Sammen skaber vi overblik og finder besparelser på IT-omkostningerne

Basico sætter FinOps på agendaen og indgår partnerskab med KOSTNER

Basico sætter FinOps på agendaen og indgår partnerskab med KOSTNER

Store danske virksomheder bruger hundredvis af millioner på IT, og det er vanskeligt at få overblik over, hvad der driver omkostningerne – og hvordan de kan bringes ned. Basico har indgået partnerskab med virksomheden KOSTNER, der har udviklet en applikation til at analysere virksomheders IT-omkostninger. Applikationen laver millioner af simuleringer på forskellige muligheder for at optimere omkostninger til servere, databaser m.v.

 

Omkostningerne til IT er under forandring. For mange virksomheder vil IT-omkostningerne udgøre en væsentlig større andel af den samlede omkostningsbase end tidligere – og de vil samtidig udgøres af en lang række mindre indkøbsbeslutninger.

Finans er derfor ofte ikke en del af beslutningsprocessen, da de forskellige IT-løsninger kan blive købt decentralt og hurtigt på et kreditkort. Det kan medføre frustration for CFO’en, der mangler indsigt i, hvad der driver omkostningerne, og hvad man kan gøre ved dem.

IT og teknologi er alle steder i virksomheden. Det gør det komplekst. Det er ikke kun IT-funktionerne, der driver omkostningerne – det er alle i virksomheden. Og med en eksplosion i antallet af services, som ”bare” kan købes i skyen, er den økonomiske styring blevet langt vanskeligere.

Op mod 35% af cloud-omkostningerne bliver spildt

Cloud virker nemt og er nemt. Måske også for nemt: Betal for, hvad du bruger. Men hvem bestemmer? Hvad er trade-off? Hvad er alternativerne? Behøver vi det? Kan vi konsolidere indkøb? Osv.

Analysefirmaet Gartner estimerer, at globale koncerner spilder op mod 35% af deres totale omkostninger til Cloud, og at den primære årsag er at finde i indkøbet af infrastruktur.

 

Behovet for at komme i kontrol med omkostningerne til IT-infrastrukturen har fået betegnelsen FinOps, og FinOps Foundation benytter nedenstående beskrivelse af begrebet:

“FinOps is the operating model for the cloud. FinOps enables a shift — a combination of systems, best practices and culture — to increase an organization’s ability to understand cloud costs and make tradeoffs. In the same way that DevOps revolutionized development by breaking down silos and increasing agility, FinOps increases the business value of cloud by bringing together technology, business and finance professionals with a new set of processes”, FinOps.org


Der er behov for cost controlling af IT

Der er så mange gode ting ved ’at gå i skyen’. Men den økonomiske kontrol er under forandring. Der er behov for politikker, procedurer, teknologier, medarbejdere og en kultur, der kan hjælpe virksomheden med at være i kontrol med sine omkostninger til IT-infrastrukturen – baseret på objektive oplysninger om priser, forbrug og behov.

Basico har derfor investeret i opbygning af kompetencer inden for FinOps og IT-cost controlling. I den forbindelse har vi indgået et strategisk partnerskab med virksomheden KOSTNER, der laver analyser og optimering af IT-omkostninger.

Millioner af simuleringer af optimeringsmulighederne

KOSTNER har udviklet en applikation, som ved at anvende data fra virksomhedens samlede infrastruktur laver millioner af simuleringer på forskellige muligheder for at optimere servere, databaser m.v.

Din virksomhed får konkrete anbefalinger, som nemt kan implementeres, og beslutningsgrundlaget er baseret på indsigt om den enkelte service.

For en CIO/CFO giver det en unik mulighed for at få et overblik over samtlige omkostninger til IT-infrastruktur og mulige forbedringer – og et svært emne bliver gjort let tilgængeligt for Finance.


Mere IT for pengene

KOSTNER’s analyser giver Finance og IT mulighed for at mødes om et fælles mål: Mere IT for pengene eller mindre omkostninger til samme eller bedre IT.

Basico faciliterer den samlede øvelse for virksomheden. Vi tager den færdige analyse fra PowerPoint til implementering ved at sætte de mulige tiltag i en kontekst og ved brug af IT-controlling samt ved at sætte FinOps på agendaen hos virksomheder.

Hvorfor startede FinOps Foundation?

“DevOps in Cloud has broken traditional procurement. Procurement has outsourced their job to engineers. Engineers now spend company money at will and make financial decisions on cloud providers like AWS, GCP and Azure at rapid speed”, FinOps.org

   

Lyder det interessant?

Vil du vide mere om, hvordan du får konkrete forslag til besparelser på din IT-infrastruktur og et bedre overblik? Så er du meget velkommen til at kontakte Thomas Malmros for en uforpligtende snak.

Du kan fange ham på tmalmros@basico.dk eller 22 20 53 27.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe til din nuværende kontakt hos Basico.

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her