2019 bliver et år med mange udfordringer

2019 bliver et år med mange udfordringer

Af

Godt nytår og velkommen til et år med både udfordringer og muligheder. Her får du Basicos bud på tendenserne i 2019.

Morgendagens CFO forventes at kunne langt mere end at varetage den traditionelle talbehandling. Ord som værdiskabelse, lederskab, strategi, rådgivning, kapitalallokering, risikoprofiler, scenarioevaluering, porteføljestrategi, håndtering af usikkerhed, datastrukturer, analyseværktøjer, transparens, mangfoldighed, medarbejdertilfredshed m.fl. vil præge CFO'ens rolle endnu mere fremover.

Rollen som CFO har allerede i de foregående år gennemgået en betydelig udvikling fra et primært fokus på traditionelt internt og eksternt regnskab til at være en central, strategisk leder, der gennem sin forståelse for tallene understøtter udvikling af forretningen. Med det seneste årtis outsourcing har CFO'en fået mulighed for at tage et mere strategisk planlægningsansvar.

Efterhånden er det blevet svært at give en entydig definition af rollen, og den klassiske CFO kan være på vej ud til fordel for den nye CVO (Chief Value Officer). Med den øgede synlighed i hele organisationen har CFO'en fået mere og mere indflydelse, og det er en tendens, der fortsætter i 2019.

 

Den digitale transformation

CFO'en er og har i mange virksomheder været drivkraften for en digital transformation af arbejdet med de mange processer i Finans, der kan automatiseres. Det har blandt andet betydet mere dynamisk rapportering og frigjorte ressourcer til at støtte forretningen med nye værdiskabende opgaver. Det kommer vi til at se meget mere af. En rolle som er ny for Finans.

Næste skridt bliver at implementere RPA (Robotics Process Automation) videre ud i organisationen for at fjerne nogle af de mest trivielle opgaver og frigive ressourcer til en værdiskabende udvikling i hele virksomheden.

Et af de områder, hvor AI (kunstig intelligens) vinder mere og mere frem, er HR. 2018 har været talenternes marked, og det fortsætter i 2019, hvor det fortsat er talenterne, der vælger virksomhederne, og ikke omvendt. Det betyder, at det bliver mere krævende, vanskeligt og omkostningstungt at finde de rette kandidater, og her spiller AI en stor rolle. AI kommer til at overtage flere og flere opgaver i relation til de administrative HR-opgaver, hvilket frigiver ressourcer til et større fokus på udvikling og fastholdelse af talenterne.

 

Øget sikkerhed

Datasikkerhed er for alvor kommet på dagsordenen.

Vi har i stigende grad oplevet cyber-angreb og online-svindel, som virksomhederne har haft travlt med at beskytte sig imod. Oven i det trådte databeskyttelsesforordningen (GDPR) i kraft den 25. maj 2018, og i 2019 kommer vi virkelig til at se effekten. Det store arbejde, der ligger i at leve op til GDPR, kom bag på mange virksomheder, og mange fandt ud af, at de også har et ansvar for, at deres leverandører lever op til reglerne. Det giver et øget fokus på GRC-software (governance, risk management & compliance) i 2019, og det fortsætter med sikkerhed også i 2020.

 

Økonomien kommer under pres

2019 bliver et år med økonomisk usikkerhed, hvor budgetterne kommer under pres. Innovation, recessionsplanlægning og driftsforbedringer er nøgleord, og det kommer til at handle om at forbedre produktiviteten og øge kvaliteten over for kunderne med kortsigtede gevinster, der understøtter langsigtede ambitioner. Det er tid til en pragmatisk tankegang, hvor dataanalyser bliver erstattet af handlingsorienterede analyser.

I kølvandet på den globale uro er der behov for en stabil drift, hvor virksomhederne fokuserer på at levere deres kerneydelser.


Vi hjælper dig til et godt 2019

Basico har en stor værktøjskasse med erfaringer og kompetencer, der kan hjælpe dig med at navigere i de mange usikkerheder, som det nye år bringer. Vi kommer gerne til dig for et uforpligtende møde om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed bedst muligt.

Kontakt Henrik Dahlgaard, Partner, CFO Services på hdahlgaard@basico.dk eller 2510 2216  

Vil du være et skridt foran dine kollegaer?

Tilmeld dig Basicos nyhedsmail og få inspiration til forandring og udvikling. 

Du modtager samtidig abonnement på online-udgaven af Content, Basicos faglige magasin, hvor vi i en række spændende artikler inspirerer dig og din virksomhed til at skabe et stærkt fundament for vækst og udvikling.

TIlmeld dig her