insights article

Sanktioner – står din virksomhed for skud?

Få inspiration
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken.
Del artikel
Trine Damsgaard Vissing
Partner
Ole Saattrup Johansson
Senior Manager

Med krigen buldrende i Ukraine er der kommet fokus på sanktioner for danske virksomheder, som opererer eller handler på tværs af landegrænser. Men hvordan påvirker sanktionerne så din virksomhed, hvis du laver forretning uden for Danmarks grænser? Et spørgsmål, som det er vigtigt at have styr på, og som vi forsøger at give dig svar på i blogindlægget her.

Del artikel

Alle virksomheder, som laver forretning på tværs af landegrænser, kan rammes af sanktioner og skal derfor agere i overensstemmelse med alle relevante sanktioner. Foruden virksomheden selv gælder det også virksomhedens kontrollerede datterselskaber, medarbejdere, rådgivere samt virksomhedens forretningsforbindelser.

Det betyder altså, at hvis du laver forretning på tværs af landegrænser, skal du have godt styr på, hvorvidt din forretning kan blive ramt af sanktioner på den ene eller den anden måde, og derfor sætte processer op, der hjælper dig med at overholde sanktionerne.

Konsekvenserne ved ikke at have styr på sanktioner kan nemlig være både uoverskuelige og omkostningsfulde for din pengepung såvel som dit omdømme.

Hvorfor og hvordan bruges sanktionerne?

Sanktioner bruges som oftest for at lægge økonomisk pres på en eller flere nationer, som ikke agerer som de ’bør’ ifølge de sanktionerende lande.

Et eksempel på en nylig iværksættelse af sanktioner er i forbindelse med Ruslands angreb på Ukraine. Her er der iværksat adskillige sanktioner af både EU, US og UK rettet mod Rusland, dens ledende støtter og dens økonomi i håb om, at sanktionerne vil presse Rusland økonomisk, så dets ledere vil stoppe krigen.

Rent konkret betyder det, at du som EU-borger i øjeblikket ikke må købe eller sælge russisk kaviar, og at virksomheder registreret i EU ikke må sælge store og tunge lastbiler med over 9 tons på bagakslen til Rusland.

Et andet eksempel er, at EU, UK og US (og tidligere FN) har iværksat sanktioner mod Iran for at lægge økonomisk pres på landet, så det ikke fortsætter med at udvikle atomvåben.

Sanktionslovgivningen er lidt forskellig afhængig af, hvilket land du kommer fra, hvilke(t) land(e) din virksomhed opererer i, og hvordan den opererer.

I EU er lovgivningen meget klar for danske virksomheder og deres datterselskaber i resten af EU. EU’s gældende sanktioner er baseret på EU-forordninger, som er direkte retsakter og derfor er gældende lovgivning for alle EU-borgere og selskaber, dvs. alle danskere, danske selskaber og al forretning, de udøver i Danmark og inden for EU.

Ønsker din virksomhed at handle i US dollars, at have samhandel med amerikanske selskaber og/eller den amerikanske stat, eller har din virksomhedsgruppe selv et amerikansk registreret selskab? Så skal du efterleve de sanktioner, som den amerikanske stat har lovgivet om.

Har din virksomhed et ønske om at have samhandel med selskaber registreret i UK (England, Skotland og Wales), med de britiske myndigheder, eller har din virksomhedsgruppe selv et selskab registreret i UK? Så skal du efterleve de sanktioner, som de britiske myndigheder har lovgivet om.

Sidst – men ikke mindst – er det FN’s Sikkerhedsråd, der udsteder FN-sanktioner, og disse er først gældende, når og hvis den danske stat bekræfter dem, hvilket den ofte gør.

Hvor og hvem forsøger sanktionerne at ramme?

Vi har allerede været inde på, at sanktioner anvendes af nationer for at stoppe en given adfærd, der anses for uønsket.

Herunder oplister vi nogle af de områder, sanktioner kan ramme. De kan fx ramme:

  • Et lands forskellige sektorer, såsom banker og andre finansielle institutioner
  • Et lands statsejede virksomheder, regeringsmedlemmer, regeringens ledende støtter eller andre ledende personer (fx oligarker i Rusland), ledende militærfolk og eventuelle familiemedlemmer til sådanne sanktionerede personer
  • Import og eksport af produkter til og fra det sanktionerede land, såsom køb og salg af russisk olie og kaviar som tidligere nævnt.

Konkrete eksempler på sanktioner mod personer kan være:

Indrejseforbud, fastfrysning af deres aktiver i udlandet samt fjernelse af muligheden for at gøre forretning i relevante lande.

Desuden må en sanktioneret person ikke være en ledende medarbejder eller kontrollerende ejer i et udenlandsk selskab. Det vil kunne fremtvinge et eventuelt salg, da selskabet ellers ikke vil kunne operere uden ejer og ledelse.

Konkrete eksempler på sanktioner mod landets virksomheder eller banker kan være:

Fastfrysning af virksomhedernes aktiver samt forhindring af virksomhederne i at operere uden for deres lands grænser, af sanktionerede banker i at operere internationalt og af sanktionerede virksomheder eller den sanktionerede stat i at få adgang til udenlandsk valuta.

Konkrete eksempler på sanktioner mod import og eksport af produkter kan være:

Produkter, som kan bruges direkte eller indirekte til krigsførelse (fx store lastbiler), produkter og teknologi, der kan bruges direkte eller indirekte til produktion af fx atomvåben, eller produkter, der kan generere indtægter for det sanktionerede land såsom salg af olie og gas.

Har du brug for sparring?
Laver du forretning på tværs af landegrænser? Og har du brug for hjælp til at få godt styr på, hvorvidt din forretning kan blive ramt af sanktioner på den ene eller den anden måde?
Så ræk ud til Ole Saattrup Johansson, Senior Manager i vores Legal Services for en uformel snak.
Denne artikel er skrevet af
adv-image
Trine Damsgaard Vissing
Partner
adv-image
Ole Saattrup Johansson
Senior Manager
Basico nyhedsbrev Få vores faglige magasin Content

I Content finder du masser af inspiration til supportfunktionerne i form af faglige artikler og tankevækkende interviews.