Karriere i Finance IT Services

Karriere i Finance IT Services

Af

Vi arbejder med de største virksomheder i Danmark

Som Robotics Consultant i Finance IT Services er jeg heldig at sidde i et ungt, dynamisk team. Der er god stemning og masser af humor, og vi er klart det mest højlydte team i Basico! Men det er også det, der gør det fedt at gå på arbejde. Alle mine kollegaer har meget forskellig baggrund – både akademisk og erfaringsmæssigt – og besidder derfor også vidt forskellige kompetencer. Det giver et godt samarbejde med rig mulighed for sparring og input.

I FITS (Finance IT Services) er der masser af spændende opgaver. Robotics er et område i høj vækst, og alle virksomheder vil være med på bølgen. Det gør også, at vi har rigtig mange forskellige projekter på samme tid, og ingen dage er ens.

Jeg har fået en unik mulighed for at være med på sidelinjen hos nogle af Danmarks største virksomheder, hvor jeg er med til at starte deres Robotics-rejse op fra starten. Mit team og jeg er med til at udbrede en teknologi, som er en enorm gamechanger, og som kommer til at have en kæmpe indflydelse på organisationer. Bl.a. holder vi mange kurser, hvor vi certificerer vores kunder i automatiseringsværktøjer. Det giver en helt unik mulighed for at lære ikke mindst vores kunder – men også deres forretning – at kende. Og vi får selv lov til at være med til at vælge de projekter og virksomheder, vi gerne vil arbejde med.

Udgangspunktet er oftest Finance. Men mulighederne for at arbejde og rådgive på tværs af flere forretningsområder hos vore kunder, er super cool. Det giver en utrolig god fornemmelse af kunden og den potentielle levering.

 

Muligheden for hurtigt at stå på egne ben og være lead på egne kunder og projekter

Vi er en ny serviceline i en ellers traditionel konsulentforretning. Der findes ingen manual, så vi opbygger vores forretning, mens toget kører med 200 km/t. Det kræver en meget høj grad af omskiftelighed, fordi vi hele tiden ændrer retning, men samtidig er du også med til konstant at forme den retning, vi tager. Det er superfedt!

Vi er et team i høj vækst, og der er mange opgaver, men det er kun fedt, da jeg lige er kommet fra studiet og også ønsker en stejl læringskurve, så derfor arbejder jeg også derefter. Heldigvis er der en fin balance mellem arbejde og privatliv, og du er selv i kontrol.

Som ung konsulent kommer jeg bl.a. med en masse ny teoretisk viden og perspektiver fra studiet. Det får mig til ofte at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan vi i praksis gør tingene i vores forretning, og hvilke metoder vi bruger. Disse spørgsmål giver anledning til dialog og debatter, som man muligvis ellers ikke ville have haft. Så der bliver lyttet til alle i teamet. Jeg går ofte direkte til min chef Jacob, som til daglig sidder sammen med teamet, for at søge sparring til, hvordan jeg skal gribe en opgave an. Og sådan er det alle steder i Basico. Du kan søge sparring og hjælp fra alle – også partnerne.

 

Du er aldrig alene

Vores team besidder så mange forskellige kompetencer og erfaringer, at der er supergode muligheder for sparring og feedback på projekter og leverancer, og alle i teamet er generelt gode til at involvere sig på kryds og tværs. Jeg fornemmer i hvert fald ofte, at vi samles om problemstillinger og hjælper hinanden i mål. Det er ret fedt. Og jeg oplever en meget høj villighed til at samarbejde på tværs fra de andre servicelines i Basico. Det gør, at vi sikrer den gode og professionelle leverance – hver gang.

Så til trods for travlhed virker det altid, som om der er hjælp at hente hos kollegaerne. Du er aldrig alene.

 

Man tager ansvar for sine aftalte leverancer, men der skal også være plads til at udfordre

Jeg kan tydeligt mærke, at der er høje forventninger til vores brand og konsulenter i Basico. Der er en ekstrem stor tillid fra kunderne til, at vi leverer, hvad vi lover. Og det er superfedt og motiverer mig til at hjælpe kunderne på den bedst mulige måde.

Man tager ansvar for sine aftalte leverancer, men der skal også være plads til at udfordre såvel sine kollegaer som kunderne. Vi møder konstant nye udfordringer og bliver klogere. Hvis vi ikke er fleksible og forandringsvillige i vores Robotics-projekter, så bliver vi aldrig en succes og kan heller ikke hjælpe vores kunder med at blive en succes. Og det er jo det, der driver os!

Rasmus Fryd Jensen

Consultant, Finance IT Services

Ansat siden: Oktober 2017

Uddannelse: cand.merc.IT fra Aarhus Universitet

 

Læs med i næste uge, hvor en af vores kollegaer fortæller om hverdagen i Basico. 

Se vores ledige stillinger her og læs mere om en karriere i Basico her.

Vær på forkant med udviklingen
Kom på robotics-kursus


DE BEDSTE KONTORROBOTTER ER DEM, DU SELV KAN BRUGE

Tilmeld dig nu