CFO Services - Konsulenter

CFO Services - Konsulenter

En karriere som konsulent i CFO Services hos Basico vil sætte ekstra skub i din udvikling. Hos os er dagene ikke ens!

 

Som konsulent får du fra starten et selvstændigt ansvar. Du kommer ud hos kunder i forskellige brancher, og opgaverne kan variere fra den brede rolle i mellemstore virksomheder til en mere specialiseret rolle i internationale koncerner. Du arbejder fuld tid på projekter og interimsopgaver hos vores kunder. Opgaverne har typisk en varighed af 3-9 måneder. Vores strategiske fokus er Top 1000-kunder, og vores opgaver varierer i niveau fra controller til regnskabschef til CFO. Vores kunder forventer, at vi – ud over et højt fagligt niveau i konsulentrollen – bibringer engagement og tager ansvar for opgaven.

Vi tror på, at vi ved at udfordre hinanden og vores kunder skaber den bedste udvikling og de bedste løsninger. Din læringskurve vil derfor fra starten være stejl, hvor du inden for få år opnår en bred erfaring og en stærk faglig værktøjskasse. Dit mål er måske en karriere hos os, hvor du kan være på ”career track” til Manager, Director og Partner, eller som økonomichef/CFO efter en årrække som konsulent. Vi ønsker at gøre dig fagligt stærk og udvikle dig som person, så du i fremtiden kan varetage lederjobs og få ansvar for andres udvikling og fremdrift.

Du bliver en del af et solidt team og et konsulenthus i forsat vækst, hvor vi dagligt bruger vores erfaring fra maskinrummet til at lave pragmatiske løsninger sammen med kunden. Vores mål er at fylde på, i takt med at du vokser. Du får en mentor, og har sparring med både yngre og mere erfarne kollegaer.

Vores nye stjerne…

  • Har nogle års erfaring som controller, konsulent- og/eller revisorbaggrund kombineret med en relevant uddannelse som cand.merc.aud., HD-R el. lign.
  • Har solide regnskabskompetencer, nemt ved økonomisystemer og er ikke mindst stærk i Excel
  • Trives i en udadvendt rolle, er ambitiøs, omstillingsparat, nysgerrig og god til at skabe relationer
  • Kan genkende sig selv i Basicos værdier: faglighed, ansvarlighed og engagement
Gita Rønn Schmidt

Er du nysgerrig?

så ring til Gita Rønn Schmidt eller Signe Marie Jørgensen på +45 702 703 71 

- Eller søg stillingen med det samme via nedenstående link.

Søg stilling

Om Basico

Basico leverer rådgivning, interimsløsninger og rekruttering inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services, Governance, Risk & Compliance Services og Facility Management Services. Basicos forretningsmodel bygger på erfarne medarbejdere. Vores konsulenter er alle økonomer og jurister med mange års erfaring.

Hos Basico finder vores konsulenter et fagligt miljø omkring løsningen af projekter i spændende virksomheder, og vores kunder oplever kompetente og engagerede konsulenter, der tager ansvar. Med både fastansatte medarbejdere og associate konsulenter er vi ca. 200 kollegaer, og vores kontor er beliggende i attraktive lokaler i Hellerup.