Sådan får du automatiseringen forankret i supportfunktionerne

Sådan får du automatiseringen forankret i supportfunktionerne

Sådan får du automatiseringen forankret i supportfunktionerne

Af

Der er en tendens i markedet til at forankre automatisering og automatiseringsværktøjer i den interne IT-organisation. Det er der naturligvis flere årsager til:

  • Ledelsen synes, det ligner et IT-projekt (hvilket det også gør på overfladen), og beder derfor IT om at iværksætte et initiativ.
  • IT-organisationen har en bred snitflade ift. IT-løsninger og kender derfor hurtigere og bedre til produkterne og mulighederne end andre i organisationen.
  • Det er trods alt et stykke software, der skal installeres.

Ikke desto mindre er det værd at overveje, om det er den tilgang, der giver mest værdi i det lange løb. Hvor IT-organisationen formentlig, når den har tid, kan producere Robotics-eksperter hurtigere end andre dele af forretningen, er det dog ikke sikkert, at det, der udelukkende er brug for, er Robotics-eksperter.

Lad os lige hurtigt gennemgå, hvad et godt automatiseringsforløb kræver.

  1. For det første skal du kende de processer, der er tungest i forhold til manuelt, repetitivt arbejde.
  2. Dernæst skal du kende risiciene ved at automatisere opgaven – eller ved ikke at automatisere opgaven.
  3. Efterfølgende skal du have kompetencerne til at sætte robotterne op, så de fungerer i det miljø, hvor automatiseringen finder sted.
  4. Endelig skal du have tid til robotten; tid til at rette i regler og til at arbejde med dens output og fifle med dens input.

IT-organisationen vinder kun stort på det tredje punkt. På stort set alle andre parametre vil den instans, der i dag driver processen, være bedst til selv at betjene, designe og supportere automatiseringen.

For lad os være helt ærlige; automatisering mellem systemer og arkitektur, der kræver detaljerede regler og undtagelseshåndtering, skal rettes til jævnligt. Det betyder dog langt fra, at de løbende tilretninger fjerner fortjenesten ved automatiseringen. Men det betyder, at der er behov for folk tæt på processen, som både har tid og evner til at håndtere hurtige smårettelser.

Så hvis vi nu antager, at IT skal drive processen, så er det et krav, at de skal forøge deres kendskab til processerne betragteligt samt levere hurtig onsite respons på opståede udfordringer. Det er to opgaver, jeg endnu har til gode at møde en IT-afdeling, der har tid og ressourcer til at håndtere – uanset intention og vilje.

I stedet vil investeringen være bedre tjent hjem ved at uddanne slutbrugerne i et automatiseringsprodukt, der er nemt og hurtigt at gå til. Alle ønsker medarbejdere, der både kan optimere og automatisere, og som samtidig kender forretningen solidt nok til at komme i mål hurtigt og effektivt dér, hvor det virkelig brænder på. Derfor: Gør dig selv, dine medarbejdere og dine processer en tjeneste ved at forankre automatisering og optimering så tæt på produktionen og med så brugervenlige værktøjer som muligt.


Vil du vide mere?
Få mere inspiration i artiklen ”De bedste softwarerobotter er dem, du selv kan bruge og vedligeholde”.


Kontorrobotter skaber muligheder
Vil du høre mere om dine muligheder med kontorrobotter? Så kan du læse mere her.

Kontorrobotter er fremtiden

Vil du se, hvordan kontorrobotter i fremtiden vil revolutionere supportfunktionerne? Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få 5 videoeksempler på, hvorfor robotter er fremtiden, og hvordan de kan gøre dig mere effektiv og understøtte dig i dit arbejde.

Tilmeld dig her