2020 – hvad bringer det kommende år i Finance?

2020 – hvad bringer det kommende år i Finance?

Vi nærmer os afslutningen af 2019, og de fleste er godt i gang med forberedelserne til 2020. I forbindelse med et Basico-event har vi sendt en kort survey ud til ca. 100 deltagere, hvor vi har spurgt, hvad der kommer til at være i fokus det kommende år – og hvad forventningerne er til det ’økonomiske klima’. Og vi kan afsløre, at 2020 bliver et år, hvor mange har fokus på at styrke Finance gennem proceseffektiviseringer, forbedret datastruktur og bedre rapportering.


Vi har haft det længste økonomiske opsving i nyere tid, men det betyder også, at et uvelkomment, men naturligt spørgsmål melder sig på banen: Kan de gode tider fortsætte?

Det mener respondenterne i vores survey, at de kan – foreløbig i hvert fald.

Recessionsfrygten er udskudt, og de fleste af jer mener, at 2020 bliver endnu et godt år for økonomien.

29% af respondenterne i vores survey har et positivt outlook for den globale økonomi i 2020, og 57% mener, at økonomien vil være uændret.

Men recessionsfrygten ligger alligevel og bobler forude.

 

Intet slår god forberedelse

Brexit, handelskrigen mellem USA og Kina samt truende recessioner i vores nabolande har pustet til frygten for, at en ny recession også kan være på vej i Danmark. Måske er disse elementer medårsag til, at 14% af respondenterne i vores survey har et negativt outlook for den globale økonomi i 2020.

Hvordan økonomien udvikler sig i 2020, kan kun tiden vise. Men det er nu – mens det går godt – at der er overskud til at forberede sig. Og der er ingen tvivl om, at de, der har deres beredskab på plads, kommer mere skånsomt gennem en krise.

Vi vil allerede nu løfte sløret for, at vi arbejder på en guide til, hvordan du som CFO forbereder dig på ’downturn’. Det kan du læse meget mere om i det nummer af Content, der udkommer først i 2020.

Indtil da kan denne artikel muligvis være interessant:

 

Modtager du ikke Content? 

 

Fokus på bedre processer, datastruktur og rapportering i 2020

Da vi sendte vores survey ud, spurgte vi også, hvad der optager jer i det kommende år.

Effektive processer er fundamentet for en velfungerende forretning – og ofte er der plads til forbedringer. 69% af respondenterne i vores survey har fokus på proceseffektiviseringer i 2020.

 

I det kommende nummer af Content løfter vi også sløret for et spændende nyt værktøj, der både kan hjælpe dig med at få overblik over din virksomheds processer og med at optimere dem.

Alt godt kommer til den, der kan vente. Men indtil det nye nummer af Content lander, kan det være, at du kan have glæde af disse artikler:

Data – og overblik over data – sætter dig i stand til at træffe oplyste og velfunderede beslutninger, og en god datastruktur bliver stadig vigtigere for din virksomhed. Det afspejler sig i vores survey, hvor 60% tilkendegiver, at forbedring af datastrukturen er et vigtigt fokusområde i 2020.

 

I den forbindelse håber vi, at disse artikler kan være til inspiration:

Mange virksomheder oplever et stigende behov for indsigt i forretningens drivende processer og resultater. Derfor er værdiskabende rapportering et vigtigt fokusområde, og 52% af respondenterne i vores survey har fokus på at udvikle ledelsesrapportering/analyser i 2020.


Hvis du er en af dem, der har udvikling af rapportering/analyser som fokus i 2020, kan disse artikler være interessante for dig:

Effektive systemer er en forudsætning for, at din virksomhed fungerer optimalt. Nye systemløsninger er et fokusområde for 43% af respondenterne i vores survey.


Hvis du er blandt dem, der har fokus på nye systemløsninger i det kommende år, kan du have glæde af disse artikler:

De rette kompetencer og den rette organisering er afgørende for din virksomheds performance. 33% af respondenterne i vores survey har fokus på organisering og kompetenceudvikling i 2020.


Hvis du er blandt dem, kan det være, at du vil finde disse artikler interessante:

At budgettere og forecaste kan mildest talt være vanskeligt i et marked, der er i konstant forandring. 31% af respondenterne i vores survey har fokus på planlægningsprocessen (budget/forecast) i 2020.


Hvis du har fokus på planlægningsprocessen i det kommende år, kan disse artikler være til inspiration:

Endelig er der 19% af respondenterne i vores survey, der har fokus på udvikling og/eller forankring af politikker og procedurer i 2020.


Hvis politikker og procedurer er et vigtigt fokusområde for dig i 2020, kan disse artikler være værd at kaste et nærmere blik på:

 

Ingen kender morgendagen

Vi kan analysere de tendenser, vi ser i tiden – og basere vores prognoser og planer for 2020 på analyserne. Men ingen ved reelt, hvad morgendagen bringer.

Vi lever i en tid, hvor det eneste, der er konstant, er forandringerne – og den teknologiske udvikling har accelereret hastigheden af dem.

Det kan gøre det vanskeligt at planlægge aktiviteterne for det kommende år. Og måske er der behov for en mere dynamisk og agil planlægning, der giver dig mulighed for at omstille dig hurtigt efter omstændighederne.

I denne artikel kan du læse om, hvordan Milestone Systems har implementeret dynamisk performance management, hvilket bl.a. har resulteret i større ro i organisationen og klare konkurrencemæssige fordele.

Tag din faglighed til next level

Få et fagligt indspark med substans direkte i indbakken. Tilmeld dig vores nyhedsmail, og modtag vores faglige magasin Content.

TIlmeld dig her