5 myter om kontraktstyring

5 myter om kontraktstyring

5 myter om kontraktstyring

Af

Det er ingen hemmelighed, at det kan være lidt af en opgave at finde rundt i en virksomheds mange kontrakter, hvor der både skal tages stilling til nye og eksisterende aftaler løbende.

Ineffektiv kontraktstyring er forbundet med væsentlige risici. Risici som du sagtens kan reducere ved at systematisere og automatisere kontraktens livscyklus på tværs af forretningen.    

Men kontraktstyring er også omfattet af mange myter – f.eks. at implementering er tung og ressourcekrævende. Det er blandt andet en af de myter, vi afliver i artiklen ”5 myter om kontraktstyring”, som du kan læse her.

Myte 1: Implementeringen er tung og ressourcekrævende

Tidligere var virksomheder nødsaget til at udvikle egne kontraktstyringssystemer, som resulterede i, at implementeringen blev et stort og dyrt projekt. Men i dag har nye generiske systemer og cloud-løsninger gjort det markant nemmere at opsætte, implementere og drifte kontraktstyringssystemer – og til en brøkdel af prisen.

Myte 2: Fokus skal være på juraen

Virksomheder anvender mange kræfter på at forhandle og udforme kontrakter, og færre kræfter på selve styringen af indhold og opfølgning. Når kontrakten er indgået, bør juraen udgøre en mindre del. Fokus bør i stedet være på at følge op på forpligtelserne og leverancerne i kontrakten. Sådan opnår din virksomhed størst profit af det indledende arbejde, som i modsatte tilfælde ellers vil være spildt.

Myte 3: Kontraktstyring er arbejde for arbejdets skyld

Kontraktstyring bliver ofte anset for at være bureaukratisk topstyring og uden egentligt værdi. Med en velimplementeret strategi for kontraktstyring vil du hurtigt opdage, at der bliver frigjort væsentlige ressourcer og effektivt løst andre opgaver, herunder fx rapportering og compliance. Derudover er kontraktstyring et oplagt værktøj til forbedret risikostyring.

Myte 4: Kontraktstyring er udelukkende for legal

Kontraktstyring er ikke kun relevant for legal. God kontraktstyring vil i høj grad involvere andre dele af forretningen - særligt med fordelingen af ansvaret for de leverancer, der er i kontrakten. Herudover er det afgørende at følge op på de erfaringer, din virksomhed gør jer i løbet af kontraktens levetid, så indholdet af fremtidige kontrakter bliver optimeret og tilpasset den enkelte afdeling til gavn for hele virksomheden. Derfor er kontraktstyring et godt bindeled, der bringer legal og øvrige afdelinger tættere sammen.

Myte 5: Det er for sent at komme i gang

Det er aldrig for sent at komme i gang. Selvom kontraktstyring er blevet udskudt til fordel for andre projekter, og overblikket over omfanget af samlede kontrakter mere eller mindre er gået tabt, er det altid muligt at indhente det forsømte.

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her