CFO-PORTRÆT

GRY COLLIGNON

GRY COLLIGNON

Af

I de fire år, CFO Gry Collignon har stået i spidsen for Finans hos Verisure Danmark, har for­retningen været på en impone­rende vækstrejse, hvor antallet af kunder er mere end fordoblet, og hvor både omsætningen og antallet af medarbejdere er steget markant.

”Vores vækstrejse har vist os, hvor vigtigt det er, at finansorga­nisationen forstår forretningen, er i stand til at se sammenhæn­ge på tværs og er med til at understøtte og drive udviklingen. Det er vores ansvar, at vi træffer alle vores beslutninger på fakta og ikke mavefornemmelser,” siger Gry.

”Finans skaber først virkelig værdi, når vi er en sparringspart­ner, der er i stand til at udfordre, tænke ud af boksen og samtidig er i stand til at udvise stærke analytiske og kommunikative evner,” fortsætter hun.

Vi er på forkant

Det er en grundlæggende ledel­sesfilosofi hos Gry Collignon, at det skal være sjovt og motiveren­de at gå på arbejde. Det skaber resultater og giver medarbej­dere, der har lyst til at gøre en ekstra indsats.

De vigtigste redskaber, jeg arbejder med, er mine medarbej­dere. At have det rette team med den rette indstilling og det rette miljø er altafgørende for at blive en succes. Det faglige kan læres, de menneskelige egenskaber er det, der betyder noget for mig”, siger Gry.

”At kunne tiltrække, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere stiller også store krav som leder. Og for mig er det at kunne være en leder, der udviser motiverende, inkluderende og autentisk ledelse, en kritisk faktor. Uden mit team er jeg ingenting”, siger Gry eftertænksomt.

”Vi har i dag bevidst stillet os i en position som en aktiv del af forretningen, og vi har været i stand til at skabe tillid både til vores generelle faglighed, til tallene samt, nok endnu vigtigere, skabt personlig tillid. Det har gjort, at organisationen ikke er bange for at involvere os upfront i ideer, som endnu ikke er 100 % gennemtænkte. Vi skal sammen med resten af forretnin­gen kontinuerligt evne at omstille os og konstant nytænke og være innovative, samtidig med at vi har øje på bolden. Vi skal kunne se muligheder, og ikke kun begrænsninger, for at blive invol­veret proaktivt af organisationen. Ellers kan det hurtigt betyde, at Finans først bliver involveret på bagkant og skal bruge al tiden på at slukke ildebrande,” siger Gry.

I konstant udvikling – Fra Good til Great

Tidligere har CFO’en haft meget fokus på historikken, og for Gry Collignon giver det også mening, når det handler om at forstå og lære af det, der er sket tidligere. Men i dag skal CFO’en i højere grad tale fremtid – være med til at tænke nyt, kreativt og innovativt. Det gælder ikke kun på finansområdet, men i høj grad også om at sidde med ved bordet, når det handler om go-to-market-strategier – det er der, hun ser, at CFO’ens rolle har ændret sig rigtig meget fra tidligere til nu.

”CFO’ens rolle flytter sig hele tiden og har udviklet sig meget. Tidligere var den gode CFO den, der havde styr på regnskaberne og rapporteringen og havde meget fokus på, hvordan tallene historisk havde udviklet sig. Det vil sige i høj grad en histo­rieskriver. Vi var ofte mere en funktion, der supporterede, når vi blev spurgt, og vi gik ikke pro­aktivt frem med vores indsigt,” siger Gry.

Som CFO bringer du værdi, når du er i stand til, at forstå og udfordre forretningen, skabe indsigt og levere resultater – du skal kunne løfte blikket fra detaljen og se på tværs.”

I dag ser Gry en tendens mod, at finansfunktionen bliver en større og større del af forretningen.

Det at have styr på regnskabet, have sit penalhus i orden, sikre kvalitet og udarbejde rapporter er i langt højere grad blevet en hygiejnefaktor – noget, der forventes at være på plads. CFO’ens rolle er således blevet markant bredere og meget mere fremadskuende og kommerciel.

I dag er det hele værdikæden, der skal forstås. CFO’en skal have modet til at træde ind på nogle andre territorier og ud af den traditionelle rolle og udfordre på nye og uvante områder.

”For mig er en great CFO én, der forstår forretningen, ser og skaber forretningsmæssige muligheder, samt den, der i høj grad operationaliserer stra­tegien,” siger Gry.

Derfor er det også vigtigt, at der er et solidt partnerskab og et tæt og tillidsfyldt samspil mellem CFO’en og hele ledelsesteamet om det fælles mål, det er at udvikle virksomheden.

For Gry Collignon har det været en naturlig rolle at tage, og i et vækstforløb som det, Verisure har været igennem, har det været essentielt.

”Vores rolle er blevet meget mere strategisk og med større fokus på kommunikation om fremtid og retning ud fra stra­tegi, rationale og formål. Men samtidig er det også vigtigt, at man husker på, at vores grund­læggende raison d’etre jo stadig er at passe på pengene samt vores evne til at eksekvere og levere resultater – for hvis man ikke kan passe på de små penge, kan man jo heller ikke passe på de store,” siger Gry med et glimt i øjet.

Gry Collignon har siden intervie­wet søgt nye udfordringer uden for Verisure. Basico ønsker held og lykke.


Få kvalificeret sparring

Hos Basico arbejder vi med, hvordan Finance og CFO’ens rolle vil se ud i fremtiden – både visionen og på operationelt niveau. Vi deler gerne vores erfaringer med dig og drøfter dine overvejelser. Du er velkommen til at kontakte mig:

Kontakt Henrik Dahlgaard, Partner, CFO Services på hdahlgaard@basico.dk eller 2510 2216


 

CFO Gry Collignon

I 2014 blev Gry Collignon kåret som Rising Star af Berlingske Tidende; hun har været Director, Business Controlling & Analysis, hos Telenor Denmark, og i dag er hun CFO hos alarmselskabet Verisure Danmark. Hendes primære opgaver er strategisk og finansiel ledelse, forretningsplanlægning og -udvikling samt M&A-aktiviteter.

...

Om Verisure

Verisure Danmark er en del af Securitas Direct, der blev grundlagt i 1988 som en del af virksomheden Securitas i Sverige. I 2006 blev Securitas Direct en selv­stændig virksomhed og er i dag brandet under navnet Verisure. Med flere end 2,7 millioner kunder i hele verden er Verisure Europas førende alarmselskab og kraftigt voksende i Sydamerika.

I Danmark er Verisure med over 100.000 kunder i dag den førende udbyder af privatalarmer. Virksomheden oplever for tiden stor vækst og har mere end fordob­let antallet af ansatte det seneste år. Ve­risure har nu flere end 600 medarbejdere i Danmark med hovedsæde i Glostrup.

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her