insights article

Legal Tech: Nu er værktøjerne her

Få inspiration
Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken.
Del artikel
Trine Damsgaard Vissing
Partner
Michael Ro Mejer
Manager

Der har været talt om legal tech længe. Men diskussionerne har været præget af buzzwords, og den overordnede diskurs har gået på, at teknologien var lige rundt om hjørnet … indtil nu. For pludselig er det gået stærkt. Der er kommet en række specialiserede legal tech-værktøjer på markedet, som har potentiale til at skabe stor værdi i legal-funktionerne. I dette blogindlæg præsenterer vi dig for værktøjet Rightly, der kan hjælpe dig med at få overblik og automatisere dine processer ift. IP-rettigheder.

Del artikel

Ambitionerne er høje i de fleste legalfunktioner. Vi ønsker at leverer til UG og samtidig at skabe værdi for forretningen som proaktive business partnere.

Men tid er ofte en mangelvare, og i en travl hverdag med mange opgaver og benhård prioritering risikerer vi, at vi aldrig når til at skabe den værdi, vi ønsker for forretningen, fordi tiden går med at løse en lang række – omend vigtige – så manuelle opgaver.

Derfor er der også god ræson i at hilse legal tech-værktøjerne velkommen. Noget af det vigtigste, vi kan bruge dem til, er nemlig at få frigjort tid, at få løst opgaver systematisk og korrekt samt at få skabt overblik.

Indtil nu har ambitionen med mange af legal tech-værktøjerne været, at de skulle være ’one to rule them all’-systemer, der skulle kunne det hele på den halve tid; kunstig Intelligens skulle automatisere alt i hele processen på alle områder. 

Men der er vi slet ikke endnu.

I stedet har det vist sig, at det giver rigtig god mening at identificere og anvende systemer, som er meget specifikt målrettet til den enkelte opgave – fx IP, kontraktstyring, GDPR mv. – altså nicheværktøjer. Et af dem er IP-værktøjet Rightly, der både er nemt at bruge og har et stort værdiskabende potentiale.

”... det giver rigtig god mening at identificere og anvende systemer, som er meget specifikt målrettet til den enkelte opgave – fx IP, kontraktstyring, GDPR mv. – altså nicheværktøjer.”

Mød IP-værktøjet Rightly

Rightly er en cloudbaseret web-app, der er lykkedes med at automatisere hele livscyklussen med IP-rettigheder på en meget overskuelig samarbejdsplatform.

Værktøjet giver dig via et digitalt verdenskort et fuldt overblik over din virksomheds IP-rettigheder på globalt plan i ’real time’, så du ved, hvor du er sikret, og hvor du skal sætte ind. Dette overblik er utroligt værdifuldt, da du ved, hvilke rettigheder du betaler for i hvilke lande – og på den måde kan du sikre, at du kun betaler for at beskytte dine IP-rettigheder i lande, der fortsat er interessante for din virksomhed. Derudover kan du nemt spotte, hvis du ikke er tilstrækkeligt beskyttet i et land.

Platformen giver desuden mulighed for let at håndtere oprettelse, fornyelse, forsvar og sletning af rettigheder uden et dybdegående kendskab til lovgivningen. I forbindelse med registrering af varemærker mv. kan platformen desuden automatisere udsendelse af rykkere til de forskellige nødvendige instanser for at minimere unødvendig ventetid i processen.

Særligt for brands, der sælger deres varer via webshop, kan platformen hjælpe med at bekæmpe og nedtage falske hjemmesider automatisk. Rightly kan nemlig hjælpe med at identificere trusler mod din virksomheds IP-rettigheder ved at scanne online platforme, overvåge sociale medier og udføre automatiske søgninger efter falske webshops.

Derudover kan du via Rightly hurtigt give ledelsen og andre stakeholders et overblik over omkostningerne forbundet med IP-rettighederne og over den geografiske placering af rettighederne. 

Lær Rightly bedre at kende i podcasten Technically Legal

Lyt med her, hvor Jeppe Hudtloff Viinberg fra Rightly og Michael Ro Mejer fra Basico gæster studiet i den amerikanske legal tech-podcast Technically Legal for at fortælle om Rightly. I podcasten fortæller de om, hvordan du kan anvende automatisering og IP management-software til at maksimere ROI.

Hvilken løsning er den rigtige for din virksomhed?

Fælles for de legal tech-værktøjer, der er kommet på markedet de seneste år, er, at de øger muligheden for at få succes i rollen som legal business partner. Værktøjerne minimerer tidsforbruget på en række repetitive processer, som de klarer effektivt, systematisk og fejlfrit – og de hjælper dig med at få overblik, så du ved, hvor du skal fokusere dine kræfter.

”Men hvilken løsning skal du gå med? Det korte – og lidt irriterende – svar er: It depends …”


På den måde får du og dine kolleger frigjort værdifuld tid, som I i stedet kan bruge på at håndtere mere komplekse opgaver og på at yde værdifuld sparring til forretningen.

Men hvilken løsning skal du gå med? Det korte – og lidt irriterende – svar er: It depends … for værktøjerne har hver deres styrker og fordele, og de er udviklet til at håndtere specifikke opgaver. Og det rigtige værktøj er dét, der passer bedst til din virksomheds aktuelle behov.

Vi kommer løbende til at præsentere dig for forskellige interessante legal tech-værktøjer i vores nyhedsmail og vores magasin Content – så stay tuned!

Har du brug for sparring?
Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at automatisere nogle af de repetitive manuelle processer i Legal for at få frigjort tid til at agere business partnere for forretningen.
I Basico har vi mange års erfaring med at bygge bro mellem IT og supportfunktionerne, og vi kan både hjælpe med valg, implementering og drift af legal tech-løsninger i forbindelse med projekter og interimsopgaver. Du er meget velkommen til at række ud, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan gøre for din virksomhed.
Denne artikel er skrevet af
adv-image
Trine Damsgaard Vissing
Partner
adv-image
Michael Ro Mejer
Manager
Få vores faglige magasin Content

I Content finder du masser af inspiration til supportfunktionerne i form af faglige artikler og tankevækkende interviews.