En simpel fejltagelse kan have fatale konsekvenser

En simpel fejltagelse kan have fatale konsekvenser

Er du klar over, at ÉN simpel fejltagelse kan have fatale konsekvenser?

Mere skal der ikke til, for at selv de mest velrenommerede virksomheder kan opleve, at deres ry får ridser i lakken.

Og hvem vil ikke gerne undgå at havne i sådan en situation?

I sidste uge satte vi fokus på de øgede krav og kompetencer, fremtidens CFO skal have. Et af de områder, som tydeligt fremgik, var, at CFO’en skal være dygtig til risikostyring, da det er vigtigere end nogensinde at have et klart og velfunderet indblik i de potentielle risici, der truer virksomhedens strategi.

Den proaktive og indsigtsfulde CFO forstår og anerkender behovet for en sund risikostyring og hjælper med at navigere i det risikofyldte farvand.

Men på trods af det presserende behov er der alligevel mange virksomheder, der endnu ikke har en formaliseret risikoproces eller et overblik over alle risici forbundet med at drive virksomheden.

Det er ikke god ledelse. Og hvorfor tør mange virksomheder egentlig ”tage chancen” uden?

Selvfølgelig er ingen virksomheder sikret mod trusler ude fra. Men SLET ikke, hvis de strategiske risici ikke bliver korrekt identificeret og styret.

Effektiv risikostyring og et solidt internt kontrolsystem kan medvirke til at reducere strategiske og forretningsmæssige risici betydeligt.

Endvidere kan risikostyring bidrage til overholdelse af gældende regler og forskrifter samt til at sikre kvaliteten af informationsgrundlaget for ledelsens beslutninger og den finansielle rapportering. Det er væsentligt, at risiciene identificeres og kommunikeres, og at risiciene håndteres på en hensigtsmæssig måde.

Effektiv risikostyring giver mulighed for fokus på vækst og nye markeder, og virksomheden kan samtidig optimere processer og effektivisere kontroltiltag. Kan din virksomhed besvare nedenstående spørgsmål:

  1. Hvilke risici truer vores forretningsstrategi og handlinger?
  2. Hvor store risici er vi villige til at tage?
  3. Hvordan kan vi styre risici?
  4. Hvordan indhenter vi de informationer, vi har brug for, for at styre risici?
  5. Hvordan kvantificerer vi væsentligheden af risici?
  6. Hvordan er de forskellige risici forbundet med hinanden?
  7. Hvordan håndterer vi risici?
  8. Hvordan sikrer vi overholdelse af vores risikopolitik?
  9. Hvordan rapporterer vi risici?

Hvis svaret er nej, er tiden måske inde til at sætte risikostyring på dagsordenen, så I undgår at havne i unødvendige situationer, der kan skade jeres omdømme betydeligt.


Vi vil gerne hjælpe din virksomhed i gang

Få Basicos guideline ’Risk Management – en del af værdiskabende ledelse’, hvor du får konkret input til effektiv risikostyring og processen heri.  Du kan få gratis ved at sende en mail til info@basico.dk

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her