investorer fremover vil se på, om beregningerne i virkeligheden er valide og dokumenterede. Det er derfor godt givet ud, at du beslutter dig for ambitionsniveauet af LCA-rapporteringen helt fra begyndelsen af byggeprocessen.

2. Lav klokkeklare aftaler

Når bygherren har afklaret sine ønsker til bygningens klimaaftryk og LCA-rapporteringen, er det vigtigt at lave klare aftaler om arbejds- og ansvarsfordeling.

Alle parter involveret i byggeriet er nødt til at forventningsafstemme, hvor tit der skal laves beregninger og opfølgninger undervejs. Og hvor detaljerede de skal være.

Typisk bliver den indledende beregning lavet på skitseplan og på baggrund af generiske data. I takt med at byggeriet færdigprojekteres, byttes generiske data ud med mere detaljerede tegninger og gerne med miljøvaredeklarationer (EPD’er) for de valgte produkter.

Klare aftaler danner altså grobund for, at der ikke er tvivl om, hvem der gør hvad hvornår i processen.

3. Tag opfølgningen løbende

Det kan være nemt at glemme klimapåvirkningen, når snakken falder på økonomi og designvalg. Faktum er bare, at der tidligt i processen skal træffes beslutninger om bygningens fremtidige brug, æstetik og en reduceret klimabelastning.

Hvis bygningens klimaaftryk først indtænkes senere, vil det være langt sværere at foretage ændringer undervejs. Og når det kommer til byggeri, vil der højst sandsynligt opstå ændringer i design, materialer eller funktion. Derfor er opfølgning alfa og omega, så klimaaftryk og ændringer ikke modarbejder hinanden.

4. Få styr på LCA-rapporteringen – og vær på forkant

Selvom kravene måske virker forsigtige nu, så vil der komme ændringer i de kommende år.

Byggeri dækker over meget mere end nybyg. Faktisk er det kun få procent af byggeriets aktiviteter, der er nybyggeri. Det vil være naturligt, at både renoveringer og incitamenter til konvertering bliver inddraget i reglerne. Fokus på bl.a. genanvendelige materialer vil også blive øget, i takt med at der kommer et bedre datagrundlag.

Ligegyldigt om det er markedet eller lovgivningen, der kommer til at diktere ændringerne, vil de komme. De fleste store investorer, herunder pensionskasser, har allerede – eller vil få – fokus på bygningernes bæredygtighed, når der skal vælges mellem investeringsaktiver. Selvom bæredygtighed kan være mange ting, så er en lav LCA-score en nem måde at vurdere og sammenligne klimaaftryk på.

Dem, som allerede nu sørger for at indtænke klimapåvirkning i hele processen, tilfører ganske enkelt værdi til deres bygninger.

Får du styr på LCA-rapporteringen allerede nu, vil du være på forkant og forberedt på de fremtidige krav.

Har du brug for sparring?

Har du brug for hjælp til, hvordan du tager hånd om byggeriets klimakrav og forbereder dig på fremtidige krav?

Så ræk ud til Senior Partner Lisbeth Bau-Madsen i Legal Services.