Rådgivning

 

Udvikling af økonomifunktionen gennem processen ”CFO Road Map"

Udvikling af økonomifunktionen handler ikke om at implementere et nyt koncept eller et nyt ledelsesværktøj, men først og fremmest om at den økonomiansvarlige har en vision eller en plan, om man vil. Med udgangspunkt i visionen kan udviklingsopgaverne så prioriteres og implementeres, herunder måske også et eller flere nye værktøjer.
 
Et roadmap er en langsigtet plan - en plan der har til formål at danne et klart overblik over udviklingen af økonomifunktionen, således at direktionen og ledelsen i økonomifunktionen deler samme visioner i forhold til investeringer og projekter.
 
Et roadmap tager sit udgangspunkt i en analyse af virksomhedens visioner og udfordringer. Formålet er at identificere, hvilken rolle økonomifunktionen skal have i virksomheden fremover. I den forbindelse klarlægges de områder, inden for hvilke økonomifunktionen har størst sandsynlighed for at skabe værdi for virksomheden. Herefter kortlægges funktionens nuværende struktur, således at udgangspunktet for projektet er klart. Dette danner baggrund for en situationsrapport og en SWOT-analyse, som sættes op mod virksomhedens vision. Sammen med en detaljeret konkretisering af funktionens leverancer giver dette et billede af, hvilke idéer der er mest lovende. Der udarbejdes en plan, som nøje beskriver den forestående opgave både mht. de enkelte projekter hver især, men også med fokus på det overordnede projekt.
 
Den afsluttende del af roadmappet er en handlingsplan for projektet, der løbende opdateres i takt med, at delprojekterne eksekveres.
 
Basico har opstillet en række kriterier, som hvis de opfyldes, øger chancen for succes. Det kræver en gennemarbejdet vision med tilhørende roadmap, ligesom det er en forudsætning, at visionen og projektet har opbakning fra den øvrige ledelse, at afdelingens medarbejdere bliver informeret om projektet, samt at mindst ét projekt er køreklart og kan fremvises for øvrige interessenter.

De overordnede rammer for roadmappet indeholder en lang række underpunkter, som virksomheden i samarbejde med Basico kan vælge til og fra. Der er ligeledes et varieret udbud af forskellige tillæg f.eks. workshops, interviews med ansatte og kunder o. lign. På den måde kan produktet skræddersys til den enkelte virksomhed, hvilket højner chancen for et godt og bæredygtigt resultat.

 

Læs vores artikelserie om udvikling af økonomifunktionen

 


 

Basico Consulting A/S
Store Kongensgade 59D, 3.
DK-1264 København K

Frichsparken
Søren Frichs Vej 42B 
DK-8230 Åbyhøj

 


 

Telefon: +45 702 703 71
Telefax: +45 702 703 72